Читать книгу Folk - Ove Korsgaard - Страница 8

At samfundet er præget af større etnisk, religiøs og kulturel mangfoldighed end tidligere, behøver man ikke at være sociolog for at konstatere. Man kan bare gå en tur i byen eller kigge ud ad vinduet. Det multikulturelle samfund er et faktum. Men hvilke normative konsekvenser der skal drages af dette vilkår, er straks en anden sag. Skal vi kræve, at personer, der kommer til Danmark, lader sig assimilere kulturelt? Eller skal vi erklære Danmark for et multikulturelt samfund? For nogle lyder det sidste som opskriften på borgerkrig, mens andre hellere end gerne vil opgive forestillingen om, at landets borgere udgør et folk.

Der eksisterer tydeligvis en konflikt mellem to meget forskellige holdninger til folkets status. På den ene side har vi dem, der som præsten Sørine Godtfredsen betragter et multikulturelt samfund som vejen til helvede – som det der brød løs i Oslo og på Utøya den 22. juli 2011. Og på den anden side findes en gruppe, for hvem folk er et totalitært begreb, der i sidste instans fører til holocaust. Uanset hvem der har ret, så står én ting tilbage: Opgiver man ideen om et folk, rejser der sig et vigtigt spørgsmål: Hvad med demokratiet i et multikulturelt og multietnisk samfund? Kan man overhovedet etablere og opretholde et demokrati uden en forestilling om at tilhøre et folk?