Читать книгу RenAessancens befAestede byer - Группа авторов - Страница 27

Længere oppe ad Øresundskysten anlagde kongen i 1550’erne en helt ny borg i udkanten af købstaden Landskrone, som var grundlagt i 1413 og forsynet med en befæstning i form af volde og grave.⁸ En del af den middelalderlige befæstning blev opgivet som forældet og måtte vige pladsen for det nye borganlæg. På mange måder er det altså et anlæg af samme karakter som Malmø, en befæstet by med tilhørende borg.

FIG. 3.

Landskrona Slot fra 1676. Borgen er nyopført og gjort over samme type grundplan som Malmøhus, hvor den afgørende del af forsvaret ligger i de fire hjørnerondeller, der er forbundet med svære spærremure med plads til dækkede skydeskår og kanonporte. Senere i 1600-tallet moderniserede svenskerne fæstningen og valgte at forsyne anlægget med fremskudte jordværker, hvor bastioner udgjorde et markant træk. Udsnit af “Landskrone overgiver sig” (1676), maleri af Claus Møinichen, 1680’erne.

Arbejdet blev påbegyndt i 1549, og også her var Morten Bussert den byggeansvarlige. Helt færdigt blev anlægget først i 1560 efter adskillige forsinkelser og udskrivning af ekstra skatter. En borg med samme grundplan som i Malmø om end noget mindre blev opført med 70 meter brede voldgrave omkring. I den vestlige fløj indbyggedes et stenhus. De øvrige tre sider blev dækket af svære murstræk. Hovedforsvaret lå igen i fire rondeller anbragt på hver sit hjørne. Tre af dem var med batteridæk i to etager, det vestligste med tre dæk. Desuden var alle murstræk mellem rondellerne på ydersiden forsynet med kanonporte og mange skydeskår. (Se side 363).

Ved den nordvestlige ende af Øresund lå borgen Krogen, det senere Kronborg, og på den modsatte side en tilsvarende stærk fæstning, Kärnan, ved Helsingborg. Begge var væsentlige i kampen for at håndhæve kongens ret til at opkræve told af al sejlads i Sundet. Dette var en vigtig indtægtskilde for kongen, da tolden tilfaldt ham direkte. I Christian 3.s tid blev der dog ikke bygget på disse anlæg. I årene 1558-1559 blev der udfærdiget planer for en udbygning af Krogen. Forslaget indebar bygningen af to diagonalt anbragte bastioner, hvilket endnu ikke var set i Danmark, men det blev aldrig ført ud i livet, da kongen døde, og landet igen kom i krig. (Se ill. side 60).