Читать книгу Skolens fremtid - Jorn Skovsgaard - Страница 4

Vi må fra starten forholde os til spørgsmålet, om ledelse af en skole adskiller sig fra ledelse af en hvilken som helst anden organisation, hvor mennesker indgår i produktive fællesskaber.

I stedet for straks at kaste os over alt det, der adskiller skoleledelse fra andre former for ledelse, vil vi for en stund overveje, om der er fælles træk, som i det store og hele går igen uanset, om man skal lede en skole, et plejehjem, en kødkonservesfabrik eller en softwareproduktion. Der kan identificeres en række opgaver, som ledere i enhver virksomhed har et særligt personligt ansvar for.

Vi remser op –

• Lederen skal føre tilsyn med balancen i virksomhedens økonomiske in- og output og kvaliteten i det arbejde, der udføres, og lederen har ansvaret for, at virksomhedens aktiviteter finder sted indenfor rammerne af det regelgrundlag, der er gældende.

• Lederen har ansvaret for, at der rekrutteres medarbejdere, der er kvalificeret til og motiveret for at tage fat på arbejdet, og at de medarbejdere, der ikke i nødvendigt omfang kan eller vil bidrage til opgaveløsningen bliver afskediget.

• Lederen skal sikre, at medarbejderne forstår, hvad opgaven går ud på.

• Lederen har ansvaret for at implementere og vedligeholde mekanismer, der fremmer medarbejdernes lyst til og muligheder for som enkeltpersoner og som gruppe at løse opgaverne så effektivt som muligt.

• Lederen skal fordele arbejdsopgaverne efter principper, der imødekommer krav om funktionalitet, respekterer gældende overenskomster og aftaler og imødekommer organisationens interne behov.

• Lederen skal involvere medarbejderne i en forpligtende overvejelse over, hvordan opgaveløsningen løbende kan tilpasses udviklingen i organisationens eksistensgrundlag.

• Lederen tegner organisationen ud ad til, og lederen har ansvar for at organisationen har et positivt omdømme.

• Lederen skal stå til regnskab overfor organisationens ejere/opdragsgivere.

Dette er ledelsesopgaver, som knytter sig til en hvilken som helst organisation, og der findes en mængde generel litteratur og almene vejledninger, der kan hjælpe ledere til at forstå og acceptere den særlige rolle, som adskiller deres funktion fra de øvrige medarbejderes. Alt dette er altså også gældende for skoleledere. Spørgsmålet er så, om skoler adskiller sig så meget fra andre organisationer, at det kan retfærdiggøres at udgive bøger med særligt fokus på det.

Men lad os altså lige slå fast, at ud fra en grundlæggende betragtning er den ovenfor listede række af ledelsesopgaver i grunden udtømmende. Og hvis skolelederen og driftslederen i konservesfabrikken hver især sørger for, at disse opgaver er løst, ja så kan man se fremtiden forholdsvis trygt i møde i de pågældende virksomheder. Det kan på den baggrund kraftigt anbefales skoleledere at sætte sig ind i den generelle og almene viden, der er tilgængelig om, hvordan organisationer, der hviler på en målrettet arbejdsdeling fungerer, og hvordan de kan ledes på de mest hensigtsmæssige måder.

I den forstand er skoler ikke noget særligt, og det er hverken vanskeligere eller finere at få en skole til at fungere end en hvilken som helst anden konstruktion, hvori mennesker producerer nytteværdier indenfor rammen af lønnet arbejde. Skoleledelse baserer sig på et generelt og grundlæggende ledelseshåndværk, som skolelederen må mestre, og som indebærer, at skolelederen med stort udbytte kan indgå i faglige og professionelle fællesskaber og netværk med ledere fra helt andre sektorer.

Når du nu alligevel sidder med et skrift, der specifikt handler om skoleledelse skyldes det, at, der når alt kommer til alt, rent faktisk kan identificeres en række karakteristika og faglige rationaler, som er specifikke for ledelse af skoler. Rationaler, som ikke findes, eller i hvert ikke gør sig gældende i samme omfang i andre typer af organisationer. Men det er altså forhold, som skolelederen må tage i betragtning i tillæg til de generelle ledelseshensyn, der må tages i skolens hverdag. Der er altså intet påskud for ikke at løse de helt generelle ledelsesopgaver, fordi skoler er noget særligt. Skoler er først organisationer – dernæst skoler.