Читать книгу RenAessancens befAestede byer - Группа авторов - