Читать книгу RenAessancens befAestede byer - Группа авторов - Страница 44

En helt ny konstruktion i Danmark i 1300-tallet er bymuren. Åhus blev forsynet med en naturstensbymur, Trelleborg fik måske en lignende,³⁰ og Kalundborg, København og Flensborg fik teglstensmure.

I Europa havde sådanne mure eksisteret siden 1100-tallet. Lübecks ældste bymur blev opført omkring 1180. I 1200-tallets begyndelse ny- og udbyggedes, under dansk herredømme, anlægget til at omfatte hele den lybske halvø, og det blev fuldt på højde med, hvad der fandtes i Europa på denne tid.³¹ Det var derfor ikke, fordi bymure har været en ukendt befæstningstype, at de ikke blev opført i Danmark i 1200-tallet. Der må ligge andet til grund for, at sådanne ikke blev opført de næste knap 100 år på gammel dansk grund. Der må være tale om en forskel i magtforholdet mellem byen og borgerne på én side og kongemagten på den anden. De nordtyske byer vides at have stået både friere og stærkere i forhold til kongen, end tilfældet var i Danmark.³² De fleste af de nordeuropæiske bybefæstningsanlæg fra denne tid skal ses i forbindelse med Hansaen og dennes byggekultur. Muligheden for, at man slet og ret har anset sådanne anlæg for unødvendige i 1200-tallets Danmark, skal også tages i betragtning. Utallige forhold kan have spillet ind.

Valdemar Atterdag må anses som den store entreprenør af danske bymure i højmiddelalderen og er regnet for bygmester af Kalundborgs og Flensborgs bymure og af Vordingborgs mure, der i konstruktionen ikke adskiller sig fra samtidens bymure. Undersøgelser har dog vist, at der nok aldrig har været bybebyggelse inden for murene.³³ Valdemar Atterdag har desuden, ifølge traditionen, opført en strækning af Visbys bymur, hvor en breche blev gennembrudt i muren under angrebet i 1361. Københavns mur har tidligere været set i sammenhæng med Flensborgs og Kalundborgs bymursanlæg, men nyere dateringer har vist, at muren, i hvert fald på den nordlige strækning, kan være et halvt århundrede ældre og dermed det tidligste bymursanlæg på dansk grund. Sveriges ældste bymur er Kalmars fra omkring 1300, hvor man fra opførelsestidspunktet havde svagt fremspringende flankeringstårne.³⁴ Der er altså overensstemmelse i tidspunktet for bymurens fremkomst i Skandinavien.

Samtlige mure nævnt ovenfor havde halvrunde flankeringstårne af en type dateret til 1300-tallet. Med bymuren og de flankerende tårne gik man fra det frontale til det fremskudte forsvar; et stort skridt for forsvarsteknologien. I Åhus’ tilfælde er tårnene regnet for yngre end muren, men sandsynligvis stadig fra 1300-tallet. Typen er ikke helt entydigt dateret, men er ikke ældre end omkring år 1300. De fra Visby kendte tårne, der oftest bruges som sammenligningsmateriale, er sandsynligvis også først fra op i 1300-tallet, da de adskiller sig væsentligt fra de dendrokronologisk daterede porttårne fra 1200-tallets slutning.³⁵

Murede porte er kendt fra en lang række byer, og langt størstedelen stammer fra senmiddelalderen. Mølleporten i Stege er sandsynligvis fra 1400-tallets slutning, og er, ud over den stærkt ombyggede portbygning i Faaborg, den eneste bevarede middelalderlige byport i Danmark. Fra skriftlige, arkæologiske og kartografiske kilder kendes andre stenporte fra Flensborg, Faaborg, Horsens, Kalundborg, Krempe, København, Landskrone, Lund, Malmø, Odense, Ribe, Roskilde, Skælskør, Stege, Viborg, Åhus og Aalborg. Listen er lang, og ud fra ovenstående må man erkende, at stenporte ikke har været noget specielt set fra et fortifikatorisk synspunkt. Der har derfor også været en tendens til at mene, at en stenport måtte være del af en stærk befæstning. Dette ser dog ikke ud til at være tilfældet, og porten har også haft andre funktioner end blot at stoppe uvedkommende. Fra Aalborg kendes til to portanlæg, de såkaldte vandporte, der ikke er en del af befæstningen. Herigennem er varer til og fra havnen blevet fortoldet. Ligesom mur, vold og grav har en dobbelt betydning som både befæstning og told/bygrænse, har også byporten en sådan dobbelt funktion.