Читать книгу BAeredygtig Undervisning - Aarhus University Press - Страница 6

Hvordan kan vi tage bolden op over for de sociale og klimamæssige udfordringer, vi står over for i verden i dag? Hvilken rolle spiller undervisning i skolen? Kan elever udvikle løsninger på andre måder end ved at slå op i bøgerne? Ja. Det kan de. Og det er der brug for.

Undervisning kan bidrage til, at elever lærer at tage praktisk ansvar for verdens problemer. Lærere kan gøre en forskel ved at vise deres elever, hvordan viden hænger sammen med ansvaret for andre mennesker og for planeten. Bæredygtig undervisning betyder, at lærere og elever sammen finder ud af, hvordan deres viden kan gøre en positiv forskel i praksis. Der er ikke brug for ny viden om, hvad vi skal gøre. Der er brug for svar på, hvordan vi får noget til at ske.

Skolen er en del af svaret, fordi det er i undervisningen, at børn kan opdage, hvordan verden hænger sammen. Det er også her, de øver sig i at indgå i fællesskaber og blive voksne, der kan træffe bevidste valg.

Verdensorganisationen FN blev dannet efter 2. verdenskrig, fordi der var et ønske om at skabe et forum, som kunne arbejde for fred og sikkerhed i verden. I 2015 vedtog FN’s generalforsamling 17 nye verdensmål for bæredygtig udvikling. Verdensmålene er udviklet for at sikre, at vi som verdensfællesskab arbejder hen imod en verden fri for sult og fattigdom inden 2030.

Verdensmål kan bruges som pejlemærke for undervisning og peger helt bogstaveligt vores opmærksomhed i retning af bæredygtighed. Og bæredygtighed fremmes ikke kun ved at lære elever at tænke abstrakt om globale sammenhænge i økologiske systemer. Forståelsen for, hvad bæredygtighed betyder i praksis, begynder med, at vi har en dyb forståelse for, at vi selv er del af den natur, vi lige nu er i fuld gang med at slide ned. Og den begynder ofte med et lokalt og konkret udgangspunkt i elevernes egne hverdagslige erfaringer.

Jeg begyndte på denne bog i 2018, midt i sommerens hedebølge, der kombineret med debatten i medierne gav stof til tanker om klimakrise, social katastrofe og jordens undergang. Jeg afsluttede første udkast en dag i oktober, hvor temperaturen var over tyve grader, og FN’s Klimapanels nyeste rapport lige havde afsløret, at vi står ved et skæringspunkt: Vi har 12 år til at redde planeten fra en katastrofe forårsaget af menneskeskabte klimaforandringer. Da jeg i slutningen af november lagde sidste hånd på bogen, nedlagde skoleelever undervisningen for at gøre opmærksom på klimaspørgsmålet. Det giver ikke mening for dem at lægge kræfter i faglig undervisning, hvor klima ikke indgår, når de ikke ved, om de lever om 30-40 år, sagde de.

Der er sket mange fremskridt i levestandard, i takt med at vi i Vesten er blevet bedre uddannede, har fået bedre sundhedssystemer og mindre nedslidende arbejde. Alligevel har det denne sommer bare været et spørgsmål om at gå ud ad døren for at se, at den måde, mennesker bruger kloden på, ændrer den i en retning, der ikke er til vores eget bedste.

På en måde er det uddannelsessystem, som altid har været en hjørnesten i vores forestilling om, hvordan vi skaber de bedst mulige levevilkår og det bedste samfund, blevet testet i praksis. Resultatet viser, at det er på høje tid at ændre både mål og formål med undervisning og uddannelse.

Det er nødvendigt at få mere ’levende’ undervisning ind i skolen – en undervisning, der udvikler elevernes syn på fællesskabet med naturen og omverdenen. Og skolernes samspil med omverdenen og det øgede fokus på praksisfaglighed kan være vigtige nye veje til at revitalisere skolens samfundsansvar.

Verdensmålene peger på, at det er tid til at se på tværs af urolige børn, lærere, der går ned med stress, og klimakrise og udvikle helt nye visioner for, hvad skole og undervisning kan være. Selvom der er langt fra Grønlands natur og de autentiske læringsmiljøer på jagtbopladsen, så indeholder rensdyrjægernes opmærksomhed på naturen et alternativ til jeg-kultur og materiel vækst, som vi kan lære af.

Både åben skole og fokus på praksisfaglighed flytter lidt på rammerne for undervisningen, og hvis vi forstår at bruge det rigtigt, kan det være med til at puste liv i skolens praktiske engagement i verden. Her kan vi med fordel lade os inspirere af antropologiske begreber som tid, sted og relationer som didaktiske ressourcer for undervisningen.