Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 364

36:5.1 (401.5) Det er tilstedeværelse af de syv bistående sindsånder som betinger retningen af den organiske evolution i de primitive verdner; det forklarer hvorfor evolutionen er målbevidst og ikke tilfældig. Disse sindshjælpere repræsenterer den sindsplejende virksomhed som udgår fra den Uendelige Ånd og som udstrækkes til de lavere klasser af intelligent liv gennem funktioner som Moderånden i et lokalunivers foretager. Sindshjælperne er børn til Universets Moderånd og udgør hendes personlige tjeneste til de materielle sind i verdnerne. Uanset hvor og hvornår sådan et sind er fremtrædende så fungerer disse ånder på forskellig måder.

36:5.2 (401.6) De syv adjudant sindsånder kaldes ved navn som modsvarer følgende betegnelser: intuition, forståelse, mod, viden, råd, tilbedelse, og visdom. Disse sindsånder udsender deres indflydelse til alle beboede verdner som differentielle drifter, hvor hver og en søger modtagelseskapacitet for at manifestere sig, helt uafhængig af i hvilken grad dets kammerater kan tænkes at finde modtagelse og mulighed for at fungere.

36:5.3 (401.7) De syv adjudant sindsånders centrale indkvartering på Livsbærernes hovedkvartersverden indikerer for de overvågende Livsbærere, omfanget og kvaliteten af sindshjælpernes sindsfunktion i hver verden og hos hver levende organisme med forståelsesstatus. Disse centre af livssindet er perfekte indikatorer for det levende sinds funktion for de første fem sindshjælpere. Men med hensyn til den sjette og syvende adjudant ånd - tilbedelse og visdommen - registrerer disse centrale centre kun den kvalitative funktion. Den kvantitative aktivitet hos tilbedelsens sindshjælpere og visdommens sindshjælpere registreres i den Guddommelige Ministres direkte væsen i Salvington og indebærer en personlig oplevelse for Universets Moderånd.

36:5.4 (402.1) De syv adjudant sindsånder følger altid Livsbærerne til en ny planet, men de bør ikke betragtes som identiteter; de er mere som kredsløb. Ånden fra de syv universers adjudanter fungerer ikke som personligheder bortset fra universets nærvær af den Guddommelige Minister; de er faktisk et bevidsthedsniveau for den Guddommelige Minister og er altid underordnet deres kreative moders handling og tilstedeværelse.

36:5.5 (402.2) Vi mangler ord som på egnet måde beskriver disse syv adjudant sindsånder. De er ministre af de lavere niveauer af erfaringsmæssige sind, og de kan beskrives i den rækkefølge som de evolutionært opnås som følger:

36:5.6 (402.3) 1. Intuitionens ånd - hurtig opfattelse, de primitive fysiske og medfødte refleks instinkter, evnen til at tage den rette retning og andre selvbevarende færdigheder hos alle skabte sind; den eneste af sindshjælperne som i så stor udstrækning fungerer i dyrelivets lavere klasser og den eneste som kan tage omfattende funktionel kontakt med det mekaniske sinds ikke-lærerige niveauer.

36:5.7 (402.4) 2. Forståelsens ånd - impulsen til at koordinere, den spontane og tilsyneladende automatiske association af idéer. Dette er gaven af at kunne koordinere erhvervet viden, evnen til at drage hurtige slutninger, afgive kvik bedømmelse og omgående beslutning.

36:5.8 (402.5) 3. Modets ånd - troskabsegenskaben - hos personlige væsener, basen for karakterens dannelse og den intellektuelle rod til moralsk modstandskraft og åndelig tapperhed. Når den oplyses af fakta og inspireres af sandhed bliver denne hemmeligheden bag driften til evolutionær opstigning langs kanalerne for intelligent og samvittighedsfuld selvstyrelse.

36:5.9 (402.6) 4. Kundskabens ånd - nysgerrighedens mor til eventyr og opdagelse, videnskabens ånd; vejleder og trofaste medarbejder til modets og rådets ånder; trangen til at lede modets evner ind på nyttige og progressive vækstveje.

