Читать книгу Viden - Kristian Hvidtfelt Nielsen - Страница 5

I engelske Jane Austens roman Fornuft og følelse fra 1811 følger vi søstrene Elinor og Marianne. Elinor er rolig og fornuftig, Marianne impulsiv og lidenskabelig. Da faren dør, flytter familien til et mindre hus i en lille by i Devonshire, hvor de to søstre hver især møder kærligheden. Elinor forelsker sig i den uopnåelige Edward Ferrars, som er forlovet til anden side, og holder derfor sine følelser tilbage. Marianne derimod kaster sig ud i et stormfuldt forhold til den charmerende John Willoughby.

Ved romanens slutning er det Elinor, der får sine følelser gengældt af Edward, mens Marianne træffer et delvist fornuftsbaseret valg ved at gifte sig med den alvorlige og melankolske oberst Brandon. Begge søstre finder lykken til sidst, men kun efter at have lært af hinanden.

Fornuft og følelse er sjældent helt adskilt. Umiddelbart tænker vi på viden som fornuftens domæne, der i kraft af sin begrundelse stræber mod varighed og almengyldighed, mens følelser derimod er flygtige og individuelle sindstilstande. Austens roman giver et mere nuanceret billede af forholdet mellem fornuft og følelse. På en måde er Fornuft og følelse et godt eksempel på den betydning, som følelserne har haft gennem hele vores arts udviklingshistorie.

Vores følelser rummer en grundlæggende viden, der er opstået langt tidligere end vores fornuftsbaserede viden. Følelserne har været med lige fra begyndelsen af menneskeracens 200.000 år lange udvikling som jægere og samlere, 12.000 år som bønder og nu godt 2.000 år som mere eller mindre moderne mennesker. Fundamentale følelser som frygt, vrede og glæde er formet og forfinet gennem hele denne lange periode og har endda rødder i vores arv fra menneskeaber og endnu fjernere slægtninge.

Følelserne udtrykker en basal viden om verdens indretning. Vores frygtmekanisme ’ved’, at det giver god mening at flygte fra farlige dyr, før vi overhovedet når at tænke tanken. Tilsvarende fortæller vores følelse af velbehag og tryghed os, at det er godt at være en del af kendte og stabile fællesskaber, uden at vi behøver at gøre os klart hvorfor. Men evolutionært har de følelser sikret samarbejde, overlevelse og reproduktion.

Meget af den viden, som ligger gemt i følelserne, behøver vi ikke længere i et moderne liv med alt, hvad det indebærer af bekvemmeligheder som smartphones og supermarkeder. De spiller såmænd stadig en rolle for vores viden og forståelse af verden, dog nu i samspil med den mere fornuftsbaserede erkendelse, som blandt andre Sokrates og Descartes var med til at definere og forfine.

Følelser kan altså i sig selv være udtryk for viden, men de har også en anden betydning. Vores følelsesliv er nemlig med til lede vores opmærksomhed og dermed det, som vi er i stand til at skaffe os viden om. Forskere kalder det ”rammesætning”. Ordet henviser til den kendsgerning, at vi som mennesker altid står over for et utal af valgmuligheder, når vi skal fremskaffe eller frembringe ny viden. Det valg, som vi i en given situation træffer, involverer næsten altid vores følelser. Vi har en mavefornemmelse for, hvad der i en given situation er rigtigt, og hvad der er forkert, altså en slags rammesætning af situationen, og det er med til at lede vores handlinger og forstand i en bestemt retning.

På grund af vores uudsagte, følelsesbaserede rammesætning udelukker vi i enhver situation på forhånd en hel masse muligheder som urealistiske eller værdiløse. Det er ikke altid, at den rammesætning, som følelserne dikterer, er den bedste, men den er svær, nogle gange umulig, at tilsidesætte. Det er følelserne, ikke nødvendigvis fornuften, der fortæller os, at det er godt at have en partner, mens vores valg af partner – sådan som det var tilfældet for Elinor og Marianne i Fornuft og følelse – vil være drevet af både fornuft og følelse.

Følelserne spiller også en vigtig rolle, når vi forholder os til mere dagligdags problemstillinger. Mange af de valg, vi træffer – lige fra hvad vi skal købe i SuperBrugsen, til hvordan vi skal formulere den næste sms – er præget af en intuitiv fornemmelse, som er med til at rammesætte situationens valgmuligheder for os.

Det er sådan noget, som er utroligt svært at lære computere, blandt andet fordi det er en viden, der er indlejret i kroppen. Bemærk, at det ikke er det samme som at sige, at vi skal lade os styre af vores mavefornemmelser eller ”bare følge hjertet”. Følelserne eller den viden, der ligger gemt i følelserne, er fyldt med fejl, ligesom den mere fornuftsbaserede viden kan være det.