Effekter af indsatser for socialt udsatte born i daginstitutioner

Оглавление

Peter Allerup. Effekter af indsatser for socialt udsatte born i daginstitutioner

FORORD

RESUME

POSITIV EFFEKT

”MIDTERBØRN” NÅS BEDST PÅ DET SOCIO-EMOTIONELLE OMRÅDE

”UDSATTE BØRN” NÅS PÅ UDVALGTE INTELLEKTUELLE OMRÅDER

BØRNESAMMENSÆTNINGEN – EN OVERSET BARRIERE?

STADIG (FOR) STORT FOKUS PÅ MANGLERNE

RAMMEBETINGELSER – SOM BARRIERER FOR IMPLEMENTERING?

SAMMENHÆNGE MELLEM IMPLEMENTERINGSPROCES OG RESULTAT

KONKLUSION

INTRODUKTION OM SOCIAL ARV

DEL I. HPA-PROJEKTET I OVERBLIK. KAPITEL 1. HPA-INTERVENTION I DAGINSTITUTIONER: FORMÅL, BAGGRUND OG STRATEGI. 1.1 Introduktion

1.2 Baggrund og problemstillinger

1.3 Den nordiske model – i lovgivningen

1.4 Kontinuitet og fornyelse i forhold til tidligere effektforskning

International effektforskning

Den nordiske situation

1.5 Teoretisk baggrund og afsæt

Ledelse

Socioøkonomiske omgivelser

Implementerings- og læringsteori – en produktiv sammenhæng

1.6 HPA-projektets interventionsprogram

1.6.1 HPA-projektets interventionsstrategi

1.6.2 En oversigt over interventionens indhold og proces

1.6.3 Organisation og aktører internt/eksternt

1.7 Sammenfatning

KAPITEL 2. HPA-EFFEKTSTUDIET – DESIGN, METODE OG MATERIALER. 2.1 Introduktion

2.2 Undersøgelsesspørgsmål og analysemodel

2.3 RCT-design med segmentering

2.4 Outcomes og valg af undersøgelsesredskaber

2.5 Implementering – valg af undersøgelsesmetode

2.6 Sammenfatning

DEL II. RESULTATER – BASELINE, EFFEKT, IMPLEMENTERING. KAPITEL. 3. BØRNS KOMPETENCER I UDGANGSPUNKTET – BASELINE. 3.1 Introduktion

3.2 Baseline – Rasch-analyser og begrundelser for skalaer

3.3. Screening på SDQ

3.4 Supplerende analyser af baseline

3.4.1 Faktoranalyse

3.4.2 Regressionsanalyse

3.4.3 Strukturel ligningsmodel

3.5 Sammenfatning

KAPITEL 4. INTERVENTIONSINSTITUTIONER I UDGANGSPUNKTET – KVALITATIVE ANALYSER AF BASELINE. 4.1 Introduktion

4.2 Rammefaktorer

4.3 Øvrige faktorer

4.3.1 Pædagogiske faktorer

4.3.2 Ledelses- og organisationsfaktorer

4.3.3 Faktorer som relaterer sig til HPA-projektet

4.3.4 Videns- og læringsfaktorer

4.4 To tilgange til arbejdet med udsatte børn

4.5 Sammenfatning

KAPITEL 5. EFFEKTER AF HPA-INTERVENTION, KVANTITATIVE ANALYSER. 5.1 Introduktion

5.2 HPA-effektundersøgelse ved Rasch, 3. nedslag

5.3 Effektanalyse ved SDQ

5.4 Supplerende effektanalyser baseret på faktoranalyse

5.4.1 Segmentering af børnegruppen

5.4.2 Effekt opdelt på faktorer

5.5. Sammenfatning

KAPITEL 6. IMPLEMENTERING OG EFFEKT, KVALITATIVE ANALYSER. 6.1 Introduktion

6. 2 Implementeringsprocesser, forskelle – mønstre

6.3 Effekt og implementering – identifikation af en typologi

6.3.1 De ”udforskende” – udviklerne

6.3.2 De ”søgende” – efterleverne

6.3.3 De ”opgivende” – modstanderne

6.4 Sammenfatning

DEL III. AFSLUTNING. KAPITEL 7. DISKUSSION OG KONKLUSION. 7.1 Introduktion

7.2 Undersøgelsens hovedresultater

7.2.1 Børns sociale kompetencer og læringskompetencer (baseline)

7.2.2 Effekter af HPA-intervention – virker det?

7.2.3 Implementering og effekt – hvad virker?

7. 3 Metoden

7.4 Konklusion og perspektiver

REFERENCER

BILAG 1. Projektets faser. FASE 1

FASE 2

FASE 3

FASE 4

FASE 5

EFTERFØLGENDE FASER

BILAG 2. Appendiks til afsnit 5.3

Bilag 3

NOTER

Отрывок из книги

Bente Jensen, Anders Holm, Peter Allerup og Anna Kragh

EFFEKTER AF INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN I DAGINSTITUTIONER

.....

København, april 2009

Indsatsen har positiv effekt, men som nævnt mest på ”midterbørn”. På udvalgte områder lykkedes det at nå de svageste, og der er også antydninger af, at effekter kan vise sig senere. Når det er sagt, giver resultaterne alt andet lige anledning til at undersøge, om den tidlige indsats også senere hen er mest for middelklassens børn, hvilket vi ser i resten af uddannelsessystemet. Resultaterne giver anledning til at gå videre med at undersøge selve indsatsens pædagogiske indhold og institutionernes forudsætninger for at forandre praksis med afgørende nye resultater. En tidligere undersøgelse peger på, at der tales meget om at fremme børns ressourcer, men når det kommer til de udsatte børn, er det stadig deres fejl, mangler og uhensigtsmæssige adfærd, der sigtes mod. I HPA-interventionen arbejdes der videre med den antagelse, at den pædagogiske indsats, der rettes imod udsatte børns ’fejl og mangler’ (kompensationsparadigmet), risikerer at bidrage yderligere til stigmatisering, mens mulighederne skal findes i en indsats, der sætter fokus på børns ressourcer og muligheder (innovationsparadigmet). Resultaterne, som er skitseret ovenfor, kan ses som udtryk for, at det stadig i nogle institutioner er et kompensationsorienteret grundsyn, der slår igennem pædagogisk, og det til trods for at HPA-interventionen søger udviklingen vendt, fra det fremherskende kompensationsparadigme imod et innovationsorienteret paradigme. Dette fund giver anledning til yderligere at undersøge institutioners forudsætninger og arbejde med organisatorisk læring, som HPA-programmet lægger op til med henblik på at undersøge forandringsprocesser indefra.

.....