Читать книгу Det forste fAengsel - Aarhus University Press - Страница 10

Det var ikke kun Christian 4. og hans forfædre, der eksperimenterede. Fængslet i Danmark opstod i en europæisk brydningstid på straffeområdet. En bølge af straffereformer skyllede ind over Europa og resulterede fx i opførelsen af arbejds- og tugthuse for forbrydere, arbejdsløse, tiggere og børn, der i deres forældres eller arbejdsgiveres øjne skulle opdrages. Det første blev bygget i Amsterdam i 1590’erne.

København fik allerede i 1605 et lignende, der tydeligvis var opført efter hollandsk forbillede. De indsatte producerede tekstiler, der især blev brugt til at beklæde hæren, og arbejdet viser, at staten drømte om at blive selvforsynende. Tugthuset i København, bedre kendt som Børnehuset, var dog i mindre grad et fængsel og i højere grad en uskøn blanding af fattiginstitution, børnehjem, fabrik, herberg, hospital og læreplads. Ganske vist finder man et klart element af frihedsberøvelse i Børnehuset. Her fik mandlige løsgængere selskab af kvindelige ditto. Det var nok især løsgængerne, man havde tænkt på, da anstalten etableredes, men de blev hurtigt mindretal blandt fangerne. Også kvinder, der var skyldige i grovere forbrydelser, endte her. Samtidig med at Bremerholmjernet i perioden blev lovfæstet som straffeform for mænd, blev tugthusarbejde det for kvinder.

Det var dog børn, som hurtigt blev den største gruppe af arbejdere. Børnehusets samlede antal indsatte overgik klart Trunkens. Institutionen synes at have været opdragelsesanstalt – et element, der var fuldstændig fraværende i Trunken. Først i 1700-tallet fik tugthusenes straffefunktion en mere fremtrædende rolle.

Mens Børnehusets indsatte i de første årtier hurtigt kom til at bestå af forbrydere, tiggere og børn, var profilen på Trunkens indsatte anderledes klar. Trunken var først og fremmest til for at huse dømte, mandlige forbrydere. Tiggere opbragt uden dom blev undtagelser. I krigstid kunne Bremerholmen dog også bruges til svenske krigsfanger, og i perioder fungerede den også som arrest for varetægtsfængslede. Men begge grupper var formentlig adskilt fra de andre fanger.

I modsætning til Børnehuset ligner Trunken i europæisk sammenhæng ikke ret meget i sin tid. Især ikke i Nordeuropa. Fængslet kan måske sammenlignes med de franske flådefængsler, som man kaldte bagnes. De blev blandt andet foreviget i romanen Les Miserables fra 1862. Fængslerne, der ofte lå ved værfter, erstattede i Sydeuropa straffen som tvungen galejroer, da man udfasede galejerne til fordel for andre typer fartøjer i 1700-tallet.

Men Trunken var mere end 100 år forud for disse europæiske slægtninge. Og så er det også unikt på en anden måde. Det var måske det første fængsel i Europa, hvis ikke i verden, der var designet til især at huse dømte forbrydere.

Definerer vi, som det ofte gøres, fængslet som en institution til dømte kriminelle – i modsætning til de mere komplekse arbejdshuse, som ofte husede en broget skare af tvangsarbejdere – får Trunken en endog meget central plads i det moderne fængsels udvikling. Definerer vi tilmed det moderne fængsel som en statslig institution, bliver særkendet endnu tydeligere. De danske institutioner skilte sig nemlig i nordeuropæisk regi ud ved ikke at være drevet af lokale myndigheder. Det fik også betydning for sammensætningen af indsatte, der allerede i begyndelsen af 1600-tallet omfattede folk fra Jylland og Bornholm – og sågar Norge og Island.

Det er noget af en påstand at hævde, at Trunken var verdens første fængsel. Men Trunken er med sikkerhed ældre end Amsterdams berygtede rasphus, der efter en omstrukturering i 1654 kun husede dømte kriminelle. Netop derfor regnes Amsterdams rasphus ofte for at være verdens ældste fængsel – også selv om det ikke blev drevet af en stat. Trunken er mindst tre årtier ældre.

Imidlertid har det moderne fængsel mange mødre. Det vokser ud af mange forskellige former for tvangsarbejde og straf. Der er flere glidende, grå nuancer af tvang, end der er sort på hvidt i historien om fængslets opståen som institution. Det giver således ikke mening at sige, at ét fængsel er verdens første. Mere beskedent vil jeg i stedet nøjes med: Trunken på Bremerholmen er et blandt en lille håndfuld europæiske nybrud i fængslets lange tilblivelseshistorie.

De danske tugthuse byggede på nederlandske forbilleder. Her ses porten til Spindehuset i Amsterdam, der efter en brand blev genopbygget i 1645. På inskriptionen over døren står der: ”Frygt ikke. Jeg hævner mig ikke af ondskab, men tvinger dig til at være god. Min hånd er streng, men mit hjerte er varmt.”

|| Reciprocity Images/Alamy Stock Photo