Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 284

27:7.1 (303.5) Gudsdyrkelse er det højeste privilegium og den første pligt for alle skabte intelligenser. Gudsdyrkelse er den bevidste og glædesfyldte handling som indebærer anerkendelse og erkendelse af sandheden og virkeligheden af Skabernes nære og personlige forhold til deres skabte. Gudsdyrkelses kvalitet bestemmes af dybden i det skabte væsens opfattelse; og når kendskabet om Gudernes infinite karakter tiltager, bliver gudsdyrkelsen desto mere altomfattende indtil den i sidste instans når op til den højeste erfaringsmæssige glædens herlighed og det mest udsøgte velbehag som skabte væsener kender.

27:7.2 (303.6) Selvom Paradisøen har visse pladser for gudsdyrkelse, så er den nærmere at betragte som en enorm helligdom for tilbedelse. Gudsdyrkelse er den første og dominerende passion hos alle som stiger i land på dets lyksalige kyster - det spontane følelsesudbrud hos de væsener som har lært sig tilstrækkeligt om Gud for at nå frem til hans nærværelse. Cirkel efter cirkel, under rejsen indad gennem Havona er gudsdyrkelse en voksende passion indtil det i Paradiset bliver nødvendigt at styre og på anden måde kontrollere disse udtryk.

27:7.3 (304.1) De periodiske, spontane gruppe- og andre specielle udbrud af højeste tilbedelse og åndelig lovprisning i Paradiset sker under ledelse af et specielt korps af første gradens supernafer. Under ledelse af disse gudsdyrkelsesledere fuldender denne hyldest de skabtes mål af højeste velbehag og opnår den højeste fuldkommenhed i sublim selvudfoldelse og personlig nydelse. Alle første gradens supernafer længes efter at blive gudsdyrkelsesledere, og alle opstigende væsener ville med glæde for altid forblive i denne attitude af gudsdyrkelse om ikke opgavecheferne periodisk opløste disse sammenkomster. Men af ingen opstigende væsener fordres det, at vedkommende går ind i den evige tjenestens opgave førend han har opnået fuld tilfredsstillelse af gudsdyrkelse.

27:7.4 (304.2) Det er gudsdyrkelsesledernes opgave at undervise de opstigende væsener i gudsdyrkelse på en sådan måde at de kan få denne tilfredsstillelse af at udtrykke sig selv og samtidig kunne rette opmærksomheden på paradisregimets væsentligste aktiviteter. Uden forbedring af teknikken for gudsdyrkelse ville det tage hundredvis af år for en gennemsnitlig dødelig som når Paradiset til fuldt ud og tilfredsstillende at udtrykke sine følelser af intelligent påskønnelse og den opstigendes taknemmelighed. Gudsdyrkelseslederne åbner nye og hidtil ukendte udtryksformer, så at disse vidunderlige børn fra rummets skød og tidens fødselsveer kan få den fulde tilfredsstillelse af gudsdyrkelse på meget kortere tid.

27:7.5 (304.3) Al den kunst som alle væsener i hele universet er i besiddelse af og som kan intensivere og forhøje evnerne for selvudfoldelse og befordre påskønnelse, er anvendt i den størst mulige udstrækning ved tilbedelsen af Paradisguddommene. Gudsdyrkelse er den højeste glæde i Paradisets tilværelse; det er Paradisets oplivende underholdning. Hvad leg og spil gør for jeres trætte sind på jorden, det gør tilbedelse for jeres fuldkomne sjæle i Paradiset. Måden for tilbedelse i Paradiset ligger helt udenfor de dødeliges opfattelse, men ånden i gudsdyrkelsen kan i begynde at værdsætte allerede nede på Urantia, for allerede nu bor Gudernes ånd i jer, svæver over jer og inspirerer jer til sand gudstilbedelse.

27:7.6 (304.4) Der findes fastsatte tider og pladser for tilbedelse i Paradiset, men det er ikke tilstrækkelig til imødekommelse af den stadig voksende overflod af åndelige følelser som beror på de strålende væseners voksende intelligens og ekspanderende guddommeligheds anerkendelse som de har skaffet sig under den erfaringsmæssige opstigning til den evige Ø. Ikke siden Grandfandas dage har supernaferne været i stand til fuldstændig at imødekomme gudsdyrkelsens ånd i Paradiset. Der findes altid et overskud af andægtighed målt med forberedelserne til gudsdyrkelsen. Og dette beror på, at personligheder med iboende perfektion aldrig helt kan vurdere de overvældende reaktioner forårsaget af de åndelige følelser hos væsener som langsomt og møjsommeligt har banet sig vej opad til Paradisets herlighed fra dybet af det åndelige mørke i de lavere verdner i tid og rum. Når disse engle og dødelige fra tiden når frem foran Paradisets Styrke kommer de følelser som er samlet under tidsaldrenes gang til udtryk, en forestilling, som forbløffer Paradisets engle og som afstedkommer den størst mulige glæde af guddommelig tilfredsstillelse hos Paradisets Guddomme.

27:7.7 (304.5) Nogle gange bliver hele Paradiset opslugt af en fremherskende bølge af åndelig og andagtsfulde udtryk. Ofte kan gudsdyrkelseslederne ikke kontrollere disse fænomener førend den trefoldige fluktuation i Lyset fra Guddommens bolig kommer til syne, hvilket angiver at Gudernes guddommelige hjerte er blevet helt og fuldt tilfredsstillet af den oprigtige tilbedelse af Paradisets beboere, herlighedens fuldkomne medborgere og de opstigende væsener fra tiden. Hvilken fremgangsmådens triumf! Hvilken fuldbyrdelse af Gudernes evige plan og formål er det ikke, at det skabte barns intelligente kærlighed fører til fuld tilfredsstillelse af Skaberfaderens uendelige kærlighed!

27:7.8 (305.1) Efter at I har opnået den højeste tilfredsstillelse som gudsdyrkelsens fylde giver, er I kvalificeret for indtrædelse i Finalitkorpset. Opstigningsforløbet er så godt som afsluttet, og det syvende jubilæum forberedes til fest. Det første jubilæum markerede det dødelige væsens overenskomst med Tankeretteren, når formålet med overlevelse blev forseglet; det andet var opvækkelsen til morontialivet; det tredje var fusionen med Tankeretteren; det fjerde var opvækkelsen i Havona; det femte fejrede fundet af den Universelle Fader; og det sjette jubilæum holdes ved opvækkelsen i Paradiset fra tidens sidste transitsøvn. Det syvende jubilæum markerer indtrædelsen i de dødeliges finalitkorps og begyndelsen af evighedstjenesten. En finalits opnåelse af det syvende stadie af åndens virkeliggørelse kommer antagelig til at signalere fejringen af det første jubilæum i evigheden.

27:7.9 (305.2) Og således slutter beretningen om Paradisets supernafer, den højeste klasse af alle tjenende ånder, disse væsener som, i egenskab af en universel klasse, vedvarende værner om jer, fra jeres oprindelsesverden til gudsdyrkelseslederne afslutningsvis siger farvel til jer når I aflægger Treenighedens evighedsed og optages i de Dødeliges Finalitkorps.

27:7.10 (305.3) Paradistreenighedens endeløse tjeneste skal snart begynde, og nu er finaliten ansigt til ansigt med udfordringen af Gud den Ultimative.

27:7.11 (305.4) [Præsenteret af en Visdommens Fuldkommen fra Uversa.]