Читать книгу NetvAerk - Jens Mogens Olesen - Страница 6
1. TÆNK I NETVÆRK NETVÆRK OG SPIN I POLITIK
Оглавление– Statsmininisteren har da helt klart bragt sig selv i fedtefadet, siger Peter Mogensen med et frækt grin. – Selvfølgelig, men intrigen kom fra partiets bagland, skyder Michael Kristiansen igen med en mine, der antyder, at han ved mere, meget mere, end han siger. Veloplagte Mogensen & Kristiansen på TV 2 News stornyder at spille kloge på dansk politik og at antyde deres insiderviden over for os seere. De er tidligere spindoktorer; Mogensen var pressemedarbejder for statsminister Poul Nyrup fra 1997 til 2000, og Kristiansen var det samme for Anders Fogh fra 2001 til 2005. Begge har arbejdet på dagblade og i ministerier. De er derfor centrale medlemmer af et vidtstrakt politisk magtnetværk af journalister, politikere og embedsmænd. Peter Mogensen siger: – Jeg har en masse kontakter, et kæmpe netværk, som jeg bruger. Politisk redaktør på TV 2 Henrik Qvortrup tilhører også netværkets kerne. Han er tidligere chefredaktør på Se og Hør og har også været pressemedarbejder for Fogh før Michael Kristiansen. Og lad os endelig tage politisk kommentator på TV 2 Hans Engell med. Han er tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet, forsvarsminister, finansminister osv. Nu har vi måske den kvartet, der gennem deres netværk kender mest til dansk politiks mange krinkelkroge. Igennem dette netværk eller spind af spin flyder en turbulent strøm af information og formidling af kontakter. Hvis viden er magt, så har disse fire herrer magt. I januar 2010 inviterede kvartetten og flere andre mediefolk daværende statsminister Lars Løkke til nytårstaffel på en bedre københavnsk restaurant. Et par journalister, som ikke var inviteret med, kritiserede den indspiste middag. En af initiativtagerne til invitationen, Lars Trier Mogensen, politisk redaktør på Politiken, forstår overhovedet ikke kritikken. – Det er jo sjovest at tale med folk, der har indflydelse, konstaterer han.