Читать книгу Den perfekte kvinde - Irina Bjørnø - Страница 4
2. Min Cougar fortælling
ОглавлениеMin oldemor var en typisk Cougar. Hun blev født i Hviderusland i en lille by ved navn Polotsk for mere end 100 år siden. Hun var rig, veluddannet og dygtig. Hun var clairvoyant, healer og «klog kone», som i Middelalderen ville have været klassificeret som heks, og derfor skulle brændes på et fordømmende og «rensende» bål.
Hun kunne se eller fornemme situationer, før de faktisk skete, men hun kunne ikke ændre menneskers skæbne. Hun respekterede menneskers frie vilje som en grundlæggende menneskerettighed. Hun vidste præcist, hvordan man helbredte sår og kunne forudsige fremtiden. Men hun kunne ikke undgå sin skæbne i den grusomme tid med kommunistisk undertrykkelse – efter Oktoberrevolutionen. Hun blev en del af dette kollektive vanvid. Jeg har et billede af hende i en lille medaljon, og jeg kan se en smuk kvinde fyldt med selvtillid og med en stor hat – et rigtig «mysterium» for mænd.
Jeg fandt for Dig et gammelt billede af hende med sin mand og datteren Sasha (min bedstefars mor), da Sasha kun var 6 år gammel. Min bedstemor, som jeg havde kendt og tilbedt siden min barndom, var en rigtig moderne Cougar— hun var gift 4 gange, og levede med 6 forskellige mænd – på trods af hendes handicap. Hun fik beskadiget sit ben, da hun kun var 20 gammel – hun arbejdede sammen med Vladimir Lenin i Kreml på den såkaldte «subbotnik». (Det var en særlig dag, hvor folk gav deres arbejdskraft gratis for at udføre revolutionære opgaver). På grund af sin skade brugte hun hele livet grimme, ortopædiske sko og en stok, hvilket hun gjorde med stor elegance. Hun var en meget elegant dame.
Min første erindring om hende var, da hun var en kvinde på 60 år. Jeg var meget stolt over at gå ved siden af hende i Moskvas gader. Hun gik med sine høje, grimme sko og sin stok med en sådan værdighed, at alle stirrede på hende med æresfrygt!
Hun var en perfekt Cougar. På trods af sin sygdom og konstante smerter i benet, var hun en lykkelig kvinde. Hun skabte sin egen verden og livsstil. Hun var syerske af profession, og hun skabte – og blev ejer af sin egen, lille designskole. I 60-erne opfandt hun den første push-up BH til russiske kvinder.
Alle hendes kreationer var farverige, friske, elegante og uimodståelige for mænd – og simpelthen smukke. Hun skabte en uforglemmelig stil til moderne kvinder i det kommunistiske Rusland fra 1960 -1980. Tøjet var sexet, udfordrende, forførende og attraktivt.
Det lyder måske utroligt, når jeg taler om moden i Khrusjtjovs og Brezjnevs tid, men Rusland var et lukket land på det tidspunkt, og jeg var vidne til hendes smukke kreationer – og reaktionerne på dem. Den berømte bemærkning: «Vi har ingen sex i Rusland», som blev udtalt under det første russisk-amerikanske topmøde i 1970, fik hende til at grine hysterisk – efter 4 ægteskaber og 6 børn var hun ekspert i seksuelle forhold, og i kunsten at forføre mænd.
Hun vidste en masse om naturmedicin, men indimellem var hun en stor udfordring for omgivelserne, specielt for hendes svigersøn – min far. Jeg har lært meget ved blot at være sammen med hende. Bl. a. lærte jeg, at hun aldrig havde ubehagelige konfrontationer med sine mænd. Og hun var altid vinderen. Hun lærte mig kunsten at være en vinder i mit kvinde’s og mit Cougar’s liv.
Hun havde kun et par rynker, da hun var i 80’erne. Jeg husker stadig hendes smukke, smilende ansigt – ansigtet på en rigtig Cougar. Hun gav mig sine hemmeligheder om skønhed, og jeg vil dele dem med dig.
Min mor var også stadig en Cougar (hun er lige død og rejst til Cougars paradise) – et eksempel på en «sovjetisk» Cougar med dobbelt moral: Kommunistisk udenpå og en meget religiøs og passioneret person indeni – jeg elsker hende!
Alt dette er min baggrund for selv at blive en Cougar. Jeg er 50+år, sexet, intelligent, sjov, tilbedt af en masse mænd (og kvinder) og lykkeligt gift mere end 20 år med min dejlige, danske mand (No 2). En Cougar- hverken mere eller mindre!