Читать книгу Dannelse - Martin Blok Johansen - Страница 6

Når man har udtømt, hvad man har af umiddelbart dannelsesstof i sin overbevidsthed (og det ikke fylder det ønskede millimeterantal i klar tekst), griber man som dannet og uddannet skriver til “at slå op”. Nogle mener i vore dage tilsyneladende ligefrem, at den kultiveringsproces, man skal udsætte børn og studerende for, er næsten udtømmende beskrevet i formlen: “De skal lære at slå op”. Her skal kun antydningsvis fremføres, at uddannelse efter min bedste, altmodische overbevisning indbefatter forskelligt mere, ikke kun “at lære at lære”, men også “at lære noget”. Men lad mig her i fornøden ydmyghed nøjes med at referere resultatet af fire opslag i konversationsleksika (højst relevante opslagssteder, thi er der noget, den dannede efter almindelig tradition skal kunne, da er det at konversere). Hertil skal – måske under indtryk af globaliseringen(?) – føjes et par opslag i leksika af typen: ordbøger fra sprog til sprog.

To forbemærkninger skal gøres til leksikonopslagene: 1. De anføres i kronologisk omvendt orden. 2. De store encyklopædier, henholdsvis det nye nationalleksikon og den gamle Salmonsen er – netop – ikke rådspurgt, idet forsøget just går ud på at belyse, hvad den alment dannede danske læser umiddelbart (i konversationsleksika) kan lade sig informere om, hvad angår “dannelse”. (I ordet “umiddelbart” indgår yderligere, at mit eksperiment ikke indbefatter nogen hensigt i retning af at opsøge tænkelige delsynonymer til ordet “dannelse”, men kun at eftersøge dette ord (samt eventuelle afledninger)).

I bind 2 af Gyldendals Tibinds Leksikon springer man direkte fra den tyske billedhugger Johann Heinrich von Dannecker til opslagsordet “dannelsesvæv” (= kambrium). Ordet “dannelse” forekommer således ikke som opslagsord. Bindet udkom i 1977.

Hagerups Illustrerede Konversationsleksikon, der udkom i 1959, har i sit tredje bind 16 linier om “dannelse”. Her anføres, at begrebet kan anvendes bredt om “et Arbejde, anvendt paa Udviklingen af [et Menneskes] legemlig-sjælelige Anlæg”, mens det i snævrere betydning er “Udtryk for, at et Menneske opfylder de fra et givet Samfunds højeste Kulturlag stillede Fordringer vedrørende Kundskaber og Interesser, Behandling af Modersmaalet og Form for ydre Optræden …”. Forfatteren kender modsætningen mellem “Hjertets D.” og, hvad han kalder “Aands-D.”, der er mere “indskrænket til Kundskaber og Interesser (videnskabelige, æstetiske etc.)”.

Vor Tids Leksikon fra 1950 har i sit bind 6 (af i alt 24 – små – bind) ikke færre end 51 – korte – linier om “dannelse”, der primært defineres som “et begreb, som i videste forstand betegner resultatet af en uddannelse”, men også “bygger på en åndelig udvikling i almindelighed”. Forfatteren kender også “en fortyndet betydning”, hvor “d. blot [er] et selskabeligt begreb”, og han er opmærksom på dets nationale og klassemæssige bindinger. Han tilføjer den interessante oplysning, at “ordet er ikke gammelt i det danske sprog og kendes næppe før 1800”, hvilket ikke forhindrer, at den tilgrundliggende “stræben mod et dannelsesideal … kendes til alle tider og hos alle folkeslag”.

Mit fjerde opslag fører os tilbage til begyndelsen af 1900-tallet. I Allers Illustrerede Konversationsleksikon, bind 1 (af 6) fra 1906 findes ordet “dannelse” ikke som opslagsord.