Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 292

28:6.1 (313.5) På samme måde som deres kollegaer skabes disse engle i serier og som syv afspejlende typer, men disse typer forordnes ikke individuelt til superuniversets administratorernes forskellige tjenester. Alle tredje gradens sekonafer forordnes kollektivt til Opnåelsens Treenigede Sønner, og disse opstigende sønner anvender dem skiftevis; det betyder at de Mægtige Budbringere kan udnytte, og gør det, hvilken som helst af tredje gradens typer, og ligeledes gør deres ligestillede, De med Stor Autoritet og De uden Navn og Nummer. Disse syv typer af tredje gradens sekonafer er:

28:6.2 (314.1) 1. Oprindelses Betydning. De opstigende Treenigede Sønner i et superunivers regering er pålagt ansvaret i håndteringen af alle spørgsmål som opstår i forbindelse med ethvert individs, race eller verdens oprindelse; og oprindelsens betydning er det vigtigste spørgsmål i alle vores planer for den kosmiske fremgang af rigets levende væsener. Alle forhold og anvendelse af etikken vokser frem af oprindelsens fundamentale fakta. Oprindelsen er grundlaget for Gudernes relationsreaktioner. Altid tager Samforeneren ”notits om mennesket, hvad for en slags opkomst det har.”

28:6.3 (314.2) Når det gælder de højere nedstigende væsener er oprindelsen kun et faktum som fastsættes, men i spørgsmålet om de opstigende væsener, inklusiv de lavere klasser af engle, er oprindelsens natur og omstændigheder ikke altid lige klare, selv om af lige så vital betydning uanset hvor man vender sig i universets anliggender - dermed værdien af at have til vores rådighed en serie afspejlende sekonafer som øjeblikkelig kan beskrive, hvad der behøves med hensyn til tilblivelse af ethvert væsen i enten centraluniverset eller nogetsteds indenfor hele området af et superunivers.

28:6.4 (314.3) Oprindelsens Betydning er levende genealogiske opslagsværker om de vældige skarer af væsener - mennesker, engle og andre - som bebor de syv superuniverser. De er altid klar til at forsyne deres overordnede med en ajourført, fuldstændig og pålidelig bedømmelse af de nedarvede faktorer og den nuværende faktiske status for hvert individ i hver verden i deres eget superunivers, og deres beregninger af de fakta de besidder er altid helt aktuelle.

28:6.5 (314.4) 2. Barmhjertighedens Minde. Disse er de virkelige, fuldstændige og udtømmende, levende arkiver over den barmhjertighed som er udstrakt til individer og racer gennem de omsorgsfulde tjenester af den Uendelige Ånds formidlinger, i opgaven med at tilpasse retfærdighedens ret til verdnernes tilstand, som er åbenbaret i beskrivelsen om Oprindelsens Betydning. Barmhjertighedens Minde åbenbarer den moralske skyld hos barmhjertighedens børn - deres åndelige ansvarligheder - som opvejes mod deres gode sider bestående af den frelsende forsoning som er etableret af Guds Sønner. I åbenbarelsen af Faderens præ-eksisterende barmhjertighed, etablerer Guds Sønner den nødvendige kredit for at sikre alles overlevelse. Og derefter etableres, i overensstemmelse med bedømmelsen som er gjort af Oprindelses Betydning, en nådekredit for overlevelsen af hvert fornuftvæsen, en kredit af ødsle proportioner, en kredit som indeholder tilstrækkelig med nåde for at sikre overlevelsen af hver sjæl, som virkelig ønsker guddommelig medborgerskab.

28:6.6 (314.5) Barmhjertighedens Minde er en levende balanceprøve, et løbende uddrag af dit kontoforhold med verdnernes overnaturlige kræfter. Disse er de levende optegnelser af barmhjertigheds tildeling som læses ind i vidneforklaringerne ved domstolene i Uversa, når hvert individs ret til endeløst liv kommer op til afgørelse, når ”troner sættes frem og Dagenes Ældste sætter sig ned. Informationsudsenderne fra Uversa lyder og træder frem foran dem; tusinde efter tusinde betjener dem, og titusinde gange titusinde står foran dem. Dommens time er kommet og bøgernes åbnes”. Og de bøger som åbnes ved sådan en betydningsfuldt begivenhed er de levende registre som superuniversernes sekonafer af tredje graden præsenterer. De formelle optegnelser findes arkiverede, hvis disse behøves, for at bekræfte vidnesbyrdet fra Barmhjertighedens Minde.

28:6.7 (314.6) Barmhjertighedens Minde må vise, at den frelsende kredit som er etableret af Guds Sønner er blevet fuldt og trofast udbetalt i den kærlige tjeneste som udgår fra den Tredje Kilde og Centers tålmodige personligheder. men når nåden er opbrugt, når ”mindet” af den bevidner, at den er udtømt, så hersker retten og råder retfærdigheden. For nåde skal ikke påtvinges dem som fornægter den; nåden er ikke en gave som tidens hårdnakket rebeller kan træde ned med fode. Ikke desto mindre, selvom barmhjertighed således er dyrebar og dyrt overdraget, overstiger jeres individuelle kreditrettigheder altid langt jeres formåen til at udtømme reserven, hvis jeres formål er oprigtig og ærlig af hjerte.

