Читать книгу RenAessancens befAestede byer - Группа авторов - Страница 43

Viborg og Aarhus havde allerede ved 1200-tallets begyndelse ladet deres bybefæstninger forfalde, nye blev ikke opført, og byerne lå åbne resten af middelalderen igennem, så heller ikke i denne periode var bybefæstninger en selvfølge i alle købstæder. Københavns anden befæstning med vold og grav omkring det nu 70 hektar store område blev opført i 1200-tallet, og sidst i samme århundrede blev bymuren påbegyndt. Svendborg befæstedes i samme århundrede med vold og grav, ligesom Flensborg,¹⁴ Aalborg, Varberg, Skælskør og Faaborg alle fik et anlæg bestående af vold og grav eller blot et system af grave. Anlæggelsen af Ribes befæstning syd for åen opført i tilknytning til store vandarbejder på Riberhus kan være sket i 1200-tallet, muligvis lige omkring år 1300.

FIG. 2.

Befæstede byer i det middelalderlige Danmark i perioden 1200-1400.

I 1300-tallet opførtes jordværker i Horsens,¹⁵ Køge og Malmø samt Lund, Kolding og Aabenraa.¹⁶ Samtlige befæstede byer var nu, med undtagelse af Lund, kystbyer, men har alligevel ikke et udpræget fællestræk af søfartskøbstæder. Befæstningerne fra 1200- og 1300-tallet var af en mere permanent karakter, og alle som én af disse befæstede anlæg eksisterede fortsat i senmiddelalderen. I perioden 1200-1500 kendes ikke til en eneste nedlæggelse af en bybefæstning.

FIG. 3.

Profilopmåling af bybefæstningen i Horsens, set fra nord. Ældste anlæg, en grav muligvis med vold og palisade (markeret med lyserødt) kulstof-14 dateret til 750-850 og efterfølges af et yngre anlæg (markeret med orange og beige) med vold og grav fra anden halvdel af 1100-tallet og ind i 1200-tallet. Disse overlejres af en grav af anseelige dimensioner (markeret med røde nuancer) dateret til 1300-tallet. Grøften markeret med blåt er tolket som en skelgrøft. Uklarheder omkring karakteren af de to ældste faser betyder, at disse ikke omtales i den øvrige artikel.

En gruppe af anlæg, der skiller sig ud i denne periode, er Ribes nye anlæg, Koldings, Aalborgs og måske Aabenraas. Disse byer var befæstede med store, vandfyldte grave, der var det primære i forsvaret, og hvor volden blot var en sekundær foranstaltning. I Aalborg var der langs begge Vesterås bredder en vold med en tør grav uden for den ydre vold,¹⁷ og også i Ribe lå en grav langs ydersiden af Stampemøllestrømmen. Disse ydre volde kan næppe have haft nogen reel fortifikatorisk funktion, med mindre en eventuel palisade i Aalborg har ligget på den ydre vold og altså uden for Vesterå. Ved både Ribe, Kolding og Aalborg har man arbejdet på at hæve vandstanden i gravene ved anlæggelse af kanaler og opstemninger af vandområder og åløb i omegnen. I disse tilfælde kan de ydre volde, især for Ribes vedkommende, have fungeret som diger for at holde vandstanden i gravene. Nyborgs udaterede bybefæstning kunne måske også ses som tilhørende denne periodes anlæg med sine store vandværker og den i forskningen lidet omtalte kampestensmur, som afgrænsede det middelalderlige Nyborgs nordlige del.¹⁸ Bymuren i Åhus i Skåne er den eneste parallel til denne mur og passer også sammen med dateringen af Nyborgs befæstning til 1300-tallet.

En lang række mindre anlæg fra perioden er påvist, men der er intet skarpt skel til den ovennævnte gruppe. Varberg fik sandsynligvis i 1200-tallet et anlæg med kunstige, vandfyldte grave og en dobbelt vold,¹⁹ og parallellerne til Aalborg er oplagte. Af Faaborgs befæstning er kun én grav påvist,²⁰ og denne har fungeret som en spærre over tangen, byen lå placeret på. Af samme type var Skælskørs næsten ukendte befæstning, der ifølge overleveringen er fra 1200-tallet.²¹

Køge og Malmøs befæstninger bestod begge af vold og grav af en uanseelig størrelse. Ikke desto mindre er det netop disse to byer, der nævnes af Christian 1. som velholdte bybefæstninger og eksempler til efterfølgelse. Ordet befæstning indgår rent faktisk ikke i kilden, og kongen har også haft klare interesser i, at toldgrænserne blev opretholdt, så det kan ikke udelukkes, at anlæggene nærmere har fungeret som toldgrænse.

