Читать книгу Motiverende undervisning - Frans Orsted Andersen - Страница 7

I bogen Motivation – viden og værktøj fra positiv psykologi fra 2012 giver den amerikanske psykologiprofessor Kennon Sheldon inspiration til arbejdet med motivation i skolen. Han præsenterer i den forbindelse tre spørgsmål, som lærere kan have glæde af at bruge, når de vil undersøge deres elevers motivation i en konkret situation i skolen:

For det første må lærerne undersøge, hvad eleverne helt grundlæggende er motiverede for. Hvad optager og inspirerer dem i deres fritid og i forhold til skolearbejde? For det andet kan det være vigtigt at vide, hvorfor eleverne er motiverede – altså hvad de vil opnå med deres arbejde? Og endelig, for det tredje, må lærere spørge sig selv, hvordan de kan hjælpe eleverne med at opfylde deres mål.

De tre spørgsmål kan hjælpe lærere og pædagoger, når de skal udvikle nye undervisningsforløb eller sammensætte grupper, der kan arbejde sammen om konkrete projekter i skolen. Præcis som Carsten gjorde det i forløbet om ’Flyvning, fjer og fugle’.

Carsten har undervist klassen i flere år og kender sine elever godt. Han ved også, at de normale rammer for naturfag på deres egen skole er mangelfulde i forhold til at motivere en stor del af eleverne i 8. klasse. Det gælder for eksempel Sidse og Holger. Men heldigvis ved han, hvad mange af eleverne i stedet er interesserede i, og også hvor deres styrker og engagement ligger. Dermed kender han også de vidt forskellige svar på Sheldons tre spørgsmål for både Holger, Sidse og Camilla.

Denne viden anvender han både under gruppedannelsen og i den indledende fase, hvor han cirkulerer rundt og støtter grupperne med deres projektplanlægning. Han ved, at Sidse elsker medier og journalistik, og at Holger har en håndværker boende i sig, og det er udgangspunktet for, at eleverne får forskellige roller og opgaver i projektet. På den måde har de alle tre gode muligheder for at løse lige netop deres opgave på tilfredsstillende vis. Sammen med gruppen opstiller Carsten desuden tydelige mål for, hvad de hver især skal lave, og undervejs i projektet hjælper han dem med at lykkes med det, de har besluttet sig for at ville opnå.

Ser vi lidt mere overordnet på Sheldons motivationsspørgsmål og eksemplet ovenfor, kan vi sige, at det første spørgsmål om motivationens hvad, handler om målet; hvad er det for et formål, motivationen rettes imod? Her skelner Sheldon mellem indre eller ydre mål. Det indre mål dækker over, at målet er ’inde i mig’, og at målet er selve læringen, dvs. processen: Camilla er for eksempel optaget af at lave en så præcis rapport som muligt, og hendes mål er derfor også at løse de udfordringer og svare på de spørgsmål, Carsten har stillet op sammen med hende, Holger og Sidse. Men indre mål kan også handle om, hvordan hver enkelt elev kan blive bedre til at bidrage til fællesskaber, til at blive en bedre kammerat og til at udvikle sig på det personlige plan.

Ydre mål i skolen kan for eksempel være et forsøg på at få gode karakterer, få mere ros og vinde medaljer i stævner. Det er tilfældet, når Camilla også rigtig gerne vil have en god karakter i en matematikprøve. Det er ikke, fordi matematik egentlig interesserer hende, men hun vil gerne have anerkendelse og ros gennem høje karakterer.

I naturfagsprojektet ser det ud, som om Sidse, Holger og Camilla udvikler indre mål i forhold til projektet. Når vi er indremotiverede, viser forskningen, at vi lærer mere og dybere. Samtidig giver det bedre trivsel og dermed også et godt grundlag for, at vi kan udvikle os personligt.

I den finske folkeskole, som jeg har i årevis har forsket i, er lærerne vældig gode til at arbejde med Sheldons tre spørgsmål. Elevernes motivation er endda et helt centralt fokuspunkt i den nye finske skolereform, der trådte kraft i 2016, men det har i årtier været en almindelig del af finsk skolepraksis, at lærerne gang på gang understreger, hvad det er, deres elever skal lære, og hvorfor de skal lære det.

De finske lærere signalerer med både ord og udstråling, at skolen er det vigtigste i elevernes liv, og at man i skolen kun arbejder kun med vigtige ting, meget vigtige ting og ekstremt vigtige ting. En sådan peptalk har jeg ofte hørt finske lærere fremsige i starten af deres timer. Jeg husker også, hvordan en engelsklærer i emnet ’War and Peace’ lærte sine elever at synge, forstå og fortolke Bob Dylans sang ”Blowin’ in the Wind”. Den var nemlig et godt udgangspunkt for, at eleverne kunne diskutere de igangværende krige i Mellemøsten. På den måde formåede engelsklæreren at kombinere amerikansk populærkultur, tung samfundsvidenskab og udvikling af elevernes ordforråd samt analytiske evner. Alt sammen med et tydeligt mål for øje: uddannelse af demokratisk indstillede borgere. Når jeg taler med finske elever, er de sjældent i tvivl om, hvorfor de går i skole.