Читать книгу VelfAerdsinnovation - Birgitte KlAesoe - Страница 7
Bogens opbygning og forløb
ОглавлениеBogen har tre dele med hver to til fire kapitler. I den første del (Baggrund og teori) vil vi introducere til baggrunden for, at velfærdsinnovation er kommet så højt på den politiske dagsorden, og give et teoretisk overblik over innovationsbegrebets historie og udvikling. I kapitel 2 vil vi således se på innovationsbegrebets bevægelse fra udelukkende at blive brugt i den private sektor til at fylde mere og mere i debatten om velfærdssamfundets fremtid. Hvorfor og hvornår skete den bevægelse? I kapitel 3 vil vi definere begrebet velfærdsinnovation og se på begrebets historiske udvikling. Hvad er indholdet i velfærdsinnovation, og hvordan adskiller begrebet sig fra andre tilgrænsende begreber såsom fx entreprenørskab?
I den anden del (Modeller og metoder) handler det om modeller til velfærdsinnovation, og om hvordan man praktisk kan gå til arbejdet med at innovere på velfærdsområdet? I kapitel 4 gennemgår vi tre forskellige innovationsmodeller; en, som primært bruges i den private sektor, en, som bruges bredt i den offentlige sektor, og endelig en, der specifikt er udviklet til at arbejde med velfærdsinnovation. Formålet er dels at introducere til modellerne og de gennemgående træk i modellerne og dels at vise deres forskellige styrker og svagheder. I kapitel 5 fører vi innovationsmodellerne helt up to date ved at se på de seneste tendenser i arbejdet med velfærdsinnovation. Her vil begreber og metoder om åben innovation, designtænkning og serviceinnovation blive introduceret. I de to næste kapitler bliver vi så mere kogebogsorienterede ved at beskrive nogle konkrete måder, som du kan arbejde med velfærdsinnovation på. Først gennemgår vi i kapitel 6 nogle konkrete eksempler på velfærdsinnovation i kommuner, regioner og staten. Derefter har vi i kapitel 7 udviklet et praktisk 5-fase-redskab til at arbejde ud fra. Vi kalder modellen for PISTI-modellen ud fra de 5 faser (Problem, Ideskabelse, Selektion, Test og Implementering) og beskriver kort et antal konkrete metoder, som kan bruges til at realisere de forskellige faser med. Kapitlet afsluttes med at udpege, hvad der skal til for at lykkes med velfærdsinnovation.
I bogens tredje del (Kritik og perspektiver) kaster vi et kritisk blik på velfærdsinnovation og ser på perspektiverne for fremtiden. Kapitel 8 er dedikeret til kritikken af velfærdsinnovation både som begreb og proces. I hvilken udstrækning trækker velfærdsinnovation på allerede kendte redskaber og metoder? Hvad er det egentligt nye? Og hvorfor har velfærdsinnovation ikke vundet den udbredelse og fået den effekt endnu, som man kunne forvente, når det nu er nævnt i samtlige offentlige institutioners strategi? I bogens niende og sidste kapitel ser vi netop på forudsætninger for, at velfærdsinnovation får den udbredelse, som vi mener, der er behov for. Gennem en international perspektivering vil vi argumentere for, at velfærdsinnovation skal fylde meget mere i uddannelsessystemet, og at mulighederne for at skabe innovation på velfærdsområdet skal udnyttes langt bedre fx i offentlige udbud. Vi peger på, hvordan det er muligt at overkomme de barrierer, der hindrer velfærdsinnovation i at blive mere udbredt. Afslutningsvis vil vi pege på den langt større rolle, som den store uddannelsesinstitution på velfærdsområdet, professionshøjskolerne, og de professionsuddannede kan og burde spille i skabelsen af en velfærdsinnovationsbølge.
Bogen kan læses på flere måder. Enten i sin helhed fra den ene ende til den anden eller ved at plukke ud efter, hvor din interesse er størst. Kapitlerne er skrevet, så de godt kan læses hver for sig og ude af den præcise rækkefølge, som de er præsenteret i. Ligeledes har vi tilstræbt os på at skrive i et lettilgængeligt sprog og brugt en række figurer, modeller, eksempler og tekstbokse, som gerne skulle gøre, at indholdet er til at gå til. Er du overordnet interesseret i emnet, så vil vi anbefale, at du tager den fra en ende af. Står du over for at skulle arbejde konkret med at innovere et velfærdsområde eller en velfærdsydelse, så vil vi anbefale dig at gå direkte til PISTI-modellen i kapitel 7 eller fokusere på de lidt mere udfoldede eksempler i kapitel 6.