Читать книгу Tantaluskvaler - Mads Julius Elf - Страница 14

Grundantagelsen ovenfor (‘Mad og billedet af dette objekt forbindes i et miks af medier …’) nævner straks tre. De hænger sammen, men bør så vidt muligt udlægges hver for sig, så ingen kan være i tvivl om min brug af dem her. Helt skilles ad kan de heller ikke i et definitorisk øjemed. Det viser Mitchells bestemmelser, som jeg umiddelbart tilslutter mig: Ved billede forstås “en hvilken som helst lighed, figur, et hvilket som helst motiv eller en hvilken som helst form, der optræder i et eller andet medium.” Ved objekt forstås “den materielle støtte, i eller på hvilken billedet kommer til syne, eller den materielle ting, som et billede refererer til eller bringer i betragtning.” Ved medium forstås “det sæt af materielle praksisser, som bringer et billede sammen med et objekt for at danne en hel fremstilling [picture].”¹⁶

Figur 4 Mad og billedet af dette objekt forbindes i et miks af medier

Min brug hidtil af ordet medier i betydningen kulturelle formationer var og er helt i tråd med Mitchells definition. Et fjernsyn med billeder fra filmen Babettes gæstebud flimrende indeni er helt indlysende et medium. Men det er sådan noget som idolatri for eksempel også. Raymond Williams har lært os, at et medium er en praksis, der involverer teknologier, evner, traditioner og vaner.¹⁷ Roman- og filmfiguren Babette idoliseres for sine evner ved komfuret og sammenfatter faktisk selv, som sit eget festmåltid, et miks af endnu flere medier, som vi skal se.

Teknologiens indflydelse på menneskers verden af billeder er indiskutabel. Men især her lurer faren ved at føre et synspunkt for vidt for at fremme forståelsen. Digitale mediers udbredelse eller udbredelsen af sådan noget som biokybernetik og genmodificerede fødevarer påvirker utvivlsomt vores lyst til mad. Men disse og andre teknologiske landvindinger råder ikke så ensidigt over tanken, som medieforskeren Marshall McLuhan sensationelt foreslog med sin påstand om at “‘mediet er budskabet’, fordi det er mediet, der danner og kontrollerer den menneskelige associations og den menneskelige handlings skala og form.”¹⁸

Flere af mine analyseeksempler sætter fokus på betydningen af madobjekter i relation til udvekslingen af penge og andre transaktioner. Eksemplerne peger på, at udviklingen fra møntøkonomi hen imod et samfund uden kontanter udgør en væsentlig faktor i det miks af medier, som er med til at forme vores begreber om mad og alt muligt andet i den anden halvdel af det 20. århundrede. Mit begreb om medier omfatter imidlertid ikke penge på den samme ubetingede måde, som det for eksempel gør for professor i nyere tysk litteratur og medieanalyse Jochen Hörisch, der hævder, at penge er et af de betydeligste “medier bag medierne”.¹⁹ Efter mine begreber fungerer penge ikke typisk som et kommunikativt medium, selv om de da som rekvisit i en performance godt undtagelsesvis kan optræde som sådan. Mad fungerer almindeligvis ikke som et medium heller – eller hvad? Oblater i kirken gør. Det samme gør et kærlighedsmåltid, en fødselsdagskage eller julegrød. Og i mange andre situationer agerer fødevarer som steder, hvor meddelelser og repræsentationer trives og cirkulerer.