Читать книгу Gud - Svend Andersen - Страница 8

Benægtelsen af Guds eksistens er som en grundtone under de mangfoldige stemmer, der kan høres i vores pluralistiske kultur. Somme tider overdøves den fuldstændig af højlydt gudstro, som når konservative kredse i folkekirken protesterer mod homoægteskaber i Guds navn.

I de senere år har sådanne ytringer fra troende ligefrem ført til et krav om, at religionen skulle fylde mindre i det ”offentlige rum”. Det blev klarest fremført af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2006 i en stor artikel i dagbladet Politiken. Men med jævne mellemrum dukker ateismen op som en mere markant røst.

Det skete helt bogstaveligt i 1970, midt i ungdomsoprørets og venstreorienteringens tid. Sangerinden Trille fremførte ledsaget af sin guitar visen om ”Øjet”. Den har på en måde det samme tema som J.P. Jacobsens kritik af ’spejderøjet’. Den unge pige synger om forskellige lystfyldte situationer, men konstaterer hver gang:

”så lurer der et øje i det høje / ham gud

han er eddermame svær at få smidt ud.”

Men 68-generationens gudsfornægtelse kunne ikke rokke ved kristendommens solide plads i det danske samfund. Den var – og er – beskyttet af selve straffeloven. Ifølge den kan man få op til fire måneders fængsel for offentligt at drive spot med et lovligt religionssamfunds gudsdyrkelse.

Det er interessant, hvad denne såkaldte blasfemi-paragraf egentlig forbyder: forhånelse af troslærdomme og gudsdyrkelse. Oprindelig var det anderledes, da var det nemlig Gud selv, loven skulle beskytte.

Det fremgår af Danske Lov fra 1683: Her er straffen for at fornærme Gud eller bespotte hans navn, ord og sakramenter, at tungen skal skæres ud af bespotterens mund – i levende live. Dernæst skal hans hoved hugges af og sættes på en stage sammen med tungen. I vore dage er det ikke Gud, loven skal beskytte, men derimod de gudstroendes religiøse følelser.

Trilles sang om øjet i det høje førte til, at justitsminister Knud Thestrup anmeldte Danmarks Radio for blasfemi, men kanalen blev frikendt. Det er i det hele taget længe siden, der er faldet dom efter blasfemiparagraffen, og det har fået mange – også kirkefolk – til at kræve paragraffen afskaffet. Nogle vil ligefrem sige, at en spottende brug af ytringsfriheden er en vigtig del af dansk kultur og mentalitet. Med samme begrundelse kræver man ofte en afskaffelse af den såkaldte racismeparagraf.

Teksten til Trilles sang om øjet kan findes på en weblog med titlen ”Ateisme og fritænkning. For mennesker som kan tænke selv”. Eksistensen af denne blog – og lignende hjemmesider – er et udtryk for, at gudsfornægtelsen igen lader høre fra sig. I de senere år er en såkaldt ’ny ateisme’ dukket op.