Читать книгу Elever fortAeller om sundhedsundervisning - Kathe Fruun Jensen - Страница 6

Begyndelsen.

Fra august 2001 kunne alle mellemtrinsklasser i Frederiksborg Amt melde sig til det sundhedsfremmende projekt ”Mad/kultur/måltider & Krop/ motion/bevægelse”.

Nogle klasser meldte sig i 2001 og andre fra august 2002. I mange tilfælde var det flere klasser fra den samme skole, som meldte sig. Nogle gange var det lærerne og andre gange eleverne, der havde valgt, at de skulle være med i projektet.

Et logo.

Et af de første initiativer, der blev sat i gang, var en logokonkurrence.

Der var mange klasser, som sendte deres forslag ind, og der var mange flotte forslag at vælge imellem.

3. klasserne fra Humlebæk Skole vandt med deres sjippende gulerod. Præmien var et besøg på det reklamebureau, som bearbejdede tegningen, så den kunne benyttes til logo på brevpapir, hjemmeside og som forside til denne bog.

Projektet.

Ideen til projektet blev sat sammen af en gruppe voksne, som kom fra Frederiksborg Amts Forebyggelsesafdeling, Danmarks Pædagogiske Universitet og CVU København og Nord-sjælland.

Målet med projektet var, at elever og lærere sammen med konsulenter fra CVU skulle være med til at gøre sundhedsundervisningen bedre. De skulle udvikle nye måder at lave sundhedsundervisning på. De skulle prøve at ændre nogle af de gamle og de skulle se, om det blev en bedre måde at lære på.

Og så skulle de være med til at sørge for, at andre elever og lærere hørte om erfaringerne.

Netværksmøder.

Alle klasserne og lærerne har været delt op i netværksgrupper. I alt har der været 7 elevnetværksgrupper, 7 lærernetværksgrupper og en skoleledernetværksgruppe.

Når lærerne har været samlet, har de diskuteret, hvordan de kunne lave den bedste sundhedsundervisning. De har lært nye ting, de har diskuteret, hvad sundhed er, og de har givet hinanden gode ideer.

2 elever fra hver klasse har deltaget i netværksmødet. De har mødtes et par gange om året. Og hver gang har de fået morgenmad og juice, te eller kakao. Så har de fortalt hinanden om sundhedsundervisningen i deres klasse, og de har givet hinanden gode ideer og gode råd til at arbejde videre med.

Hver gang er man blevet vist rundt på den skole, som man var på besøg på, og man har været ude at røre sig.

Ofte har eleverne på værtsskolen planlagt lege og været med til at planlægge, hvad man skal have at spise og drikke. De har sørget godt for gæsterne.

Denne bog er en af de opgaver, der har været lavet på elevnetværksmøderne.

For at eleverne har kunnet deltage i møderne, har der været en lærer med fra hver skole. Lærerne har også løst opgaver, når de har været på elevnetværksmøder. Her i bogen er der nogle spil, som lærerne har lavet.

Netværk af Sundhedsfremmende Skoler:

Mange af ideerne til, hvordan sundhedsundervisning og sundhedsfremme kan gøres, kommer fra Netværk af Sundhedsfremmende Skoler. Der er både et dansk netværk og et internationalt netværk.

Det internationale netværk blev startet i begyndelsen af 90´erne af WHO i samarbejde med EU og Europarådet.

Noget af det vigtige er, at man skal lære om sundhed, så man selv kan træffe valg. Valgene skal man tage ud fra den viden og de kompetencer og færdigheder, man har.

Der er mange, der har en ide om, hvad sundhed er. Og det er den enkelte, der ved, hvad sundhed er for en selv.

Mange af emnerne har handlet om at finde ud af, hvad man selv synes, at sundhed er eller kan være.

Sundhedsbegrebet.

Sundhedsundervisningen bygger på et bredt og positivt sundhedsbegreb. Positivt betyder, at sundhed handler om at have et godt liv og ikke at være syg. Ofte siger man, at det handler om at have livskvalitet.

Livskvalitet kan både være at løbe en lang tur og have det godt bagefter, eller at sidde og hygge sig sammen med familien foran fjernsynet. Det er hver enkelt, der ved, hvad livskvalitet er.

Bredt betyder, at det både er livsstilsfaktorer og levevilkår, der påvirker mulighederne for et sundt liv.

