Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 103

9:7.1 (105.1) Samforeneren er i stand til at koordinere alle niveauer af universets virkelighed på en sådan måde, at det samtidig muliggør anerkendelse af det mentale, det materielle og det åndelige. Dette er fænomenet om universets refleksionsevne, denne unikke og uforklarlige styrke til at se, høre, opfatte, og kende alle ting mens det sker overalt i et superunivers, og til at fokusere, ved hjælp af refleksionsevnen, al denne information og viden til ethvert ønsket punkt. Virkningen af refleksionsevnen vises i sin perfektion på hver af hovedkvarters verdner af de syv superuniverser. Den er også virksom over alle superuniversets sektorer og indenfor grænserne af lokaluniverserne. Refleksionen er til sidst bragt i fokus på Paradis.

9:7.2 (105.2) Fænomenet refleksivitet, som det er åbenbaret på superuniversets hovedkvarters verdner i de forbløffende forestillinger af de stationeret reflekterende personligheder, repræsentere den mest komplekse gensidige forening af alle faser af eksistens, som findes i hele skabelsen. Åndens kraftlinjer kan spores tilbage til Sønnen, fysisk energi til Paradis, og sind til den Tredje Kilde; men i det unikke refleksions fænomen i universet, er der en unik og enestående kombination af alle tre, forbundet således, at det er muligt for universets herskere at vide besked om fjerntliggende forhold øjeblikkeligt, samtidig med deres forekomst.

9:7.3 (105.3) Meget af refleksionens teknik forstår vi, men der er mange faser som i virkelig forbløffer os. Vi ved at Samforeneren er universets centrum for sindets kredsløb, at han er stamfader til det kosmiske sind, og at kosmisk sind virker under dominans af den Tredje Kilde og Centers absolutte sindstyngdekraft. Vi ved yderligere, at de kosmiske sindskredsløb påvirker intellektuelle niveauer af alt kendt eksistens; de indeholder de universelle rum rapporter, og det er lige så sikkert, at de har deres fokus i de Syv Mesterånder og konvergerer i den Tredje Kilde og Center.

9:7.4 (105.4) Forholdet mellem det endelige kosmiske sind og det guddommelige absolutte sind forekommer at være under udvikling i det erfaringsmæssige sind af den Højeste. Vi bliver undervist i, at i tidens begyndelse, var dette erfaringsmæssige sind overdraget på den Højeste af den Uendelige Ånd, og vi formoder at visse træk af refleksions fænomenet kun kan forklares ved, at postulere aktiviteten af det Højeste Sind. Hvis den Højeste ikke er impliceret i refleksionsevnen, så er vi ude af stand til at forklare de indviklede transaktioner og ufejlbarlige funktioner af denne verdensaltets bevidsthed.

9:7.5 (105.5) Refleksionsevnen forekommer at være alvidenhed indenfor grænserne af det erfaringsmæssige endelige og kan repræsentere tilsynekomsten af den tilstedeværende bevidsthed af det Højeste Væsen. Hvis denne antagelse er sand, så er udnyttelsen af refleksionsevnen i enhver af dets faser ensbetydende med delvis kontakt med den Højestes bevidsthed.