Читать книгу Urantia Bogen - Urantia Foundation - Страница 283

27:6.1 (302.5) Næst efter den højeste tilfredsstillelse af tilbedelse kommer opmuntringen, som filosofien giver. Aldrig stiger I så højt eller avancerer så langt, at der ikke forbliver tusinde mysterier som fordrer anvendelse af filosof når man forsøger at løse dem.

27:6.2 (302.6) Mesterfilosofferne i Paradiset frydes ved at føre dets beboere, både indfødte og opstigendes tanker, i den opfriskende beskæftigelse med at forsøge at løse universets problemer. Disse supernafiske filosofiens mestre er de ”vise mænd i himlen”, de visdommens væsener som gør brug af den viden om sandhed og erfaringens fakta i deres anstrengelser med at beherske det ukendte. Hos dem når viden op til sandhed og erfaring stiger til visdom. I Paradiset oplever de opstigende personligheder fra rummet tilværelsens højdepunkter. De har viden, de kender sandheden, de kan filosofere - tænke sandheden; de kan endda forsøge at forstå den Ultimatives opfattelse og forsøge at få styr på de Absoluttes fremgangsmåder.

27:6.3 (303.1) Indenfor det sydlige ydre område af Paradisets vidtstrakte domæne afholder filosofiens mestre detaljerede kurser om visdommens halvfjerds funktionelle delområder. Her behandler de Infinitetens planer og formål og forsøger at koordinere erfaringerne og sammenfatte viden om alle som har adgang til deres visdom. De har udviklet en høj specialiseret holdning til forskellige univers problemer, men deres endelige konklusioner er altid entydigt konsekvent.

27:6.4 (303.2) Disse Paradisfilosoffer underviser med alle mulige instruktionsmetoder, inklusiv den højere grafteknik fra Havona og visse paradismetoder for formidling af information. Alle disse højere teknikker med at formidle viden og overføre idéer ligger totalt udenfor opfattelses evnen hos selv det højst udviklede menneskesind. En times instruktion i Paradiset modsvarer ti tusinde år af de metoder som man på Urantia anvender for at huske ord. I kan ikke forstå sådanne kommunikationsprocesser og der findes helt enkelt ingenting som de kan sammenlignes med i de dødeliges erfaring, ingenting som de kan ligestilles med.

27:6.5 (303.3) For filosofiens mestre er det en høj fornøjelse at formidle deres tolkning af universernes univers til de væsener som er steget op fra verdnerne i rummet. Selvom filosofi aldrig kan være lige så sikker i sine konklusioner som faktisk viden og erfaringernes sandheder, så kommer I dog, efter at have lyttet til disse første gradens supernafer diskutere evighedens uløste problem og de Absoluttes gennemførelse, til at kende en bestemt og bestående tilfredsstillelse angående disse ubeherskede spørgsmål.

27:6.6 (303.4) Disse intellektuelle beskæftigelser i Paradiset udsendes ikke; perfektionens filosofi er kun tilgængelig for dem som personlig er tilstede. De rundt om kredsende skabelser kender kun til denne undervisning gennem dem, som har gået igennem denne erfaring og som senere har ført denne visdom ud til universerne i rummet.