Читать книгу berlin - Aarhus University Press - Страница 10

Ør i hovedet af disse blandede tidslag, der langs Breite Straße og på Petriplatz hober sig op oven på og ved siden af hinanden, er det helt rart at stille sig ud til den ottesporede vej og bare nyde trafikken. På den anden side af bilstrømmen tårner højhusene på Fischerinsel sig op som en markering af typisk betonforstadsbyggeri fra 1970’erne; en fornemmelse, trafikken er med til at understøtte. Men de seks 21-etagers boligblokke med plads til i alt 3750 beboere, omgivet af træer, parkeringspladser, daginstitutioner og en svømmehal, ligger faktisk på et af de tidligst bebyggede steder i Berlin.

Fischerkiez hed området frem til nedrivningen af den tætte bydel i midten af 1960’erne. Trods elendige og trange leveforhold i mange af de gamle boliger var det i DDR-tiden genstand for en vis nostalgisk dyrkelse blandt lokale berlinere. Længere tilbage i tiden, inden Anden Verdenskrigs og genopbygningens forandringer af bymidten, var Fischerkiez et populært turistmål for folk, der søgte efter det autentiske Berlin. Da havde kvarteret allerede i århundreder været befolket af ydmyge fiskere og flodskippere, men endnu længere tilbage i historien, inden Trediveårskrigen 1618-48, var det her de store købmænd boede.

Holder man af betonbyggeri fra 1970’erne, er en vandretur gennem dette område en fin oplevelse. Ud mod gennemfartsvejen er der til 1970’er-blokkene nu føjet et mindre hotel- og forretningskompleks under navnet Fischerinsel Passage, opført i typisk berlinsk genforeningsstil og med en markering af det oprindelige vejnet, der ellers var fjernet af de østberlinske byplanlæggere. Mens et lag af den berlinske historie dermed er gravet frem igen, er et anden udvisket her. Frem til år 2000 befandt sig nemlig på dette sted et fremragende eksempel på arkitektonisk DDR-modernisme, det såkaldte Grossgaststätte Ahornblatt, der tjente som beboerhus for indbyggerne i de nye højhuse på Fischerinsel, og samtidig rummede kantinen for medarbejderne i byggeministeriet på den anden side af Gertraudenstraße. Efter Murens fald blev byggeriet i en årrække brugt som diskotek, men siden stod det tomt og blev altså i 2000 revet ned. På trods af at det netop var erklæret fredet, havnede endnu et DDR-prestigebyggeri dermed på historiens losseplads.