Читать книгу berlin - Aarhus University Press - Страница 11

naturgenopretning i byen

Оглавление

Samme skæbne synes i det hele taget at vente den østberlinske byplan fra 1960’erne og 1970’erne, som så gennemgribende forandrede de sydlige dele af det middelalderlige Berlin. Moderniseringen af området i årtierne efter Anden Verdenskrig gik i høj grad ud på at bryde med fortidens tætte bebyggelse og farthæmmende gademønster. Lys, luft, renlighed og hastighed var nøgleord for DDR-tidens byfornyelse, men over årene er der tilsyneladende blevet for meget luft mellem menneskene i området, og hastigheden på vejene er blevet for høj til, at man kan færdes trygt til fods eller på cykel.


I Waisenstraße finder man et af de få middelalderlige levn i Berlins gamle centrum: en undseelig stump af den to meter høje mur af kampesten, der fra det 14. til det 17. århundrede omkransede tvillingebyerne Berlin og Cölln

I det ni hektar store Klosterviertel, som ligger på den anden side af floden, og som man kommer til fra Fischerinsel ad Mühlendamm-broen, bor der i dag kun cirka 50 personer. Resten af området er kontor- og administrationsbygninger, parkeringspladser og veje. Den udvikling af de gamle bycentrer har man ganske vist også set i mange andre storbyer, hvor private beboere rykker ud og virksomheder og offentlig administration rykker ind, men i Berlins tilfælde er det alligevel særligt påfaldende, fordi området heller ikke i dagtimerne er en levende by; der er for mange uudnyttede og forfaldne arealer og for megen trafik til, at kvarteret fyldes op af det arbejdende folk og føles som en bymidte. Der er for megen transit og for lidt selvstændigt kvarter over stedet.

Derfor er planen for klosterkvarteret omkring det gamle Molkenmarkt at føre sving og kurver tilbage i gadeforløbene – nærmest som i et naturgenopretningsprojekt. Denne byplan vil især påvirke den ottesporede gennemfartsvej, som mellem Alexanderplatz og Potsdamer Platz vil blive suppleret med en sporvognslinje, der skal aftage en del af den eksisterende trafik, ligesom cyklister og fodgængere vil få mere plads. Forandring på skemaet endnu en gang. Men mens alt dette pågår, kan man passende undersøge sporene efter de forudgående ændringer, der har reduceret klosterkvarteret til en slags blindtarm i det gamle centrum.

Når man nærmer sig området fra Fischerinsel ser man på venstre side af Mühlendamm-broen det førnævnte Nikolaiviertel, ’Berlins gode kerne’. Et besøg på bymuseet i Ephraim-palæet, der ligger på hjørnet umiddelbart efter broen er stærkt anbefalelsesværdigt, ligesom byens ældste kirke, den genopbyggede Nikolaikirche, er ganske interessant. Men ellers kan man med fordel bevæge sig uden om Nikolaiviertels souvenirbutikker og ’gammelberlinske’ restauranter og knejper.

berlin

Подняться наверх