Читать книгу Reformationen - Bo Kristian Holm - Страница 3

Et tordenskrald og et hammerslag. Der er godt med lyd og dramatik i den traditionelle historie om, hvordan reformationen begyndte. I 1505 havde den jurastuderende Martin Luder været hjemme i Mansfeld for at besøge sine forældre. På vandringen tilbage til Erfurt, hvor han gik på universitetet, blev han overrasket af et voldsomt tordenvejr.

Han kastede sig til jorden og bønfaldt den hellige Anna om beskyttelse. Det var der ikke noget usædvanligt i. Mennesker bad til mange helgener på den tid. Og Martin lovede den hellige Anna, som beskyttede særligt godt mod tordenvejr, at han ville gå i kloster, hvis han overlevede. Det gjorde han som bekendt.

Han vender tilbage til Erfurt, sælger sin lut, holder en sidste fest med vennerne og går i kloster til deres og ikke mindst sin fars store fortrydelse. Martin Luder var godt begavet og tiltænkt en stor karriere som jurist.

12 år senere, i 1517 den 31. oktober, ’larmer’ det igen. Martin Luther, som han fra dette år nu hedder, banker 95 teser mod afladshandel op på døren til slotskirken i Wittenberg, regeringsbyen i det tyske fyrstedømme Sachsen. Sådan har mange af os i tidens løb i hvert fald set det for os, men i virkeligheden er det usikkert, hvad Luther egentlig foretog sig den dag.

Den første, der fortalte den historie, der hurtigt blev et stærkt billede på Luthers mod, var Luthers ven og nære medarbejder på universitetet Philipp Melanchthon. Men han kom først til Wittenberg året efter, og Luther selv nævnte aldrig episoden i sine ellers mange breve, taler og prædikener.

Vi ved dog, at kirkedøren til slotskirken fungerede som universitetets opslagstavle. På den kunne studerende og lærere finde nyheder og informationer om, hvilke teser håbefulde doktorander skulle diskutere til deres forsvar.

Det er derfor ret sandsynligt, at Luthers teser mod afladshandel har hængt på kirkedøren. Men også at det var pedellen og ikke Luther, der slog dem op. Men en pedel som igangsætter af den største samfundsomvæltning i Europa de sidste 500 år virker bare ikke helt så dramatisk. Det er sikkert derfor, at det hurtigt hed sig, at det var Luther selv, der svingede hammeren. Dramatikken udeblev nemlig ikke.

Og vi ved med sikkerhed, at Luther den 31. oktober sendte teserne til sine kirkeligt overordnede for at stille kirkens afladspraksis til diskussion. Og vi ved, at teserne to måneder senere var kendt af gud og hvermand.

Hvilke begivenheder der har ligget derimellem, fortaber sig i nogen grad i tågerne; men larm, det blev der. Luthers beslutning om at offentliggøre teserne betød, at paven og andre af kirkens høje herrer i Rom for alvor fik øje på den oprørske munk langt borte i Sachsen. Ikke uden grund betragter både historikere og teologer derfor teserne som reformationens begyndelse.