Читать книгу NetvAerk - Jens Mogens Olesen - Страница 10

HVAD ER MENINGEN MED BOGEN?

Оглавление

Målet med bogen her er at få dig til at tænke i netværk. Jeg vil overbevise dig om, at der er netværk alle vegne, og vise dig, hvordan netværk er opbygget, samt hvordan de forandrer sig over tid og fra sted til sted. Netværksanalyse er et redskab i studiet af kompleksitet, såvel den naturlige som den menneskeskabte. Da alt her i livet rummer komplekse problemstillinger, vil du hurtigt indse, at netværksanalyse kan blive et brugbart værktøj i din verden – også selvom du er en stille, indadvendt natur, der hader al snak om networking. I dag er netværksanalyse et selvstændigt fag, og dets udøvere publicerer i tusindvis af artikler årligt og afholder store konferencer. Netværksanalytikere henter deres eksempler fra mange forskellige discipliner – præcis hvor er ofte underordnet. Det vigtigste er studiet af komplekse systemer, deres struktur, funktion og udvikling. Santa Fe Institute i New Mexico og NCEAS i Californien er mægtige institutioner, der allerede arbejder med komplekse systemer og netværksanalyse som deres hovedfelt (se deres websites). Det vil vi også få en dag her i landet, det handler blot om lidt networking.

NetvAerk

Подняться наверх