Читать книгу RenAessancens befAestede byer - Группа авторов - Страница 22

Da Christian 3. i august 1536 kunne kalde sig konge, var landet forarmet og hærget af krig. Af rigets dengang knap 100 købstæder var omkring en tredjedel omgivet af en bybefæstning. Forsvaret bestod oftest kun af svagere jordværker, dog som regel med teglmurede byporte. En mindre del af de befæstede byer var desuden beskyttet af en selvstændig borg.¹ (Se også Janne Kosiors artikel i denne bog).

Kalundborg er et typisk eksempel, hvor byens befæstning siden 1100-tallet stadig var blevet udbygget for at klare de krigstekniske krav. Valdemar Atterdag (cirka 1320-1375) styrkede således forsvarsværkerne med en teglbygget mur, forstærket med tårne. Yderligere fik byen en selvstændig stærk borg i østenden af byen, som en tid supplerede en ældre, der lå op til den vestlige ende af bymuren. Stege var allerede i 1300-årene sikret med en borg, men forsvaret af købstaden blev i slutningen af 1400-tallet væsentligt forbedret ved, at byen blev omgivet af en kraftig byvold med tilhørende grav, som sikrede det næs, byen lå på. Kun byportene blev bygget i tegl og kridtsten, det øvrige var jordværker.

I Jylland havde flere af købstæderne også en befæstning i senmiddelalderen. Tidligere er nævnt Aalborgs bybefæstning, som i alt væsentligt bestod af jordvolde med tilhørende grave. Kun byportene var opført i tegl. Befæstningen omkring Aalborg var suppleret med en kongelig borg, der lå som et selvstændigt anlæg umiddelbart syd for bybefæstningen. Da Johan Rantzau indtog byen i 1534, var bybefæstningen tydeligvis i dårlig forfatning, for helt op til dagen for angrebet arbejdede Skipper Clements folk på at udbedre volden, som Rantzau beretter i sin dagbog. (Se om Aalborgs befæstning i Stig B. Møller med fleres artikel).

Længere sydpå i Jylland var flere af østkystens byer også omgivet af volde, således nabobyerne Randers og Aarhus. I 1477 må man dog have valgt at nedlægge befæstningen omkring Aarhus, for det år solgte Kronen voldarealerne (se side 15). Aarhus lå altså helt åbent for fjender og det endda uden en beskyttende borg. Anderledes udviklede det sig i Randers, hvor man bevarede den middelalderlige bybefæstning, der menes opført under Valdemar Atterdag. Anlægget stod sin prøve i 1534, da Skipper Clements tropper uden held angreb byen, selv om befæstningens forfatning ikke var god. Efter borgerkrigens ophør i 1536 blev Randers’ befæstning, delvis på borgernes initiativ, udvidet og en borg anlagt. Aarhus forblev ubefæstet.

Frem for alt befæstede man landets hovedstad København.² Befæstningen omkring byen fik større og større betydning i løbet af middelalderen, hvorimod byens borg, oprindeligt anlagt af ærkebiskop Absalon i 1100-årene, senere benævnt Københavns Slot, fik mindre betydning. Kong Hans (1481-1513) forstærkede byens befæstning med regulære mure og tårne, og de efterfølgende konger udbyggede København, så den blev rigets væsentligste fæstning og flådehavn. (Se også Jane Jark Jensens artikel).

FIG. 1.

Borge og byer, hvor Christian 3. (1534-1559) foretog større nybyggeri og udvidelser. I grænseregionen blev primært befæstningerne ved Krempe, Rendsborg og Sønderborg udbygget, men også ved Kiel, Gottorp ved Slesvig, Flensborg og Tønder blev der udbygget. I Nørrejylland udbyggedes Riberhus massivt, Aalborghus nyanlagdes, og bybefæstningen omkring Randers blev forstærket væsentligt. På Fyn blev Nyborg udbygget til en af rigets primære befæstninger. På Sjælland forstærkedes København, og der var planer om udbygning af Krogen sent i kongens regeringstid. Øst for Øresund blev Malmø udbygget, og Landskrone (Landskrona) blev nybygget. Varberg blev markant udbygget, ligesom Halmstad. Fæstningen Sølvesborg blev endnu holdt intakt. Akershus i Norge udbyggedes på samme tid.