Читать книгу Vilje - Soren R. Fauth - Страница 9

Kan vi i kraft af vores fornuft og forstand frigøre os fra kroppens uophørlige krav, eller er vi for altid hjemfaldne til kødets lyst? Nogle af de mest berømte filosoffer fra det 17. og 18. århundrede, som for eksempel Descartes, mente ja og argumenterede for, at ånd og materie eksisterede side om side.

Den franske ateist, læge og filosof Julien de La Mettrie var af en anden mening. Han hævdede allerede i 1748 i værket L’homme machine – på dansk noget i stil med Det maskinagtige menneske – at sjælen er et produkt af en række indviklede kropsfunktioner. Ergo: Når alt kommer til alt, er sjælen intet andet end resultatet af kroppens biokemiske maskineri. Det er ikke uden grund, at de La Mettrie fik tilnavnet ”Monsieur Machine”.

Hjernens urværk er åndens forudsætning, ikke omvendt. Det, der dagligt ytrer sig som vores personlige jeg, vores sjæl – vores karakter, vores tanker og vores vilje – er blot biprodukter af kroppens mekaniske funktioner og biokemiske natur.

Men hvis vores bevidsthed – herunder sjælen, selvet, jeget – er underkastet de lovmæssigheder, naturen dikterer, så ser det unægteligt sort ud for den frie vilje. Måske, hvem ved, er vores viljesytringer forudbestemt af vores DNA? Eller måske fyrer neuronerne i hjernen et nanosekund, før vi er bevidste om vores valg? Altså: Vi kan ikke vide det med sikkerhed, men meget tyder på, at der forud for den bevidste beslutning om at udføre en handling foregår en førbevidst aktivitet i hjernen, der forudbestemmer vores adfærd.

Jeg traf her til morgen en bevidst beslutning om at cykle en tur i Kongebroskoven ved Middelfart. Et skønt sted, hvor jeg ofte møder råvildt og flere steder kan cykle i skoven langs Lillebælts bred. Ikke så underligt, at jeg ganske ofte har lyst til at cykle netop der.

Umiddelbart er det simpelt: Jeg beslutter mig for at udføre en handling, hvorefter jeg gør det. Men hvor kommer min lyst, min vilje til at cykle, overhovedet fra? Hvorfra stammer dette mit behov for hyppig bevægelse? Kunne det være, at det er kodet ind i mine gener? Kunne det tænkes, at min krop, allerede inden jeg er bevidst derom, har sendt signaler til min hjerne om, at den vil cykle? Og hvis ja, hvor fri er jeg så?