Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 213

20:6.1 (228.5) Den metode med hvilken en Paradissøn forbereder sig før han som en overdragelses Søn inkarnere i dødelig form, hvordan han bliver indesluttet i sin mor på overdragelsesplaneten, er et universelt mysterium; og ethvert forsøg på at opdage hvordan denne Sonaringtons fremgangsmåde fungerer, er dømt til at mødes med sikker fiasko. Lad den storslåede viden om Jesus fra Nazarets jordiske liv absorberes af jeres sjæl, men det er nytteløst og meningsløst at spekulere, hvordan Mikaels hemmelighedsfulde inkarnation blev udført. Lad os alle glædes i kendskabet og visheden om, at sådanne udførelser er mulige for den guddommelige natur og spild ingen tid på unødige gisninger om teknikken som den guddommelige visdom anvender for at afstedkomme dette fænomen.

20:6.2 (229.1) På en overdragelsesopgave som dødelig fødes en Paradissøn altid af en kvinde og vokser op som et barn af hankøn i verden, såsom Jesus gjorte på Urantia. Disse Sønner af den højeste tjenestes går alle fra barndom gennem ungdom til manddom præcis som et menneske. I ethvert henseende bliver de ligesom de dødelige af den race de fødes ind i. De udfører deres anmodninger til Faderen ligesom børnene i de verdner hvori de tjener. Set fra et materielt synspunkt lever disse menneske-guddommelige Sønner et almindelig liv med en eneste undtagelse: de avler ikke efterkommere i de verdener som de besøger; dette er en universel begrænsning som gælder alle klasser af Paradisets overdragelses Sønner.

20:6.3 (229.2) Så som Jesus arbejdede i jeres verden som en tømrer søn, således arbejder andre Paradissønner i forskellige opgaver på deres overdragelsesplaneter. I kan næppe tænke jer en beskæftigelse som ikke allerede er udøvet af nogen Paradissøn under forløbet af hans overdragelse til nogen af tidens evolutionære planeter.

20:6.4 (229.3) Når en overdragelses Søn har tilegnet sig erfaringen i at leve det jordiske liv, når han har opnået perfekt harmoni med sin indre Retter, da påbegynder han den del af sin planetariske opgave som er beregnet til at oplyse hans dødelige brødres sind og inspirere deres sjæle. Som lærere helligere disse Sønner sig udelukkende til den åndelige oplysning af de dødelige racer i de verdner som de besøger.

20:6.5 (229.4) Selvom Mikaelernes og Avonalernes overdragelser i dødelig karrierer er sammenlignelige i de fleste henseender, så er de ikke i alle henseender identiske: Aldrig forkynder en Administratorsøn: ”Den som har set Sønnen han har set Faderen”, som jeres Skabersøn gjorte da han var på Urantia i kødelig form. men en overdraget Avonalsøn forkynder: Den som har set mig har set Guds Evige Søn.” Administratorsønnerne stammer ikke direkte fra den Universelle Fader, de inkarnerer heller ikke underlagt Faderens vilje; altid overdrager de sig selv som Paradissønner underlagt den Evige Søns vilje.

20:6.6 (229.5) Når overdragelses Sønnerne - Skaber- eller Administratorsønnerne - træder ind gennem dødens porte åbenbarer de sig igen på den tredje dag. Men i burde ikke underholde jer med ideen om, at de altid møder den tragiske slutning som jeres Skabersøn mødte, da han for nittenhundrede år siden besøgte jer i jeres verden. Den specielle og usædvanlige grusomme oplevelse som Jesus fra Nazaret gennemgik, har ført til at Urantia lokalt er blevet kendt som ”korsets verden”. Det er ikke nødvendigt at en Guds Søn gives en sådan umenneskelig behandling, og et omfattende flertal af planeterne har givet dem en hensynsfuld modtagelse og tilladt dem at afslutte deres jordiske karriere, afslutte tidsalderen, dømme de sovende overlevende og indlede en ny domsperiode uden at pålægge dem en voldsom død. En overdragelses Søn må møde døden, må gennemgå hele den virkelige erfaring som verdnernes dødelig gør, men den guddommelige plan kræver ikke, at denne død enten er voldsom eller usædvanlig.

20:6.7 (229.6) Når overdragelses sønnen ikke dræbes med vold, giver de frivilligt deres liv op og går gennem dødens porte, ikke for at tilfredsstille kravet om ”streng dom” eller ”guddommelig vrede”, men snarere for at afslutte overdragelsen, ” at tømme bægeret” fra inkarnationskarrieren og personlig erfaring af alt det, som udgør et skabt væsens liv, som det leves på planeterne i jordisk tilværelse. Overdragelsen er nødvendig for planeterne og universet, og den fysiske død er ingenting mere end en nødvendig del af en overdragelsesopgave.

20:6.8 (230.1) Når inkarnationen som dødelig er afsluttet fortsætter Avonalen som har udført tjenesten til Paradiset, modtages af den Universelle Fader, returnerer til lokaluniverset for sin opgave og modtager Skabersønnens anerkendelse. Derefter sender overdragelses Avonalen og Skabersønnen deres forenede Sandhedens Ånd ud for at virke i hjerterne på overdragelsesverdens dødelige racer. I de foregående tidsaldre før lokaluniversets suverænitet er dette begge Sønners fælles ånd, iværksat af den Skabende Ånd. Den adskiller sig noget fra den Sandhedens Ånd som kendetegner de lokale universers tidsaldre efter en Mikaels syvende overdragelse.

20:6.9 (230.2) Efter at en Skabersøns afsluttende overdragelse er fuldend forandres naturen hos den Sandhedens Ånd som tidligere var sendt til alle Overdragelses Avonalernes verdener i dette lokalunivers: den bliver mere bogstavelig den suveræne Mikaels Ånd. Dette fænomen sker i takt med at Sandhedens Ånd frigøres til tjeneste på planeten for Mikaels overdragelse i dødelig form. Derefter vil hver verden, som har får æren af en Administrator Søns overdragelse, modtage den samme åndelige Talsmanden fra den syvfoldige Skabersøn, i samarbejde med den pågældende Administrator Søns, som den ville have fået, hvis lokaluniversets Hersker personlig havde inkarneret som dets Overdragelses Søn.