Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 265

26:1.1 (285.2) Englene er de tjenende åndemedarbejdere til de evolutionære og opstigende viljevæsener i hele rummet, og de er også kollegaer og arbejdskammerater til de højere skarer af sfærernes guddommelige personligheder. Englene af alle klasser er tydelige personligheder og højt individualiserede. De har alle en stor evne for påskønnelse af omvekslingsledernes virkefelter. Sammen med Rummets Budbringerskarer tilbringer de tjenende ånder perioder af hvile og omveksling; de har en meget selskabelig natur og deres associative kapacitet overstiger langt menneskenes.

26:1.2 (285.3) De tjenende ånder i storuniverset klassificeres som følger:

26:1.3 (285.4) 1. Supernafer.

26:1.4 (285.5) 2. Sekonafer.

26:1.5 (285.6) 3. Tertiafer.

26:1.6 (285.7) 4. Omniafer.

26:1.7 (285.8) 5. Serafer.

26:1.8 (285.9) 6. Keruber og Sanober.

26:1.9 (285.10) 7. Mellemvæsener.

26:1.10 (285.11) De enkelte medlemmer af engleklasserne er ikke helt stationære i spørgsmålet om personlig status i universet. Engle af visse klasser kan blive Paradisledsagere for en periode, en del bliver Himmelske Registratorer, andre stiger op til rækken af de Tekniske Rådgivere. Visse af keruberne kan stræbe efter status og skæbne som seraf, mens evolutionære serafer kan nå op til Guds opstigende Sønners åndelige niveauer.

26:1.11 (285.12) De syv åbenbarede klasser af tjenende ånder grupperes for præsentation i overensstemmelse med deres funktioners største betydning for opstigende dødelige:

26:1.12 (285.13) 1. De tjenende ånder i centraluniverset. De tre klasser af supernafer tjener i Paradis-Havonasystemet. Første gradens eller Paradissupernaferne skabes af den Uendelige Ånd. Den anden og tredje gradens klasser som tjener i Havona er henholdsvis efterkommere af Mesterånderne og Kredsløbs Ånderne.

26:1.13 (286.1) 2. De tjenende ånder i superuniverserne - sekonaferne, tertiaferne og omniaferne. Sekonaferne, de Afspejlende Ånders børn, tjener i forskellige opgaver i de syv superuniverser. Tertiaferne, som har deres oprindelse i den Uendelige Ånd, bliver til sidst dedikeret forbindelsestjenesten hos Skabersønnerne og Dagenes Ældste. Omniaferne skabes i fællesskab af den Uendelige ånd og de Syv Højeste Udøvere, og de fungerer udelukkende som tjenere hos de sidstnævnte. Diskussionen om disse tre klasser er temaet for en efterfølgende beretning i denne serie.

26:1.14 (286.2) 3. De tjenende ånder i lokaluniverserne omfatter seraferne og deres assistenter keruberne. Med disse afkom til en Universets Moderånd har de dødelige opstigende deres første kontakt. Mellemvæsenerne, som er født i de beboede verdner, hører ikke rigtig til de egentlige engleklasser selvom de ofte funktionelt grupperes blandt de tjenende ånder. Beretningen om dem præsenteres sammen med en redegørelse om serafer og keruber i de kapitler som handler om anliggenderne i jeres lokalunivers.

26:1.15 (286.3) Alle engleskarernes klasser helligere sig til de forskellige universopgaver og tjener på en eller anden måde de himmelske væseners højere klasser, men det er supernaferne, sekonaferne og seraferne som i store antal anvendes for at fremme den progressive perfektions opstigningsplan for tidens børn. Når de tjenestegør i centraluniverset, i superuniverserne og i lokaluniverserne udgør de den ubrudte kæde af åndeministre som den Uendelige Ånd har tilvejebragt for at hjælpe og vejlede alle som stræber efter at nå frem til den Universelle Fader gennem den Evige Søn.

26:1.16 (286.4) Supernaferne er kun begrænset i deres ”åndepolaritet” hvad angår en fase af deres virke, den som er knyttet til den Universelle Fader. De kan arbejde enkeltvis undtagen når de direkte anvender Faderens eksklusive kredsløb. Når supernaferne befinder sig i styrkereceptionen direkte fra Faderen, må de frivilligt forene sig i par for at synkronisere med den Evige Søns kredsløb. Sekonaferne er ligeledes begrænset, og må desuden arbejde i par for at synkronisere med den Evige Søns kredsløb. Seraferne kan arbejde alene som uafhængige og lokaliserede personligheder; men de er kun i stand til at koble sig ind til kredsløbene når de er polariserede som forbindelsespar. Når sådanne åndevæsener forener sig som par siger man, at den ene er komplementær til den anden. Komplementære forhold kan være midlertidige, de er ikke nødvendigvis af bestående natur.

26:1.17 (286.5) Disse strålende lysvæsener opretholder livet med direkte indtagelse af åndelig energi fra de primære kredsløb i universet. De dødelige på Urantia opnår deres lysenergi gennem lysets inkarnation i planteriget, men engleskarerne er kredsløbs-tilkoblet, de ” har mad som i ikke ved noget om”. De tager også del i de storslået Treenighedens Undervisende Sønners cirkulerende undervisning; de har en måde at tage imod viden og indhente visdom som meget ligner deres fremgangsmåde for assimilation af livsenergierne.