Читать книгу Unge, rusmidler og sociale netvAerk - Группа авторов - Страница 4

Mads Uffe Pedersen og Torsten Kolind

I deres klassiske studie Drunken Comportment fra 1969 viste MacAndrew og Edgerton, at fuldskab ikke kun skal forstås som et biologisk fænomen, men i høj grad også som et socialt. Forfatterne viste, at den måde, fuldskab erfares, giver sig til udtryk, vurderes og sanktioneres på, er stærkt afhængig af den kulturelle kontekst. På lignende måde vil vi i denne antologi argumentere for, at rusmiddelbrug først kan forstås, når man inddrager de sociale sammenhænge, hvori det foregår, og de sociale mekanismer, hvorfra det henter betydning. I denne bog ser vi mere specifikt på rusmiddelbrug i relation til en række centrale aspekter af de unges netværk: kammeratskabskøns- og klasserelationer, familierelationer samt social inklusion/eksklusion blandt de mest belastede unge.

Som gennemgående temaer vil antologien behandle to relaterede spændingsfelter. Det første drejer sig om, hvordan rusmiddelbrug og sociale netværk gensidigt påvirker hinanden. Det andet har social integration og marginalisering som omdrejningspunkt.

Det første spændingsfelt vedrører det forhold, at den unges sociale netværk kan være bestemmende for brugen af rusmidler, både hvad angår måden, de forbruges på, og om brugen fx opleves problematisk – og at der samtidig eksisterer en modsatrettet bevægelse, idet den unges brug af rusmidler, herunder specielt illegale rusmidler, i høj grad påvirker den unges position, rolle og eventuelle medlemskab af disse sociale netværk. Denne dobbelthed bliver synlig i flere af antologiens artikler. Det fremgår fx at danske unge ofte oplever et mere eller mindre udtalt pres fra andre unge om at signalere modenhed ved at begynde at drikke. De unges eget sociale netværk påvirker således den enkeltes forbrug og ruserfaring. Omvendt vil unge, der fx begynder at ryge hash eller som tager andre illegale stoffer, opleve, at deres relation til fx forældre stærkt forandres, når disse bliver klar over, hvordan det står til. De sociale netværk påvirker med andre ord den unges rusmiddelbrug og ruserfaringer og omvendt.

Det andet spændingsfelt, der går igen i antologiens artikler, handler om karakteren af de unges sociale netværk; hvorvidt de virker inkluderende eller marginaliserende. Således kan den måde, unge bruger rusmidler på, virke inkluderende i visse sociale netværk, samtidig med at den virker ekskluderende i forhold til andre. Og på den anden side kan unge, der føler sig marginaliseret på en række områder, udvikle et bestemt rusmiddelbrug, både fordi det kan have en psykologisk beroligende effekt, og fordi den unge kan opleve det som indgangen til inklusion i en mindre subkultur – der for sit vedkommende ganske vist er ekskluderet fra samfundet mere generelt. Fx beskriver Dorte Hecksher i sin artikel, hvordan misbrugende mødre fra samfundets side oplever en meget stærk stigmatisering, som de delvis selv har internaliseret, og som de søger at overvinde for at blive socialt integreret. I et andet eksempel belyses, hvordan unge, der er i behandling for misbrug af illegale stoffer, ud over den stigmatisering, der kan ligge heri, ofte allerede er ekskluderet fra vigtige sociale netværk som fx visse vennegrupper, fritidsklubber, skole og arbejdsmarkedet. Rusmiddelbrug, som fx et stærkt risikobetonet alkoholforbrug, kan således, som Mads Uffe Pedersen viser i sin artikel, bruges af marginaliserede unge til at skabe alternative og for dem inkluderende fællesskaber.

Antologiens fokus på unges brug af rusmidler udspringer af et ønske om at nuancere det billede, medierne gennem det seneste tiår har været med til at tegne af unges omgang med rusmidler. Hvor ofte har vi efterhånden ikke hørt, at danske unge har europarekord i druk, at de bestemt også er pænt med, hvad angår forbruget af illegale stoffer, og at der faktisk har udviklet sig en ny beruselseskultur med fokus på fuldskab og det, forskere kalder kontrolleret kontroltab (Järvinen & Room 2007, Measham & Brain 2005). I antologiens bidrag tages dette billede af de storforbrugende danske unge alvorligt, samtidig med at vi også viser dels de forskelle, der eksisterer de unge imellem, bl.a. afhængig af den situation forbruget foregår i, og dels hvordan dette storforbrug tackles og vurderes forskelligt af den unge selv, forældrene eller forebyggelseskonsulenter.