Читать книгу Gud - Svend Andersen - Страница 10

En mere aggressiv fortaler for den nye ateisme var engelske Christoffer Hitchens. Det fremgår næsten af titlen på hans bog: Gud er ikke stor. Hvordan religion forpester alt, der udkom på dansk i 2007. Grundtanken er den samme som hos Dawkins: Religionen har stadigvæk en helt uberettiget særstilling. Den strider mod naturvidenskaben og skal bekæmpes med oplysning.

Hitchens fremhæver stærkere end Dawkins gudstroens skadelige virkninger på det politiske område. Som berejst journalist kan han nævne gruopvækkende eksempler både fra Afrika og Asien. For eksempel gør han opmærksom på, at mange af de involverede i folkedrabet i Rwanda var kristne. Selv Danmark nævner Hitchens i denne forbindelse. Muhammedkrisen i 2005 var jo netop et eksempel på, hvordan en krænket gudstro kan avle vold.

Både den engelske buskampagne og Dawkins er forsigtige med at erklære Gud for død. Den danske filosof Klemens Kappel er i et meget omtalt foredrag på Københavns Universitet i 2010 ikke helt så forsigtig:

”At Gud ikke findes, må anses som noget, vi ved. Vi ved, at Gud ikke findes, på nogenlunde samme måde, som vi ved, at Jorden kredser omkring Solen, at der engang eksisterede dinosaurer på Jorden og mange, mange andre ting. Vi ved, at Gud ikke findes, ligesom vi ved, at Thor eller Afrodite ikke findes, og aldrig har gjort det.”

’Vores’ viden om, at Gud ikke findes, skyldes ifølge Kappel, at der ikke er evidens, dvs. belæg for Guds eksistens. Denne viden er imidlertid ikke ensbetydende med ateisme. Kappel kalder sin opfattelse ’hyperateisme’, en slags overordnet ateisme. Den giver plads til både ateisme og gudstro forstået som personlige holdninger.

Der findes dog også ’nye ateister’ i Danmark, som er mere på linje med Dawkins og Hitchens. Deres opfattelse er grundlag for foreninger som Humanistisk Samfund og Ateistisk Selskab. Den nye ateisme synes dog ikke at have samme gennemslagskraft herhjemme som i England og USA. Det skyldes formentlig, at troen på Gud for de fleste danskere er omgivet af stor blufærdighed – selv om omtrent 80% af os er medlemmer af folkekirken. Blufærdigheden er så stor, at en amerikansk religionsforsker for et par år siden kaldte Danmark et ”samfund uden Gud”.

Hvorfor indleder jeg denne bog om Gud med et helt kapitel om Guds død? Fordi påstanden om Guds død – ateismen – siden Nietzsche har været en nødvendig klangbund for, at vi overhovedet kan tale om Gud. Vi lever i en kultur, hvor gudstroende og ateister lever side om side. Hvis vi vil vide, hvad de er uenige om, bliver vi nødt til at finde ud af, hvad vi overhovedet mener med ’Gud’.