28:6.8 (315.1) Barmhjertighedens afspejlere, sammen med deres tredje gradens medarbejdere, engagerer sig i talrige former af tjenester i superuniverserne, inklusiv undervisning af de opstigende væsener. Blandt meget andet lærer Oprindelses Betydning disse opstigende at anvende åndelig etik, og efter denne træning lærer Barmhjertighedens Minde dem at være virkelig barmhjertige. Mens åndelige teknikker for barmhjertighedstildeling overgår jeres opfattelsesevne, så burde I allerede nu forstå, at barmhjertighed er en egenskab som vokser. I burde indse at der ligger en stor belønning i form af personlig tilfredsstillelse i først at være retskaffen, siden retfærdig, derefter tålmodig og siden venlig. Og derefter, på dette grundlag, og om I således ønsker og har det i jeres hjerte, kan i tage det næste skridt og vise virkelig barmhjertighed; men I kan ikke vise barmhjertighed i og af sig selv. Disse nævnte skridt må tages; ellers findes der ikke nogen ægte barmhjertighed. Det kan dreje sig om beskyttelse, nedladenhed eller velgørenhed - selv medlidenhed - men ikke barmhjertighed. Sand barmhjertighed kommer kun som det skønne klimaks på disse foregående bestemmelser til gruppeforståelse, gensidig påskønnelse, broderlig samhørighed, åndeligt fællesskab og guddommelig harmoni.

28:6.9 (315.2) 3. Tidens Betydning. Tiden er en universel begavelse til alle viljevæsener; den er ”det talent” som er betroet alle viljevæsener. I har alle tid under hvilken I kan sikre jer overlevelse; og tiden formøbles først fatalt, når den begraves i forsømmelse, når I undlader at anvende den på en måde som vil sikre overlevelsen af jeres sjæl. Forsømmelse til at udnytte sin tid i størst mulig udstrækning medfører ikke dødbringende straf; det forsinker kun tidens pilgrim på hans opstigningsrejse. Hvis overlevelse opnås så kan alle andre tab genvindes.

28:6.10 (315.3) Ved tildelingen af ansvarsopgaver er rådet fra Tidens Betydning uundværlig. Tiden er en livsvigtig faktor i alting på denne side af Havona og Paradiset. Ved den afsluttende dom foran Dagenes Ældste er tiden et element i bevismaterialet. Tidens Betydning må altid fremføre vidnesbyrd som viser at hver sagsøgte har haft rigelig med tid til at træffe beslutning, for at gøre sit valg.

28:6.11 (315.4) Disse evaluerer af tiden er også profetiens hemmelighed; de beskriver det tidselement som behøves for at færdiggøre et projekt, og de er aldeles lige så pålidelige indikatorer som frandalankerne og kronoldekerne indenfor andre livsklasser. Guderne forudser og ved derfor på forhånd; men opstigningsmyndighederne i tidens universer må konsultere Tidens Betydning for at forudsige fremtidens hændelser.

28:6.12 (315.5) I møder disse væsener første gang i mansoniaverdnerne, og de kommer der for at instruere jer i en fordelagtig anvendelse af det som I kalder ”tid”, både i dets positive anvendelse til arbejde og i dets negative udnyttelse til hvile. Begge anvendelser af tiden er vigtige.

28:6.13 (315.6) 4. Tillidens Højtidelighed. Tillid indebærer den afgørende test for viljevæsener. Pålideligheden er den sande målestok af selvbeherskelse - karakter. Disse sekonafer udfører et dobbelt formål i superuniversernes ledelse. De giver alle viljevæsener et billede af hvad forpligtigelse, hellighed og tillidens højtidelighed indebærer. Samtidig afspejler de til de styrende myndigheder hver kandidats nøjagtige pålidelighed for tillid eller fortrolighed.

28:6.14 (316.1) På Urantia forsøger I på en grotesk måde at bestemme karakteren og vurdere særskilte talenter, men i Uversa udfører vi faktisk disse sager i perfektion. Disse sekonafer vejer pålideligheden på den ufejlbarlige karakterbedømmelsens levende vægt, og når de har set på jer, behøver vi kun at se på dem for at vide begrænsningerne i jeres evne til at bære ansvar, udøve tillid og gennemføre opgaver. Jeres gode sider af pålidelighed er stillet klart frem ved siden af jeres tilbøjelighed af mulige forsømmelser eller forræderi.

28:6.15 (316.2) Det er jeres overordnedes plan at forfremme jer gennem forøget tillid, i den takt som jeres karakter er tilstrækkeligt udviklet til med ynde at bære disse yderligere ansvarsopgaver, men at overbelaste individet indbyder kun til ulykke og garanteret skuffelse. Og fejltagelse ved for tidligt at give ansvar, det være sig til mennesker eller engle kan undgås gennem anvendelse af de tjenester som disse ufejlbarlige beregnere af tillidskapaciteten hos tidens og rummets individer. Disse sekonafer ledsager altid De med Stor Autoritet, og aldrig tildeler disse udøvere opgaver førend deres kandidater er vejet i sekonafernes vægt og erklæret ” ikke mangelfuld”.

