Читать книгу Unge, rusmidler og sociale netvAerk - Группа авторов - Страница 6

At danske unge ynder at deltage i forskellige former for ‘vildskabsdruk’ er følgende et eksempel på. Der er tale om en personlig beretning fra en netop overstået rustur i sensommeren 2009 for nystartede studerende på en århusiansk læreanstalt.

190 studerende var på rusturen blevet opdelt i grupper på 24-25 personer. De to dage var fyldt med konkurrencer, som næsten alle havde fokus på, at man skulle se, hvem der kunne drikke mest og hurtigst. F.eks. blev der spillet et spil med kæmpeterninger, hvor gruppen skulle »bunde« det antal øl, som øjnene på de to terninger sammenlagt viste (altså max. 12 øl). Også det at »blive taget« med en øl i højre hånd udløste øjeblikkeligt et krav fra medstuderende om at »bunde«, så hvis man skulle holde hele aftenen, var det nødvendigt at holde sin alkohol i venstre hånd. Begge dage begyndte alkoholindtagelsen kl. 8-9 om morgenen og varede til langt ud på natten. Rusturens hovedpræmie gik til den gruppe, der havde drukket flest kasser med øl. Vindergruppen havde formået at konsumere 35 kasser øl på de to dage. Altså ca. halvanden kasse pr. person (45 øl).

Med et sådant eksempel på danske unges drukkultur kan man undertiden fristes til at anskue danske unges druk som en form for sportsgren. En sport, hvor deltagerne gennem deres målrettede drikkeri, synlige fuldskab og bevidste risikotagning tilsyneladende kan vinde præmier som respekt, prestige og social anerkendelse i gruppen. Samtidig er det en sportsgren, hvorigennem de unge tydeligt kan markere deres egen kønsidentitet. De kan vise, at de er rigtige mænd, der fx kan skaffe alkohol, selv om de ikke er gamle nok, eller som ‘tør lidt mere’ og kan drikke andre mænd in spe under bordet. Eller de kan vise, at de er rigtige kvinder, der ikke er bange for at flirte med ældre drenge, eller rigtige kvinder, der er helt på højde med mændene, og som ikke står tilbage for noget som helst. Endvidere kan ‘sportsgrenen’ (og den dertil knyttede beruselse) bruges som undskyldning for egen opførsel, hvilket ikke mindst kan være vigtigt, når man skal turde lægge an på nogen fra det andet køn.

Det er ikke sært, at denne sportsgren er blevet populær. Men det er også en risikofyldt sportsgren, der kan have store konsekvenser; hvor det faktisk kan blive farligt – hvilket for nogle er med til at gøre konkurrencen endnu mere spændende. Man kan, hvis det går helt galt, faktisk dø af det, og de fleste unge kender nogle, der har været til udpumpning eller på skadestuen, fordi de er kommet galt af sted pga. beruselse. Endvidere er der visse spilleregler, man skal kunne mestre for at vinde i denne sportsgren. Fx må man ikke drikke vildt uden at passe sit arbejde/skole, opføre sig alt for mærkeligt eller grænseoverskridende, når man er fuld (fx overfor det andet køn), eller drikke på de forkerte tidspunkter (alene eller uden startsignalet har lydt til fx en fest eller komsammen). Overholder man ikke reglerne, kan man hurtigt miste sine præmier, dvs. den respekt, popularitet og anerkendelse, man havde vundet.

I denne sport kan alle deltage. Den er hverken forbeholdt rige eller fattige, dem der er gode til idræt eller gode i skolen, dem der har fået masser af omsorg, eller dem der har oplevet grundlæggende svigt, de velfungerende og stille, eller dem der har ADHD. De unges reaktioner på rusen kan derimod være forskellige og afhænge af, hvilke sociale betingelser de er opvokset under. Og faktisk viser sporten sig at have forskellige regelsæt, afhængig af hvilke samfundsmæssige grupper man kommer fra.