Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 100

9:4.1 (102.1) Der er en intellektuel karakter hos den Tredje Kilde og Center som er tydelig adskilt fra hans fysiske og åndelige egenskaber. Sådan en karakter er næppe muligt at kontakte, men den er forbindende - intellektuelt dog ikke personligt. Den kan skelnes fra de fysiske egenskaber og åndelig karakter hos den Tredje Person på sindets funktionsniveauer, men så som personligheder kan skelnes så fungere denne karakter aldrig uafhængig af de fysiske og åndelige manifestationer.

9:4.2 (102.2) Det absolutte sind er den Tredje persons sind; det er uadskillelig fra personligheden hos Guds Ånd. Sindet, i fungerende væsener, er ikke adskilt fra energi eller ånd, eller fra begge. Sind er ikke en naturlig del af energi; energi er modtagelig og reagerer på sindet; sindet kan blive overlagt på energi, men bevidsthed er ikke iboende i det rent materielle niveau. Sind behøves ikke at blive tilføjet til ren ånd, for ånd er medfødt bevidst og identificerende. Ånd er altid intelligent, sindsbevidst på en eller anden måde. Det kan være dette sind eller et andet sind, det kan være præ-sind eller supersind, endda åndesind, men det gør hvad der svarer til at tænke og vide. Åndens indsigt transcenderer, indtræder, og går teoretisk forud for bevidstheden af sindet.

9:4.3 (102.3) Samskaberen er kun absolut i sinds domænet, på den universelle intelligens områder. Sindet af den Tredje Kilde og Centers er uendelig; det transcendere helt og aldeles de aktive og velfungerende sinds kredsløb af universernes univers. Sindets begavelse i de syv superuniverser stammer fra de Syv Mesterånder, Samforenerens primære personligheder. Disse Mesterånder fordeler sind til det storuniverset som det kosmiske sind, og jeres lokalunivers er gennemtrængt af Nebadon varianten af det kosmisk sinds Orvonton type.

9:4.4 (102.4) Det uendelig sind ignorerer tiden, det ultimative sind transcenderer tiden, det kosmiske sind er betinget af tiden. Og ligesådan med rummet: Det Uendelige Sind er uafhængig af rummet, men da nedstigning foregår fra det uendelige til de niveauer, hvorpå sindets adjudant ånder fungerer, så må intellektet i stigende grad medtage rummets forhold og begrænsninger som en kendsgerning.

9:4.5 (102.5) Kosmisk kraft reagerer til sind ligesom kosmisk sind reagerer til ånd. Ånd er guddommelig formål, og åndssind er guddommelig formål i handling. Energi er ting, sind er betydning, ånd er værdi. Selv i tiden og rummet etablerer sindet de relative forhold mellem energi og ånd, som er betegnende for gensidigt slægtskab i evigheden.

9:4.6 (102.6) Sindet forvandler åndens værdier til intellektets betydninger; viljen har styrke til at frembringe frugterne af sindets betydninger i både de materielle og åndelige domæner. Paradisets opstigning indebærer en relativ og differentieret vækst i ånd, sind, og energi. Personligheden er foreneren af disse bestanddele af erfaringsbaseret individualitet.