Steges befæstning med vold og grav kan ses som et senmiddelalderligt anlæg, og en mulig datering er sat til 1430’erne.²² Anlægget kan dog være betydeligt ældre, og rent typemæssigt passer det bedre ind blandt de højmiddelalderlige anlæg. Odenses befæstning, der primært bestod i omlæggelsen af Byens Bæk til at gå nord om byen og omslutte denne, før den igen løb sammen med Odense Å,²³ har ikke tidligere været dateret. Inden for de senere år har man påvist en kunstig grav, dateret til 1400-tallet, længere mod vest, end hvad man hidtil har antaget for byens afgrænsning i denne retning, og befæstningshistorien må for Odenses vedkommende revurderes.²⁴ Senest er en befæstning af anseelige dimensioner påvist arkæologisk øst for Horsens’ centrum. Tre forskellige anlæg har afløst hinanden på stedet, alle dateret til middelalderen.²⁵

1300-tallet var som bekendt en periode med krig og uro, og i 1326 blev Valdemar 3. tvunget til at underskrive en håndfæstning, der gav borgerne mulighed for at befæste deres købstæder:

Fremdeles skal borgerne i Lund og de andre Bymænd fra Torvekøbingerne have fuld mulighed og fri lejlighed til at befæste deres Stad og Byer med Palisader, Voldgrave, Mure og Forsvarsværker til hele rigets og deres eget Tarv og Forsvar, saa godt de kan.²⁶

Det kan meget vel være på borgernes eget initiativ, at byerne blev befæstet i dette tidsrum. Kongemagten har næppe på noget tidspunkt i hele middelalderen stået svagere end i denne periode, og det er åbenbart blevet udnyttet til at give købstæderne mere magt. Den uro, der herskede i landet, har selvfølgelig også nødvendiggjort en befæstning. Af befæstninger, der kan tilhøre denne periode af befæstningsbyggeri, findes Lund, Åhus²⁷ og Køge og måske også Malmø, Horsens og Aabenraa. At borgerne selv har stået for befæstningen, kunne være en forklaring på, at Køges befæstning blev anlagt uden tilknytning til en kongelig borg.

Sikre efterretninger om bybefæstninger på kongeligt initiativ i 1300-tallets begyndelse haves om Erik Menveds befæstning af Kolding i 1313. Arkæolog Vivi Jensen har foreslået, at befæstningen i Kolding faktisk er ældre end 1313, da Gråbrødreklostret mod vest ikke blev inddraget i befæstningen.²⁸ Dette kan dog også opfattes således, at byens sikkerhed ikke var befæstningens primære funktion, men at det nærmere var en styrkelse af den kongelige borg.

Anlæggene fra perioden ligger spredt i hele det middelalderlige Danmark, og det er svært at se et bestemt geografisk tyngdepunkt i materialet. Dette tyder på, at man i alle egne af landet følte sig udsat, ikke kun i grænseegnene som i senmiddelalderen. I Kolding, hvor bybefæstningen kan ses i forbindelse med Erik Menveds opførelse af tvangsborge – borge rettet mod egen befolkning – i Jylland (Kalø, Bygholm samt ved Viborg),²⁹ er det svært at forestille sig, at byen befæstes for at beskytte borgerne. Det virker snarere som en magtdemonstration fra kongens side på lige fod med den samtidige oversvømmelse af Viborgs Søndersø-området. Som nævnt blev ydre bydele muligvis afskåret fra resten af byen ved befæstningen.

I en periode med så mange indre stridigheder i landet burde det være muligt at skelne mellem befæstninger til landets forsvar og befæstninger til beskyttelse mod overgreb fra andre og mindre trusler end en udefrakommende hær. Nogle af de mindre bybefæstninger fra 1300-tallets første halvdel kan således ses som kollektive udgaver af de befæstede gårde kendt fra denne periode, hvor blandt andet omsværmende lejesoldater efter sigende var et stort problem. Med andre ord: Alle bybefæstninger var ikke opført for at kunne stoppe en hær. Nogle har blot været en foranstaltning for at holde uønskede elementer ude af byen, når porten var lukket om natten.