Читать книгу Den subjektive rest - Jacob Lund Pedersen - Страница 3
Forord
ОглавлениеI sin oprindelige skikkelse var manuskriptet til denne bog en ph.d.-afhandling, der blev indleveret til bedømmelse i juli 2005 og forsvaret december samme år. Jeg skylder det miljø, som afhandlingen er blevet til i, stor tak for interesse, inspiration og generøsitet. Således takker jeg mine kolleger ved Institut for Æstetiske Fag, Afdeling for Æstetik og Kultur og Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse, Aarhus Universitet. Først og fremmest vil jeg også gerne takke min vejleder Morten Kyndrup, Peter Brix Søndergaard, Mikkel Bolt, Christian Skovgaard og Kim Su Rasmussen. Derudover vil jeg gerne takke Karin Gundersen, Frederik Tygstrup og Jørn Erslev Andersen, der sad i bedømmelsesudvalget. Jørn Erslev Andersen skylder jeg tillige tak for kritiske kommentarer til manuskriptet. Desuden takker jeg Statens Humanistiske Forskningsråd for ph.d.-stipendium, Ny Carlsbergfondet og Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation for at muliggøre udgivelsen samt Christian Boltanski for venlig imødekommenhed og tilladelse til gengivelse af hans værker. Sidst og mest takker jeg Kristine, Bastian og Bente; bogen tilegnes dem og mindet om min mormor, Mary Erichsen.
Århus, januar 2008
Jacob Lund Pedersen