Читать книгу Farvede Forventninger - Laila Colding Lagermann - Страница 3

Jeg husker stadig den kropslige fornemmelse af lammelse, da ordene ramte mig. Jeg gik i 5. klasse, og ordene kom fra min bedste veninde. Lammelsen og det kraftige ubehag, der var forbundet med den, ramte mig, fordi ordene markerede en forskel mellem mig og min veninde. Men det virkelige ubehag blev udløst af den klokkeklare fornemmelse af, at forskellen lå hos mig. Det var mig, der var anderledes. Ikke hende.

Normalt kunne vi, min i øvrigt rigtig gode veninde og jeg, når bølgerne indimellem gik højt, have pingpong-diskussioner – én til mig, én til hende: ”Din nar!”, ”Hvad med dig selv, din idiot” og så derudaf. Men forskellen fra denne diskussion og tidligere diskussioner var, at skældsordene i tidligere diskussioner kunne gå begge veje. Det handlede blot om, hvem der var hurtigst i replikken og fik sagt det først: Vi kunne med andre ord begge være ’narren’ eller ’idioten’ i vores skænderier. Men med ’negerbolle’ var det anderledes. Det mærkede jeg helt tydeligt. For hvad kunne jeg komme igen med på negerbolle? Hvad er på linje med negerbolle? Hvad er det modsatte af en negerbolle? Hvorfor kunne jeg ikke komme på et ord, der kunne ramme tilbage? Det var, som om ordene satte et endeligt punktum for vores diskussion den dag. Hun havde vundet diskussionen.

Den ulighed var ny for mig. Det var første gang, jeg stiftede bekendtskab med det, som jeg senere og gennem mit arbejde som lærer fik en stigende fornemmelse af, og som jeg gennem mine videre studier kom til at kende som social magtulighed, hvor det, vi gennem sproget navngiver ’det andet’, og det, vi netop ikke navngiver det ’normale’, kan forstås som en effekt af magt.

Eksemplet viser, hvordan sort hår og brun hud gør en forskel – ikke bare for mit 5.-klasses-jeg, men for langt de fleste af de børn, der med deres brune hud og sorte hår ligner mig. Det, vi ofte betegner som ’kultur’ eller ’etnicitet’, markerer en forskel, der hænger sammen med, hvordan andre mennesker aflæser os, og hvilken betydning de lægger i deres aflæsning. Sådan er det også i skolen – både blandt børnene og de voksne.