Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 199

19:1.1 (214.10) Af alle de højeste klasser af himmelske personligheder som er åbenbaret for jer er det kun Treenighedens Undervisende Sønner som alene handler i en dobbelt kapacitet. I deres oprindelse er de af treenighedsnatur, i deres funktion er de næsten helt og holdent hengivet til opgaverne som guddommelige Sønner. De er forbindelsesvæsener som bygger bro mellem personligheder med Treenighedsoprindelse og dobbelt oprindelse.

19:1.2 (214.11) Mens Treenighedens Stationære Sønner er fuldtallig, så vokser antallet af Treenighedens Undervisende Sønner stadig. Hvad det afsluttende antal Undervisende Sønner vil blive ved jeg ikke. Jeg kan i dog berette, at paradisets register i den seneste periodiske rapport til Uversa viste 21.001.624.821 af disse Sønner i tjeneste.

19:1.3 (214.12) Disse væsener er de eneste for jer åbenbaret gruppe af Guds Sønner som har deres oprindelse i Paradistreenigheden. De findes i centraluniverset og i superuniverset, og et enormt korps er anvist til hvert lokalunivers. De betjener også enkelte planeter ligesom Guds øvrige Paradissønner. Eftersom planen for storuniverset ikke er fuldt udviklet holdes et stort antal Undervisende Sønner i reserve i Paradiset, og de tilbyder sig som frivillige i nødstilfælde og usædvanlige opgaver i alle dele af storuniverset, i de ensomme verdner i rummet, i lokaluniverserne og superuniverserne og i verdnerne i Havona. De fungerer også i Paradiset, men det er bedre at udsætte den detaljerede behandling af dem til vi kommer til diskussionen om Guds Paradissønner.

19:1.4 (215.1) I denne sammenhæng kan det imidlertid bemærkes, at de Undervisende Sønner er de højeste koordinerende personligheder med treenighedsoprindelse. I dette vidtstrakte universernes univers findes der altid en stor fare for at begå den fejl som kommer af en begrænset synsvinkel, for det onde som ligger i en segmenteret opfattelse af virkelighed og guddommelighed.

19:1.5 (215.2) For eksempel: Menneskesindet ville sædvanligvis kræve at nærme sig den kosmiske filosofi, som fremføres i disse åbenbarelser, fra det enkle og finite til det komplicerede og infinite, fra menneskelige oprindelse til guddommelige skæbner. Men den vej fører ikke til åndelig visdom. Sådan en fremgangsmåde er den letteste vej til en vis form af genetisk kundskab, men i bedste fald kan den kun åbenbare menneskets oprindelse; den åbenbare lidt eller intet om dets guddommelige skæbne.

19:1.6 (215.3) Selv når det gælder studiet af menneskets biologiske evolution på Urantia findes der alvorlige indvendinger mod udelukkende at nærme sig dets nuværende position og nuværende problem fra en historisk synsvinkel. Det sande perspektiv på ethvert problem som gælder virkeligheden - den menneskelige eller den guddommelige, den jordiske eller den kosmiske - kan man kun få gennem fuld og fordomsfri studie og samspil mellem tre faser af virkelighed i universet: oprindelse, historie og skæbne. Den rigtige forståelse af disse tre erfaringsmæssige realiteter giver grundlaget for en klog bedømmelse af den nuværende status.

19:1.7 (215.4) Når menneskes sind vælger at følge den filosofiske fremgangsmåde som starter fra den nederste for at nå det høje, hvad enten det er i biologi eller teologi, udsætter det sig altid for faren for at begå fire fejl i ræsonnement:

19:1.8 (215.5) 1. Det kan aldeles undlade at opfatte det endelige og afsluttende evolutionære mål for enten den personlige opnåelse eller den kosmiske skæbne.

19:1.9 (215.6) 2. Det kan gøre sig skyldig i den højeste filosofiske bommert ved at overforenkle den kosmiske evolutionære (erfaringsmæssige) virkelighed, hvilket fører til forvrængning af fakta, perversion af sandhed og til misforståelse af skæbner.

19:1.10 (215.7) 3. Studiet af årsagssammenhæng er en historisk gennemgang. Men viden om hvordan et væsen fremkommer giver ikke nødvendigvis en intelligent forståelse af et sådan væsens nuværende status og sande karakter.

19:1.11 (215.8) 4. Historien alene kan ikke fyldestgørende åbenbare fremtidens udvikling - skæbne. Finite oprindelser er til hjælp, men kun guddommelige årsager afslører afsluttende virkninger. Evige mål ses ikke i tidsmæssige begyndelser. Nuet kan kun tolkes på ret vis i lyset af den sammenlignende fortid og fremtid.

19:1.12 (215.9) På grund af disse og yderligere andre årsager anvender vi os derfor af fremgangsmåden for tilnærmelse til mennesket og dets planetariske problemer ved at indlede os på rejsen i tid og rum fra Paradisets infinite, evige og guddommelige Kilde og Center for alle personlighedsvirkeligheder og kosmisk eksistens.