Читать книгу RenAessancens befAestede byer - Группа авторов - Страница 47

Bybefæstningerne gennemgik i middelalderen en forskelligartet udvikling. Fra den tidligste periodes jordvolde og grave, anlagt i tæt overensstemmelse med de naturgivne forhold, gik tendensen mod de, især i 1300-tallet, vandfyldte anlæg, hvor man har udført større dæmningsarbejder for at udnytte de naturlige vandforekomster som en integreret del af forsvarsanlægget. 1300-tallet er også det århundrede, hvor opførelsen af teglstensbymure kom til, om end kun i landets allervigtigste byer. Naturstensbymure forekom tidligt i århundredet, men dette er højst en sideløbende, ikke en nært beslægtet udvikling. 1400-tallet er en broget affære, når det gælder bybefæstninger, og byer befæstet eller genbefæstet i denne periode får anlæg af vidt forskellig karakter. I 1500-tallet ser vi de sidste stenanlægs opførelse før fremkomsten af den nye tids store jordarbejder med skanser og enorme grave.

FIG. 6.

Skematisk oversigt over dateringen på de 30 bybefæstninger kendt fra det middelalderlige Danmark. En sort bjælke markerer perioder, hvor byerne antages at have været befæstede. En grå indikerer, at byen i denne periode muligvis har været befæstet.

Udviklingen i Danmark følger for så vidt den midt- og nordtyske udvikling, hvor bybefæstningernes fremkomst, med få ældre undtagelser, henføres til tiden efter midten af 1100-tallet.⁴⁴ Men sammenlignet med de europæiske anlæg kan der ikke siges at være tale om stærkt befæstede byer i det middelalderlige Danmark. Hertil var murene ikke store nok, ligesom der var mangel på ydre forsvarsværker (i udlandet kendt som barbicans) og befæstede broer. Der findes heller ikke en gennemtænkt infrastruktur i byens gadenet med henblik på troppebevægelser og lignende. Først med 1500-tallets bastionære anlæg nærmer vi os en standard svarende til det resterende Europa.