Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 275

26:11.1 (296.4) Meget af en opstigendes tid på den sidste kreds helliges til fortsættelse af studier af de nære forestående problemer i forbindelse med ophold i Paradiset. En omfattende skare af forskellige væsener, de fleste uåbenbarede, er permanente eller midlertidige indbyggere på denne inderste ring af verdner i Havona. Og blandingen af disse mangfoldige typer udstyrer de supernafiske hvilens fuldbyrder med en omgivelse rig på forskellige situationer, som de effektivt udnytter for at fremme undervisningen af de opstigende pilgrimme, i særdeleshed med tanke på tilpasningsproblemet til de mange grupper af væsener som de snart kommer til at møde i Paradiset.

26:11.2 (296.5) Blandt dem som opholder sig på denne inderste kreds er de Sønner som de skabte har treenigede. Supernaferne af første og anden gradens er de almindelige beskyttere af disse sønners fælles korps, som inkluderer de treenigede efterkommere til de dødelige finaliter og lignende afkom til Paradismedborgerne. Visse af disse sønner er omfavnet af Treenigheden og tjenstdygtige i superuniverserne, andre er forordnet til forskellige opgaver, men den største majoritet samles sammen i et fælles korps i de perfekte verdener i den inderste kreds i Havona. Her forberedes de under supernafernes overvågning for noget fremtidigt arbejde af et specielt og navnløs korps af høje Paradismedborgere, som før Grandfandas tid, virkede som første udøvende assistenter til Dagenes Evige. Der findes mange grunde til at antage, at disse to unikke grupper af treenigede væsener kommer til at arbejde sammen i den fjerntliggende fremtid, ikke mindst på grund af deres fælles skæbne i at tilhøre reserverne i Paradisets Treenigede Finalitkorps.

26:11.3 (296.6) På den inderste kreds omgås både de opstigende og de nedstigende pilgrimme med hinanden og med de sønner som de skabte væsener har treenigede. Ligesom deres forældre, så har disse sønner også stor nytte af at associeres med hinanden, og det er supernafernes specielle opgave, at understøtte og forsikre den gensidige omgang mellem de sønner som er treenigede af de dødelige finaliter og de som er treenigede af Paradismedborgerne. De supernafiske hvilens fuldbyrder, er ikke så meget impliceret i deres uddannelse som med at fremme deres forstående samvær med forskellige grupper.

26:11.4 (297.1) De dødelige har fået befalingen fra Paradiset ”Vær perfekt, således som Faderen i Paradiset er perfekt.” Til disse treenigede sønner i deres fælles korps ophører de overvågende supernafer aldrig med at forkynde: ”Vær forstående mod jeres opstigende brødre, således som Paradisets Skabersønner kender og elsker dem.”

26:11.5 (297.2) Det dødelige væsen må finde Gud. Skabersønnen ophører aldrig med at søge førend han finder mennesket - det laveste viljevæsen. Udover al tvivl, så forbereder Skabersønnerne og deres dødelige børn sig på en eller anden fremtidig og ukendt universtjeneste. Begge gennemrejser hele den erfaringsmæssige universets skala og undervises og træner på denne måde for deres evige opgave. Overalt i universerne sker denne blanding af det menneskelige og det guddommelige, sammenfletningen af skabte og Skaber. Tankeløse dødelige har henvist til manifestation af guddommelig barmhjertighed og omsorgsfuldhed, i særdeleshed mod de svage og på vegne af de trængende, som tegn på en antropomorfisk menneskelignende, Gud. Hvilken fejltagelse! Hellere burde sådanne ytringer af barmhjertighed og fordragelighed af menneskevæsnerne tages som bevis for, at det dødelige menneske bebos af den levende Gudens ånd, at den skabte, når alt kommer til alt, er guddommeligheds motiveret.

26:11.6 (297.3) Nær afslutningen af opholdet på den første cirkel træffer de opstigende pilgrimme for første gang hvilens anstifter fra supernafernes første klasse. Det er Paradisets engle som kommer ud for at hilse velkommen til dem som står ved tærsklen til evigheden og for at afslutte deres forberedelse til overgangssøvnen til den sidste opstandelse. Du er i virkeligheden ikke et paradisets barn førend du har gennemkrydset den inderste cirkel og oplevet opstandelsen i evigheden fra den sidste søvn i tiden. De fuldkomne pilgrimme begynder denne hvile, falder i søvn, på den første cirkel i Havona, men de vågner op på Paradisets strande. Af alle som stiger op til den evige Ø er det kun dem som lander på denne måde, som er evighedens børn; de andre rejser dertil som besøgende, som gæster uden beboelsesstatus.

26:11.7 (297.4) Og nu, da jeres livsforløb i Havona når sit højdepunkt, når I dødelige falder i søvn på den inderste kreds styreverden, går I ikke alene til hvile som I gjorte I jeres oprindelsesverden, når I lukkede øjnene i den kropslige dødens naturlige søvn, eller som da I indtrådte i den lange transitdvale som forberedelse for rejsen til Havona. Nu når I forbereder jer på opnåelses hvile får I ved jeres side jeres langvarige ledsager fra den første cirkel, den majestætiske hvilens fuldbyrder som forbereder sig til at gå i hvile som et med jer, som en garanti fra Havona om at jeres overgang er fuldbyrdet og at I kun afventer at se frem mod fuldkommenhedens sidste afpudsning.

26:11.8 (297.5) Jeres første overgang var virkelig døden, jeres anden en ideal søvn, og nu er den tredje forvandling den sande hvile, tidsaldrenes afkobling.

26:11.9 (297.6) [Præsenteret af en Visdommens Fuldkommen fra Uversa.]