Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 300

5. De ledende kraftorganisatorer

Оглавление

29:5.1 (329.1) Kraftorganisatorerne er bosat i Paradiset, men de fungerer overalt i mesteruniverset, i særdeleshed indenfor de uorganiserede rummets domæner. Disse specielle væsener er hverken skabere eller skabte, og de omfatter to store tjenestedivisioner:

29:5.2 (329.2) 1. Første gradens Eventuerede Ledende Kraftorganisatorer.

29:5.3 (329.3) 2. Tilknyttende Transcendentale Ledende Kraftorganisatorer.

29:5.4 (329.4) Disse to mægtige klasser af urkraftens manipulatorer arbejder udelukkende under overopsyn af Mesteruniversets Arkitekter, og på nuværende tidspunkt fungerer de ikke i stor udstrækning indenfor storuniversets grænser.

29:5.5 (329.5) Første gradens Ledende Kraftorganisatorer manipulerer den Egenskabsløse Absoluttes urkræfter eller grundlæggende rumkræfter, de er stjernetågernes skabere. De er de levende igangsættere af energicyklonerne i rummet og de tidlige organisatorer og retningsbestemmere af disse gigantiske manifestationer. Disse kraftorganisatorer omdanner urkraft (førenergi) som ikke reagerer på Paradisets direkte tyngdekraft) til primær eller kraftenergi, energi som omformes fra den Egenskabsløse Absoluttets eksklusive greb til Paradisøens tyngdekraftsgreb. De efterfølges derefter af de tilknyttende kraftorganisatorer som fortsætter processen med omdannelsen af energi fra det primære til det sekundære eller tyngdekraftsenergi stadiet.

29:5.6 (329.6) Ved færdiggørelsen af planerne for skabelsen af et lokalunivers, hvilket tilkendegives af en Skabersøns ankomst, viger de Tilknyttende Ledende Kraftorganisatorer for de klasser af styrkeledere som virker indenfor superuniverset for det omhandlende astronomiske område. Men i fraværet af sådanne planer fortsætter de tilknyttende kraftorganisatorer på ubestemt tid opsynet af disse materielle skabelser, således som de selv nu opererer i det ydre rum.

29:5.7 (329.7) De Ledende Kraftorganisatorer modstår temperaturer og fungerer under fysiske forhold som ville være uudholdelige selv for de mangesidige styrkecentrer og fysiske overvågere i Orvonton. De eneste andre typer af åbenbarede væsener som kan fungere i disse ydre rum områder er de Enlige Budbringere og de Inspirerende Treenighedsånder.

29:5.8 (329.8) [Udarbejdet af en Universel Censor handlende med autoritet af Dagenes Ældste fra Uversa.]

Urantia Bogen

Подняться наверх