Читать книгу RenAessancens befAestede byer - Группа авторов - Страница 31

Christian 4. satsede voldsomt på udbygningen af rigets flådehavn i København samt forstærkning af byens befæstning. I perioder forestod kongen personligt ledelsen af dette arbejde og interesserede sig såvel for helheden som den mindste detalje. Det var dog ikke nok for den foretagsomme konge. Der måtte en hel ny by til, og den fik navnet Christianshavn. Anlæggelsen af byen blev påbegyndt i 1617. De to byer var adskilt af havneløbet, og for at lette trafikken byggedes Knippelsbro med tilhørende dæmningsanlæg. I 1618 stod broen færdig, og 1639 fik byen købstadsprivilegier.

Den var tænkt stort og var en drøm om at skabe en by med en optimal gadeplan, der tilgodeså både civile og militære behov, en idealby. Der foreligger en række forslag til byens udformning. Det ældste projekt var tænkt med otte radialt anlagte gader strålende ud fra et torv, hvor midteraksen var den væsentligste med en kanal med gader på begge sider ind mod torvet og fortsættende som en gade på den modsatte side mod anlæggets eneste port ud mod Amager. Byen var disponeret til at rumme omkring 5.000 mennesker og tænkt som en selvstændig by. Projektet blev dog aldrig gennemført, da man i stedet valgte en byplan med parallelle og krydsende gader. Som selvstændig by burde byen have fået et rådhus, men dertil lå byen alligevel for tæt ved København, og allerede i 1674 ophørte Christianshavn med at være en selvstændig by.

Til udrustning af flådens skibe blev der sydøst for slottet bygget et helt nyt havneanlæg: en krigshavn eller søarsenal omkring et havnebassin på 78½ x 78½ meter. På vestsiden blev opført et 160 meter langt tøjhus, mod øst en proviantgård af samme dimensioner, og mod syd blev anlægget lukket af dels et lavere galejhus, dels et svovlhus, som lå på hver side af den kanal, som førte ind til det beskyttede havnebassin. En selv efter europæiske forhold moderne indretning.¹⁵ Nord for dette anlæg ved Bremerholmen udvidede kongen skibsbyggepladsen, så der blev tale om et stort anlæg med tre dokke, ankersmedje, rebslageri og andre indretninger nødvendige ved et større skibsbyggeri. (I Jane Jark Jensens artikel er der en nærmere præsentation af Bremerholm med videre). Ved Bremerholm blev der bygget mange skibe for at udbygge flåden og erstatte de adskillige skibe, der blev sat til i søslagene.

Både sejre og nederlag var der i stort tal. Ved søslaget i 1644 på Kolberger Heide og et efterfølgende søslag i Femern Bælt mistede den danske flåde mange skibe. På trods af det gøres antallet af danske krigsskibe i 1648 op til hele 41 skibe med plads til 1.067 kanoner. I 1596 bestod flåden kun af 22 skibe med plads til 588 kanoner. Dog blev ikke alle skibe bygget i København. Kongen byggede nemlig også orlogsskibe i Nakskov, Flensborg, Neustadt og ved Akershus.¹⁶

FIG. 7.

Projekter til planløsningen af den nye by Christianshavn. Byen kom til at ligge så tæt på residensstaden København, at det reelt blev en satellitby. Øverst en plan fra 1617 med radiært gadenet. Nederst en plan fra omkring 1636 med vinkelret gadesystem.