Читать книгу Ansvar - Ulrik Nissen - Страница 6

Dernæst er den ansvarlige person ansvarlig for Y. Det er den opgave, som den ansvarlige person har fået betroet. I tilfældet med Se og Hør havde de to chefredaktører det endelige ansvar for bladets måde at skaffe sine oplysninger på. Dette ansvar skulle de løfte inden for rammerne af både dansk lovgivning og ugebladets redaktionelle profil.

Og her opstod udfordringen. Se og Hør lever af at bringe sensationelle historier om kendte mennesker. Denne side af ansvaret må for eksempel Qvortrup have vurderet, at bladet kun kunne leve op til ved hjælp af tys-tys-kildens forbudte oplysninger. Men dermed opstår der en konflikt mellem forskellige former for ansvar.

Qvortrup skulle både sikre et højt læsertal og sørge for, at hans journalister ikke overskred grænserne for, hvordan de skaffede sig oplysninger om kendissernes færden. Derudover kan vi naturligvis også spørge om, hvorvidt bladets ansatte ikke også burde have været sig et moralsk ansvar bevidst og derfor valgt ikke at viderebringe personfølsomme historier. Men det er jo ikke noget, retten skal tage stilling til. Det er op til det enkelte menneskes etiske vurdering.

Se og Hør-skandalen viser derfor også, hvor kompliceret ansvar kan være. Uanset hvilket ansvar vi påtager os, erfarer vi ofte og meget hurtigt, at det kan kollidere med et andet ansvar, som vi også skal løfte. Derfor vil vi i mange situationer også være nødt til at afveje det ene ansvar i forhold til det andet. Men det betyder ikke, at de forskellige former for ansvar af den grund bliver mindre vigtige at leve op til. Se og Hørs ansatte skulle stadig ikke have overtrådt de juridiske grænser til berømthedernes privatliv.