Читать книгу Grammatikundervisning - Lise Hedevang - Страница 5

Kapitel 1
Introduktion

Grammatikundervisning og sprogtilegnelsesforskning

De fleste, der har modtaget fremmedsprogsundervisning, vil kunne bevidne, at de har fået grammatikundervisning, dvs. en undervisning, som eksplicit fokuserer på fremmedsproglig form og struktur. De fleste sproglærere vil ligeledes kunne skrive under på, at de underviser i grammatik. Underviser man ikke i grammatik, er det formodentlig fordi, man antager, at der ikke eksisterer noget forhold mellem grammatikundervisning og indlæring af et fremmedsprog. En antagelse, der eventuelt bunder i praktisk erfaring af, at undervisningen ofte har begrænset effekt på lørnernes kommunikative sprogbrug. Underviser man i grammatik, sker dette gerne på basis af en ofte implicit antagelse om en direkte sammenhæng mellem grammatikundervisning og fremmedsprogstilegnelse, hvilken kommer til udtryk i en forventning om, at grammatikundervisning medfører korrekt og flydende kommunikativ performans. Den grammatikundervisning, man giver, hvis man underviser i grammatik, er typisk adskilt fra den øvrige sprogundervisning og består af regelforklaringer efterfulgt af såvel bundne som frie øvelser i sprogproduktion.

Tidsskrifter såsom Sprogforum og Fransk Nyt har i de senere år lagt sider til en debat om grammatikundervisningens eksistensberettigelse og gennemførelse i forbindelse med en fremmedsprogsundervisning, hvis mål er kommunikativt. Debatten har anskueliggjort, at mange sproglærere tilsyneladende tager stilling for eller imod grammatikundervisning uden at have kendskab til, hvad forskningen siger om forholdet mellem fokus på form og struktur og fremmedsprogsindlæring.

Selvom den gren af tilegnelsesforskningen, der beskæftiger sig med forholdet mellem forskellige undervisningstyper og fremmedsprogsindlæring er ung – ca. tredive år –, er det vigtigt, at sproglærere forholder sig til dens resultater og argumenter. Dette gælder i forbindelse med såvel deres sprogtilegnelsessyn og den undervisning, de giver, som med hensyn til deres forventninger til undervisningens indvirkning på sprogindlæringen og deres opfattelse af, hvad grammatikundervisning er. Forskningen vil formentlig ikke kunne levere klare svar på alle tænkelige spørgsmål, men kendskab til den vil kunne øge forståelsen af, hvad det er, der sker i undervisningen, og være med til at højne kvaliteten af denne set i forhold til elevernes eller de studerendes fremmedsprogstilegnelse.

Bogens mål og indhold

Målet med nærværende bog er at undersøge, hvad forskningen siger om forholdet mellem grammatikundervisning og fremmedsprogsindlæring. Dens udgangspunkt er en antagelse om, 1) at i det mindste en vis mængde grammatikundervisning er godt, 2) at forholdet mellem grammatikundervisning og fremmedsprogsindlæring ikke nødvendigvis er sådan, som det ofte er blevet formodet at være (jf. ovenfor), og 3) at den bedste grammatikundervisning ikke nødvendigvis er den, der er skitseret i det foregående. Denne antagelse begrundes i den kendsgerning, at sproglærere, som underviser i grammatik, på den ene side oplever, at grammatikundervisning i nogle tilfælde ser ud til at gavne lørnernes kommunikative sprogbrug, og på den anden side må konstatere, at undervisningen tit ikke har den forventede effekt. Bogen vil indeholde en undersøgelse af, hvorfor grammatikundervisning skal indgå som en del af sproglæreres fremmedsprogsundervisning, samt en efterfølgende diskussion af en adækvat tilgang til grammatikundervisning. Undersøgelsen tager afsæt dels i teoretiske hypoteser om dels i empiriske undersøgelser af grammatikundervisningens rolle i tilegnelsen af et fremmedsprog; diskussionen tager udgangspunkt i undersøgelsen. Fremmedsprogsindlæring og –undervisning henviser her til unges og voksnes tilegnelse af et fremmedsprog inden for rammerne af det danske undervisningssystem, dog uden at referere til specifikke formålsparagraffer for bestemte uddannelsestrin.

For at kunne diskutere, hvorfor og hvordan der skal undervises i grammatik, er det nødvendigt at definere den pågældende undervisning. I kapitel 2 præsenteres og argumenteres for den definition, der arbejdes med i bogen. Vi skal se på, hvad der traditionelt forstås ved grammatikundervisning. Ligeledes skal forskningens såvel som bogens brug af synonymer til ’grammatikundervisning’ kommenteres.

At det som udgangspunkt antages, at sproglærere skal undervise i grammatik, betyder ikke, at hypotesen om, at grammatikundervisning ingen indvirkning har på fremmedsprogsindlæringen, ikke har sin plads i bogen. Tværtimod vil det at argumentere for grammatikundervisning indebære en stillingtagen til denne hypotese. Kapitel 3 vil indeholde en redegørelse for og en diskussion af forskningens argumenter både for og imod grammatikundervisning, teoretiske såvel som empiriske. Opdelingen i teori respektive empiri beror på hensyn til klarhed i fremstillingen; de to aspekter ved forskningen er naturligvis ikke indbyrdes uafhængige og vil da også blive forenet i kapitlets konkluderende afsnit.