28:6.16 (316.3) 5. Tjenestens Hellighed. Privilegiet af tjeneste følger umiddelbart når pålideligheden er konstateret. Ingenting kan stå mellem jer og chancen til udvidet tjeneste undtagen jeres egen upålidelighed, jeres manglende evne til at sætte værdi på tillidens højtidelighed.

28:6.17 (316.4) Tjeneste - meningsfyldt tjeneste, ikke slaveri - resulterer i den højeste tilfredsstillelse og udtrykker den guddommeligste værdighed. Tjeneste - mere tjeneste, udvidet tjeneste, svær tjeneste, eventyrlig tjeneste og endelig guddommelig og perfekt tjeneste - er tidens mål og rummets bestemmelse. Men altid vil tidens underholdningsperioder veksle med fremgangens perioder af tjeneste. Og efter tjenesten i tiden følger supertjenesten i evigheden. Under legen i tiden burde i forestille jer arbejdet i evigheden, ligesom i under tjenesten i evigheden tænker tilbage på legen i tiden.

28:6.18 (316.5) Den universelle økonomi bygger på tilgang og udbytte; under hele jeres evige livsforløb kommer i aldrig til at møde ensformighed forårsaget af uvirksomhed eller personlighedens stagnation. Fremgang muliggøres af medfødt bevægelse, fremskridt kommer af den guddommelige evne til handling og resultatopnåelse er barn af fantasifulde eventyr. Men en uadskillelig del af denne evne til resultatopnåelse er det etiske ansvar, nødvendigheden af at erkende, at verden og universet er fyldt af en mængde forskellige typer af væsener. Hele denne storartede skabelse, inklusiv dig selv, er ikke kun skabt for dig. Dette er ikke et egocentrisk univers. Guderne har påbudt: ” Det er saligere at give end at modtage”, og jeres Mestersøn sagde: ” Om nogen blandt jer vil være størst, da må han være alles tjener.”

28:6.19 (316.6) Den virkelige natur af enhver tjeneste, det være sig den som udføres af menneske eller engel, åbenbares helt i ansigterne på disse sekonafiske tjenesteindikatorer, Tjenestens Helligheder. Den fulde analyse af de sande og de skjulte motiver fremgår klart. Disse engle er virkelige sindets oplæser, hjertets undersøgere og sjælens afslørere i universet. Dødelige kan anvende ord for at skjule deres tanker, men disse høje sekonafer blotter motivet fra dybet af menneskehjertet og englesindet.

28:6.20 (317.1) 6. og 7. Storhedens Hemmelighed og Godhedens Sjæl. Når de opstigende er vågnet til tidens betydning er vejen beredt for at indse tillidens højtidelighed og for påskønnelse af tjenestens hellighed. Mens disse er storhedens moralske elementer, så findes der også storhedens hemmeligheder. Når de åndelige tester af storheden anvendes så ignoreres de moralske elementer ikke, men uselviskhedens egenskab åbenbares i uegennyttigt arbejde for ens jordiske medmenneskers bedste, i særdeleshed for værdige væsener i nød og sorg, så er det målestokken på planetarisk storhed. Manifestationen af storhed i en verden som Urantia ligger i udøvelsen af selvkontrol. Det menneske er ikke stort som ”indtager en by” eller ”besejre et folk”, men snarere ” den som tæmmer sin egen tunge.”

28:6.21 (317.2) Storhed er det samme som guddommelighed. Gud er i højeste grad stor og god. Storhed og godhed kan helt enkelt ikke skilles ad. De er for evigt forenet i Gud. Denne sandhed illustreres bogstaveligt og slående af den indbyrdes afhængighed af hverandre hos Storhedens Hemmelighed og Godhedens Sjæl ved afspejlingen, for ingen af dem kan fungere uden den anden. Ved afspejling af andre egenskaber hos guddommeligheden kan superuniversets sekonafer virke alene, og gør det også, men de afspejlende estimeringer af storhed og godhed fremstår uadskillelige. Derfor må disse afspejlere af storhed og godhed arbejde sammen i hver verden og i hvert univers og altid vise en dobbelt og gensidig afhængig rapport af hvert væsen som de stiller i fokus. Storhed kan ikke beregnes uden kendskab til godhedens indhold, mens godhed ikke kan anskueliggøres uden at vide dets iboende og guddommelige storhed.

28:6.22 (317.3) Beregningen af storhed varierer fra sfære til sfære. At være stor er at ligne Gud. Og eftersom storhedens kvalitet helt bestemmes af dets indhold af godhed, så følger det, at hvis I selv I jeres nuværende menneskealder, gennem nåde kan blive god, så bliver i dermed store. Desto mere standhaftig du betragter og desto mere ihærdigt du forfølger begrebet om guddommelig godhed, desto sikrer, kommer du til at vokse i storhed, i sand storhed af ægte overlevelseskarakter.