Читать книгу Gaven - Anders Klostergaard Petersen - Страница 6

Gaven skiller sig ud fra det sædvanlige. Den lægger afstand til det normale. Den er ekstra-ordinær. Det er derfor, vi kalder nogle be-gavede. De har fået deres særlige dygtighed som en gave. Den er netop ikke almindelig. At være begavet betyder, at man er forskellig fra normaliteten. Men skønt gaven adskiller sig fra det ’sædvanlige’, har den dog i den grad med konvention og norm-alitet at gøre. Der er således mange regler for gavegivning. Det gør den konventions- og regelstyret. De fleste af reglerne er ’uudsagte’, for kun derved kan gaven gøre en forskel.

Vi giver og modtager gaver i alle livssammenhænge. Ved fødsel giver vi barselsgaver. Ved fødselsdage markerer vi med gaven fødselarens fortsatte forbindelse til os og til verden. Vi anerkender og mærker gennem gaven hendes betydning for os. Fødselsdagen er en mærke-dag. Ved begravelsen tager vi afsked med den døde. Vi lægger en bårebuket, og er vi tæt nok på, kommer vi på særlige dage til graven og lægger blomster.

I den antikke verden hældte slægtninge sågar vin ned til afdøde, så livskraften ikke ganske skulle svinde hen i skyggernes land. Offer hed det; men offer betyder samtidig gave: det, slægten bringer til den døde og til dem, som vogter over ham. I religionernes verden er gavegivning udbredt. Man ofrer til guderne, de får gaver. Det kan være svært at se i den danske folkekirke. Alligevel står indsamlingsbøssen fortsat ved udgangsdøren som en ufravigelig del af inventaret, ligesom kirkeskatten stadig er et ikke helt ubetydeligt offer. Om end en prosaisk sag, så alligevel!

Kristus har givet sig hen for dig, siger præsten. Så er det vel også rimeligt, at du betaler lidt tilbage. Men det klinger nu alligevel lidt underligt, for har penge og gaver egentlig noget med hinanden at gøre? Er betaling og gavegivning ikke hinandens modsætninger? Måske nok, sådan norm-aliter talt, for det sædvanlige er det normbestemte; og så alligevel ikke. De er tæt knyttet sammen, ligesom gaver og gaveudveksling er noget af den væsentligste lim, der binder os sammen som samfund, som gruppe, som venner og som familie.

Det er bare ikke så let med gaver. De har deres egen logik, og de er tæt knyttet til moralske værdier, som vi ikke kan tale åbent om. Gør vi gavegivningen alt for tydelig ved at drøfte dens regler, mister den betydning. Det virker sært kunstigt, når man i en familie beslutter sig for, at i år må julegaver kun koste 100 kroner. Bedre bliver det ikke, når den tredje pakke åbnes. Den overstiger tydeligvis den aftalte tarif.

Gavegivning lever derfor bedst i det skjulte og uudsagte. Hvis vi begynder at aftale spilleregler for gaveudveksling og at prissætte gaverne, så de tillægges økonomisk værdi, er det netop ikke gavegivning længere. Så er det på vej til at blive en del af den almindelige økonomi. Jovist; penge og gaver hænger tæt sammen. De må bare ikke blive for sammenknyttede. Og vi må i al fald ikke sige det højt, for så forbryder vi os mod normen.