Livsstil er den måde man lever sit liv på. Hvad man spiser, om man kan godt kan lide at gå i biografen, om man synes, det er sejt at skate, og om man hygger sig sammen ved måltiderne. Tit betyder levevilkårene noget for, hvilken livsstil man har.

Ordet levevilkår dækker de ydre rammer, som man lever under. Det kan være, om man bor tæt på en skov eller i et forurenet område, om man er arbejdsløs, og om man har en stor familie.

Som regel handler emnerne både om livsstil og levevilkår. Men de begynder tit med noget, der handler om livsstil, fordi det er det, der er lettest at tage fat i.

Her i bogen er der lege, som giver bevægelse. Der er forsøg på at få stablet en kantine på benene, så man kan få god mad, og der er nye legepladser. Eleverne fra Mørdrupskolen har arbejdet med social arv og social ulighed. De skriver, at det er ret uhyggeligt, fordi de har lært så meget om det virkelige liv både for mennesker, der har det godt og nogle, der ikke har det så godt

Det er vigtigt, at emnerne både handler om livsstil og levevilkår, så man husker det brede sundhedsbegreb. Og at det handler om et godt liv, altså at man husker det positive i sundhedsbegrebet.

Er sundhedsundervisning anderledes end al anden undervisning?

Sundhedsundervisning er et fag uden timer på skemaet, men et fag som alle elever skal undervises i lige fra 1. til 9. kl.

Emnerne fra faget skal være med i tværfaglige forløb eller kan være selvstændige forløb. Sundhedsundervisningen kan fx være en del af idrætsundervisningen, når man selv finder på spil og regler. Og i billedkunst kan sundhedsundervisningen komme frem, når man kigger på billeder og ser på, hvordan folks levevilkår har været, dengang billedet blev malet, eller hvis man ser på om personerne på billedet kigger på hinanden og viser glæde.

Sundhedsundervisningen skal lægge op til, at man får en masse viden om sundhedsemner, og at man bliver god til at udføre handlinger, og at man kan være med til at skabe forandringer.

Det drejer sig ikke om hver gang at sætte aktiviteter i gang, men også om at lære noget, som kan bruges i andre sammenhænge, og når man skal træffe andre beslutninger.

Det gøres bedst, når man er med til at bestemme, hvad man skal lære noget om, og hvordan man skal lære det. Eleverne skal have medbestemmelse, elever og lærere skal være i dialog om emnerne og handlingerne skal være handlinger, man selv har valgt at gøre for at løse et problem eller opnå en forandring.

En god arbejdsmetode.

De faglige synsvinkler er en god arbejdsmetode. Der er tre elementer, som man arbejder indenfor. Det er:

- Undersøgelsesfasen

- Visionsfasen

- Handle- og forandringsfasen.

Man arbejder med den af de tre vinkler, der passer til det, man er i gang med.

Når man skal finde ud af, hvordan man gerne vil have tingene til at være, eller hvordan de er andre steder, arbejder man i visionsfasen.

I handle- og forandringsfasen, gør man drøm til virkelighed. Enten for sig selv eller for fællesskabet.

Mange af de undervisningsforløb, du kan læse om i bogen har dele af denne arbejdsmetode i sig.

Når man bliver god til at arbejde med de faglige synsvinkler, kan man også bruge de arbejdsmetoder til sine projektarbejder.

Det er tit svært at kunne handle og forandre, fordi der er så mange, der skal spørges. Ofte løber tiden også fra en, så man ikke når det. Derfor er det vigtigt, at man har tid nok, når man skal lave sundhedsundervisning. Og at de voksne på skolen synes, at det er nogle gode emner.

Bogen her.

Der er gennemført mange flere projekter end de, man kan læse om her i bogen.

Nogle af forløbene bygger på sunde aktiviteter og har været rare oplevelser.

Mange af forløbene har været rigtig gode, fordi man har lært om sundhed og har fået handleerfaringer.

Nogle projekter med forandringer er lykkedes. På Tingbakkeskolen har de fået lavet om på deres legeplads, så den blev sjovere, på Sogneskolen har de samlet kasser med undervisningsmaterialer. På Brederød Skole har eleverne fået medbestemmelse på deres hverdag og på Skovvangsskolen ligger alle undersøgelserne om, hvad en god kantine skal sælge, og venter på, at den nye kantine bliver åbnet.

God fornøjelse med bogen.