Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 204

19:6.1 (221.3) De indfødte i Havona er skabt direkte af Paradistreenigheden, og deres antal ligger udover jeres begrænsede sindsopfattelse. Det er heller ikke muligt for Urantianerne at forestille sig de medfødte egenskaber hos sådanne guddommelige perfekte skabte væsener som det evige univers racer af disse Treenighedsoprindelser. I kan aldrig oprigtigt forestille jer disse strålende væsener; I må afvente jeres ankomst til Havona, hvor I kan møde dem som åndelige kammerater.

19:6.2 (221.4) Under jeres lange ophold i havonakulturens en milliard verdener udvikler I et evigt venskab med disse ædle væsener. Og hvor dybt er ikke dette venskab som vokser frem mellem den laveste personlige skabelse fra rummets verdner og disse høje personlige væsener hjemmehørende på de perfekte sfærer i centraluniverset! Opstigende dødelige får under deres lange og kærlighedsfulde forbindelser med Havonas indfødte meget som kompenserer for den åndelige fattigdom under de tidligere stadier af deres dødelige fremgang. Samtidigt får Havonaerne gennem deres kontakter med de opstigende pilgrimme en erfaring som i en ikke så lille udstrækning erstatter den erfaringsmæssige brist i altid at have levet et liv af guddommelig perfektion. Fordelene for både de opstigende dødelige og de indfødte Havonaer er stor og gensidig.

19:6.3 (221.5) De indfødte Havonaere er ligesom alle andre personligheder med treenighedsoprindelse udkastet i guddommelig fuldkommenhed, og ligesom i spørgsmålet om andre personligheder med treenighedsoprindelse kan tidens gang øge deres forråd af erfaringsmæssige egenskaber. Men til forskel fra Treenighedens Stationære Sønner kan Havonaerne udvikle deres status; de kan have en uåbenbaret fremtidig evighedsskæbne. Dette illustreres af de Havonaere som med deres tjenestegørelse skaffer sig evnen til fusion med et Faderfragment af ikke-Rettere type og dermed kvalificerer sig til medlemskab i de Dødeliges Finalitkorps. Og der findes andre finalitkorps åbne for disse indfødte i centraluniverset.

19:6.4 (221.6) Den udvikling som sker i Havonaernes status har forårsaget meget spekulation i Uversa. Eftersom de vedvarende søger ind i flere af Paradisets Finalitkorps, og eftersom, at der ikke skabes flere, er det åbenbart at antallet af indfødte som forbliver i Havona vedvarende formindskes. De ultimative konsekvenser af disse hændelser er aldrig åbenbaret for os, men vi tror ikke at Havona nogensinde vil være fuldstændig tømt for sine indfødte. Vi har overvejet teorien, at Havonaerne muligvis vil ophøre med at indtræde i finalitkorpsene engang under tidsaldrene for de efterfølgende skabelser på de ydre rum niveauer. Vi har også overvejet tanken om, at det centrale univers under disse senere universtidsaldre kan blive befolket af en blandet gruppe af hjemmehørende væsener, så borgerskabet kun delvis består de oprindelige Havonaere. Vi ved ikke hvilken klasse eller type af skabende væsener som kan tænkes at være bestemt for beboelsesstatus i det fremtidige Havona, men vi har tænkt på følgende:

19:6.5 (222.1) 1. Univitatierne som for nuværende er de permanente borgere på konstellationerne i lokaluniverserne.

19:6.6 (222.2) 2. Fremtidige typer af dødelige som kan tænkes at blive født på superuniversernes beboede sfærer under blomstringen i lysets og livets tidsaldre.

19:6.7 (222.3) 3. Den indkommende åndelige aristokrati af de efterfølgende ydre universer.

19:6.8 (222.4) Vi ved, at det Havona som fandtes under den foregående universtidsalder var noget anderledes end Havona i den nuværende tidsalder. Vi anser det ikke mere end rimeligt at antage, at vi nu bevidner de langsomme ændringer i centraluniverset som er forhånds forventet af de tidsaldre som skal komme. En ting er sikkert: Universet er ikke statisk; kun Gud er uforanderlig.