I kapitel 4 vil fokus være på en adækvat tilgang til grammatikundervisning. Kapitlet vil indeholde en argumentation for, at sproglærere i deres tilgang til undervisningen må tage stilling til flere problematikker, bl.a. hvordan de vil integrere grammatikken i den øvrige fremmedsprogsundervisning, hvilken del af grammatikken de skal undervise i, og om og hvordan de vil bruge rettelser og metasprog. Der vil ikke blive gået i dybden med, hvilken tilgang lærere på forskellige niveauer i uddannelsessystemet i dag har til grammatik, og følgelig hvorledes de underviser; blot skal det konstateres, at den såkaldte traditionelle produktorienterede undervisning (se s. 17) er den mest udbredte (Ambjørn 1998). Det vil være op til den enkelte læser at afgøre, hvorvidt hans eller hendes tilgang til grammatikundervisning eller tanker om en sådan henholdsvis ligner eller adskiller sig fra den tilgang, der præsenteres.

Størstedelen af den fremmedsprogstilegnelsesforskning, som har relevans i forhold til bogens mål, er engelsk eller amerikansk, hvilket har tre vigtige konsekvenser. For det første har det betydning, hvad angår den tilgængelige empiri, idet denne ofte koncentrerer sig om det engelske sprog. For det andet indebærer det, at en overvejende del af fagterminologien er engelsk. Nedenfor defineres de fagudtryk, der bruges gennem hele bogen. Efterhånden som der bliver behov for det, vil yderligere termer blive introduceret. Hvor der ikke foreligger en vedtaget dansk oversættelse, og det ikke er lykkedes at finde et fuldt ud dækkende udtryk, vil den engelske term blive angivet i parentes efter oversættelsen. For det tredje og sidste medfører det, at forskningens resultater tit vil være udgivet i de samme tidsskrifter eller af de samme forlag.

At store dele af den eksisterende forskning udspringer af den samme forskningstradition sætter ikke per definition spørgsmålstegn ved forskningen, men understreger, at denne endnu er for ung til at kunne påberåbe sig endegyldige svar. Endegyldige svar er heller ikke målet med nærværende bog. Som allerede tilkendegivet er hensigten at bidrage til debatten om, hvorfor og hvordan sproglærere skal undervise i grammatik.

Terminologi

Eksplicitte data består i information om et givet sprog.

Endelig færdighed er i sig selv et kontroversielt udtryk, idet det kan diskuteres, om fremmedsprogsindlæring nogensinde eller med hensyn til alle sprogets aspekter når et endepunkt. Det angiver en art slutstadie i lørners sprogtilegnelse, en slags optimal fremmedsproglig kompetence, hvad enten denne er langt fra, tæt på (eller) synes lig en indfødt sprogbrugers kompetence.

Formfokuseret undervisning se grammatikundervisning.

Fremmedsprog henviser til ethvert andet sprog end lørners modersmål¹.

Fremmedsprogstilegnelse betegner det at lære et (første, andet, tredje osv.) fremmedsprog i en sammenhæng, hvor målsproget ikke er almindeligt brugt, og hvor indlæringen sker i et klasseværelsesmiljø.

Grammatikundervisning betegner en undervisning, som eksplicit men ikke nødvendigvis udelukkende fokuserer på formelle og/eller strukturelle træk ved målsproget med henblik på udvikling af lørners intersprog (se intersprog) i retning af stadig større lighed med dette. Som synonym til grammatikundervisning bruges formfokuseret undervisning.

Implicit fremmedsproglig viden se intersprog (se også kapital 3, s. 20, hvor både eksplicit viden og implicit viden defineres).

Indlæring og tilegnelse refererer til det at lære et sprog og til lørners voksende sproglige viden. I Stephen D. Krashens terminologi henviser tilegnelse til en underbevidst proces og indlæring til en bevidst proces (se kapitel 3), men her bruges udtrykkene synonymt.

Input denoterer de fremmedsproglige data (skrift og tale), lørner udsættes for, dvs. lørners erfaring af målsproget. Som synonym til input bruges positive data/ positivt input, der står i modsætning til eksplicitte data og negative data (se disse)².

Intake er den del af input, lørner lægger mærke til og ”tager til sig”, dvs. forarbejder og omdanner til viden af en art, og som er tilgængelig for yderligere forarbejdning og inkorporering i intersprog.

Intersprog betegner det sprogsystem, lørner konstruerer på basis af det fremmedsproglige input, han eller hun udsættes for. En lørners intersprog betragtes som et naturligt sprog, værende både strukturelt (de fejl, lørner laver, er ikke tilfældige) og dynamisk (det udvikler sig over tid). Det indeholder såvel karakteristika af generel karakter kendetegnende (næsten) alle intersprogsystemer som karakteristika fra tidligere tilegnede sprog, modersmål og fremmedsprog, og fra målsproget. Synonym til intersprog er langtidshukommelse, mental grammatik og implicit fremmedsproglig viden.

Langtidshukommelse se intersprog.

Lørner er den lærende; person, der er ved at lære et fremmedsprog.

Mental grammatik se intersprog.

Målsprog bruges om det fremmedsprog, der læres.

Målstruktur angiver den specifikke form eller struktur på målsproget, som undervisningen sigter til indlæring af.

Negative data er information om ugrammatikalitet på et givet sprog.

Output er lørners fremmedsproglige produktion i skrift og tale.

Positive data/positivt input se input.

Tilegnelse se indlæring.