36:5.10 (402.7) 5. Rådets ånd - trangen til social samhørighed, begavelse til samarbejde indenfor arten; evnen hos viljevæsener til harmonisering med deres kammerater; oprindelsen til gruppeinstinktet hos de lavere væsener.

36:5.11 (402.8) 6. Tilbedelsens ånd - den religiøse impuls, den første differentierende drift som deler sindsvæsenerne i to grundklasser i den dødelige tilværelse. Tilbedelsens ånd adskiller for altid det dyr som den er forenet med fra de sjælløse sindsudrustede væsener. Tilbedelse er tegnet på at vedkommende er kandidat for åndelig opstigelse.

36:5.12 (402.9) 7. Visdommens ånd - den iboende tendens hos alle moralvæsener til en ordentlig og progressiv evolutionært fremgang. Dette er den højeste af sindsånderne, åndekoordinatoren og foreneren af alle de andres arbejde. Denne ånd er hemmeligheden af den medfødte trang hos sindsvæsener som initierer og opretholder det praktiske og effektive program på tilværelsens stigende skala; denne gave hos levende ting som forklarer deres uforklarlige evne til at overleve og i overlevelsen, at udnytte alle deres tidligere erfaringer og deres nuværende muligheder for at anskaffe alt det, som alle de øvrige seks mentale ministre kan mobilisere i den berørte organismens sind. Visdommen er kulminationen af den intellektuelle virksomhed. Visdom er målet for en ren mental og moralsk eksistens.

36:5.13 (403.1) Adjudant sindsånderne vokser erfaringsmæssigt, men de bliver aldrig personlige. De udvikles i deres funktion, og de fem førstes funktioner i dyrenes klasser er i en vis grad nødvendig for at alle syv skal kunne fungere som menneskets intellekt. Dette forhold til dyrene gør sindsånderne praktisk effektive som menneskesind; dyrene er derfor i en vis grad uundværlig for menneskenes intellektuelle såvel som fysiske evolution.

36:5.14 (403.2) Disse sindshjælpere til Moderånden i et lokalunivers er relateret til det skabte liv som har forståelsesstatus på stort set samme måde som styrkecentrene og de fysiske overvågere forholder sig til de ikke-levende kræfter i universet. De udfører uvurderlig tjeneste i sindets kredsløb på de beboede verdner og samarbejder effektivt med de Ledende Fysiske Overvågere, som også overvåger og styrer de sindsniveauer som findes før sindsånderne, de ikke-lærerige sinds niveauer eller det mekaniske sind.

36:5.15 (403.3) Det levende sind, før tilsynekomsten af dets evne til at lære fra erfaring, er de ledende Fysiske Overvågers tjenestedomæne. Inden evnen til at opfatte guddommeligheden og tilbede Guddommen er fremkommet i de skabte væseners sind, er sindet adjudant sindsåndernes eksklusive domæne. Når den åndelige reaktionsevne fremkommer i skabte væseners intellekt bliver disse sind straks åndelig årvågen, når de øjeblikkelig kobles ind til åndecirklerne hos lokaluniversets Moderånd.

36:5.16 (403.4) Adjudant sindsånderne er på ingen måde direkte relateret til den forskelligartet og høje åndelige funktion som er forbundet med den Guddommelige Ministers personlige tilstedeværelse, Helligånden i de beboede verdner; men funktionelt set foregår og forbereder de netop denne ånds fremkomst hos det evolutionære menneske. Sindsånderne giver Universets Moderånd en varierende kontakt med og kontrol over de materielle levende væsener i et lokalunivers, men deres aktiviteter som ligger på niveauer der går forud for personlighed medfører ingen konsekvenser i det Højeste Væsen.

36:5.17 (403.5) Ikke-åndelige sind er enten en manifestation af åndeenergi eller et fysisk-energi fænomen. Selv menneskets sind, personlig sind, har ingen overlevelseskvalitet bortset fra gennem identifikation med ånden. Sindet er en overdragelse af guddommelighed, men det er ikke udødeligt, når det fungerer uden åndeindsigt og når det er blottet for evnen til at tilbede og lyst efter overlevelse.