Читать книгу Dannelse - Martin Blok Johansen - Страница 8

Har vi nu som alment dannede leksikonlæsere og ordbogsbrugere lært noget? I henhold til én form for dannelse (nok ikke hjertets, men facadens) er det let at forfalde til umiddelbart at svare: Nej, det vidste vi alt sammen i forvejen (dannede, som vi er).

Vist så. Naturligvis gjorde vi det. Måske. Lad mig alligevel – om fornødent ud fra den position måske ikke at være af god familie og (dermed?) dannet – påstå, at mine opslag bortset fra de svar, de har givet, og hvormed jeg sagtens kan opretholde min dannelsespolitur, har rejst et betydeligt antal spørgsmål (hvoraf nogle måske bliver besvaret af ikke blot dannede, men lærde og tænksomme forfattere i denne bog).

Jeg afslutter med et udvalg af de spørgsmål, min leksikale dannelsesrejse har lagt mig på læben:

Hvornår kom ordet “dannelse” – og dets begreb og konnotationer – ind i det danske sprog? I hvilken kontekst?

Hvornår gik det ud igen (hvis det gik ud)? Var det faktisk gået ud i 1977? Skyldtes det politisk korrekthed (som defineret i det årti), at det ikke optræder i Gyldendals Tibinds Leksikon? Eller har det andre grunde? Herunder gode grunde?

Og mens vi er i det historiske hjørne: brugen af ordet “dannelse” i bestemt form som synonym for “de dannede”, “eliten” – jævnfør Blinkenberg, nummer 36-39, hvor længe var det accepteret, dannet, dansk sprogbrug? (Vist ikke mere, i år 2002?)

Er vi germanernes lærlinge, når vi lægger så stor vægt (som vi vist normalt gør?) på forskellen mellem “Bildung” og “Ausbildung”? Eller står der Grundtvig over noget af denne kløft?

Skal vi holde på vort, når vi konstaterer, at den engelsk-sprogede og den fransk-sprogede verden ikke rigtigt har noget ord, der bare hedder “ducation”, men kan bruge ordet “education” i forskellige variabler af og nære kontekster for dannelsesbegrebet?

Er det afskyeligt globalt, positivt internationalt eller hjemligt Europadimensionalt, hvis vi prøver at tænke konstruktivt videre ud fra et helt eller delvist åbent svar på det foregående spørgsmål – altså et svar, der binder dannelse og uddannelse sammen?

Hvad er de højere uddannelsers og helt specielt universiteternes rolle i det 21. århundredes dannelsesprocesser i henhold til det ene eller det andet svar på det ene og det andet af ovenstående spørgsmål – og alle de andre spørgsmål, der kunne stilles (og måske bliver stillet af andre bidragydere til denne bog)?

Har vi sagt “universitet”, har vi vel i øvrigt ikke kun stillet et spørgsmål om dikotomien – eller broerne – mellem dannelse og uddannelse, men også om indhold af og form for dannelsesforskning (naturligvis under forudsætning af, at der findes en eller flere størrelse(r), der kan rubriceres som denne forsknings genstand(e), uanset om vi – jævnfør indledningen – må forholde os ironisk til mange af ordets konnotationer og kontekster)?

Kunne man måske have behov for at tænke lidt over det?