Читать книгу Vilje - Soren R. Fauth - Страница 5

I 1637 skrev den franske filosof René Descartes sin mest berømte sætning: ”Jeg tænker, derfor er jeg.” Det kan der måske være noget om. Men helt passende som begyndelse til denne bog om vilje er franskmandens diktum nu ikke. Der er behov for en lille omskrivning, og så har vi den, begyndelsen altså: ”Jeg vil, derfor er jeg.”

Vores liv er bundet til viljen, og omvendt: Vores vilje binder os til livet. Vi sidder fast i livet, fordi vi vil det mere end noget andet. Er det overhovedet muligt at tænke sig vores tilværelse uden viljen, og hvad ville det i givet fald være, et sådant viljesløst liv?

Måske er viljen det mest grundlæggende træk ved vores måde at være i verden på; endnu mere grundlæggende end kærligheden, hadet, angsten, frygten, ensomheden; ja, måske viljen ligefrem er forudsætningen for alle disse så velkendte følelser i vores liv? Viljen er baggrundstæppet i den cirkusforestilling af skiftende sindstilstande og begivenheder, vi alle, dag ud og dag ind, optræder i.

Spørgsmålet om, hvilken rolle vores vilje spiller, har optaget filosoffer i årtusinder. Faktisk lige siden vores hjerne blev så veludviklet, at vi trådte i et reflekterende forhold til os selv og blev det vidende og tænkende menneske. Vi tager ikke bare livet for givet som egern og vandbøfler.

Vi er for længst drevet ud af Edens have og sat i et tænkende og dermed splittet forhold til os selv og vores uudgrundelige liv. Spørgsmålet om menneskets vilje, herunder ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt vi har en fri en af slagsen, har sysselsat os fra antikken til i dag. Med god grund.

En af dem, der allermest ihærdigt forsøgte at få udredt problemet om den frie vilje, var F.W.J. Schelling, et af de skarpeste hoveder i den tyske åndshistorie. I sit hovedværk, Om den menneskelige friheds væsen fra 1809, gik han endda så vidt som til at påstå, at der slet ingen anden væren findes end ”villen”. ”Villen er” ifølge Schelling intet mindre end ”urværen”.