Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 357

10. Lanonandekverdnerne

Оглавление

35:10.1 (394.3) Den tredje gruppe af syv verdner i kredsløbet af halvfjerds planeter rundt om Salvington sammen med deres respektive toogfyrre satellitter udgør Lanonandekernes klynge af administrative sfærer. I disse verdner tjenestegør de erfarne Lanonandeker, som tilhører korpset af tidligere Systemherskere, som administrationslærere for de opstigende pilgrimme og de serafiske skarer. De evolutionære dødelige iagttager systemadministratorerne i deres arbejde i systemernes hovedstæder, men her deltager de i selve koordineringen af de administrative standpunkter i de titusinde lokale systemer.

35:10.2 (394.4) Disse administrationsskoler i lokaluniverset overvåges af et korps af Lanonandeksønner med lang erfaring som Systemherskere og som rådgivere i konstellationerne. Disse udøvelsesskoler overgås kun af administrationsskolerne i Ensa.

35:10.3 (394.5) Samtidigt med at Lanonandekernes verdner tjener som uddannelsessfærer for opstigende dødelige udgør de centrene for omfattende projekter vedrørende universets normale og rutinemæssige operationer. Hele vejen ind til Paradiset studerer de opstigende pilgrimme deres studier i de praktiske skoler for anvendt viden - egentlig træning i virkelig at udføre det, som de bliver lært. Universets uddannelsessystem som opretholdes af Melkisedekerne er praktisk, gradvis fremadskridende, meningsfyldt og erfaringsbaseret. Det omfatter uddannelse i materielle, intellektuelle, morontielle og åndelige ting.

35:10.4 (394.6) Det er i forbindelse med disse Lanonandekernes administrative sfærer at de fleste af de reddede Sønner i denne klasse tjener som overvågere af og ledere for planetariske anliggender. Og disse fejlende Planetprinser og deres oprørskollegaer som vælger at acceptere den tilbudte rehabilitering kommer til at fortsætte i disse rutineopgaver indtil Nebadon universet er etableret i lys og liv.

35:10.5 (395.1) Mange af Lanonandeksønnerne i de ældre systemer har imidlertid opbygget en vidunderlig meritliste hvad angår tjeneste, administration og åndelig opnåelse. Det er en ædel, trofast, og loyal gruppe på trods af deres tendens til at fare vild gennem forkerte antagelse om personlig frihed og urealistiske forestillinger om selvbestemmelse.

35:10.6 (395.2) [Udarbejdet med støtte af Lederen for Ærkeenglene, bemyndiget af Gabriel fra Salvington.]

Urantia Bogen

Подняться наверх