Читать книгу VelfAerdsinnovation - Birgitte KlAesoe - Страница 5

Værdi er netop nøglen til forståelse af innovation. Det er først muligt at tale om innovation, hvis den skaber værdi for nogen. Følgende simple huskeregel kan bruges til at skelne innovation fra iderigdom og kreativitet: Den kreative ideskabelse bliver først til innovation, hvis ideen bliver implementeret og skaber værdi for nogen. Da innovationsbegrebet første gang blev brugt for cirka 100 år siden, så var det for at beskrive drivkraften i de kapitalistiske samfund.⁵ At entreprenørers og virksomheders evne til at innovere og konstant frembringe nye produkter satte en dynamik i gang, som fik samfundet til at udvikle sig. Værdien blev skabt for virksomheden og for samfundet som helhed. Denne grundlæggende forståelse af innovation har holdt sig levende i alle årene, selvom samfundsdimensionen trådte noget i baggrunden og begrebet i stigende grad blev brugt med sigte på enkeltvirksomheder og deres evne til at udkonkurrere andre virksomheder gennem produktinnovation.

Innovation har været forbundet med forskning, teknologi og produkter. Nogle forskere har arbejdet på at udvikle en ny teknologi, som omsat til produkter har nået kunderne og skabt en større værdi i form af større livskvalitet og/eller effektivitet m.m. Værdien for virksomheden er større markedsandele og større profit. En forholdsvis simpel forståelsesramme.

Med velfærdsinnovation er det noget mere komplekst. Ikke alene skal værdiskabelsen forstås bredere, fordi den ikke altid kun kan opgøres i penge, men fx også i bedre ressourceudnyttelse, mere demokratiske processer eller større borgertilfredshed.⁶ Der er heller ikke altid tale om brug af forskning og teknologi som grundlag for en velfærdsinnovation. Det kan sagtens være en anden involvering af patienten i eget behandlingsforløb eller skabelsen af en socialøkonomisk virksomhed, der giver arbejde til borgere med autisme, som ellers ville være på overførselsindkomst. Med andre ord behøves der hverken at ligge forskning eller ny teknologi til grund, før en innovation kan skabe ny værdi på velfærdsområdet. Denne indsigt er ikke bare sket vedrørende velfærdsinnovation, men generelt i forbindelse med brugen af innovationsbegrebet. Heller ikke private virksomheder behøver at have fået et nyt grundstof for at skabe værdi ud fra en ny ide. Den amerikanske cafégigant Starbucks har hverken opfundet kaffen eller en ny måde at brygge den på, men har formået at pakke selve produktet ind i et koncept, som mange mennesker gerne vil identificeres med. Derved har Starbucks-ejerne tilført deres produkt en yderligere immateriel værdi.

Problemet med innovation som begreb er, at det næsten er blevet for slidt, før det overhovedet nåede velfærdsområdet. Enhver statslig styrelse, kommune eller institution har mindst et afsnit i deres strategi, der handler om, hvor innovativt organisationen agerer og udvikler sig. Og det indhold, innovation som begreb skal lægge ryg til, er heller ikke småting, og de kreatives sprogbrug har haft frit spil med termer som “fritstående accelererende innovationsplatforme” og “triple helix innovation”. Der er ikke så meget at sige til, at folk bliver lidt trætte i øjnene, når talen falder på innovation eller velfærdsinnovation for den sags skyld. Men det bør ikke være på den måde, fordi fremtiden for vores velfærdssamfund faktisk står og falder med, at vi formår at forny det. Som det fremgår af tilstandene i mange lande er vores velfærd langtfra en naturgiven ting. De fleste mennesker i Angola kan kun drømme om en flig af det velfærdssamfund, vi tager for givet. Samfundet kan sagtens indrettes, så velfærden primært er op til den enkelte og dennes økonomiske udgangspunkt. Skal vi fortsat have et internationalt konkurrencedygtigt velfærdssamfund, så skal ydelserne skabes billigere, være bedre og tilfredsstille borgernes forventninger på nye måder. Måske kan vi ligefrem stå i den situation, som vores ven spurgte til, dvs. at vi kan eksportere disse nye løsninger på velfærdsområdet til resten af verden?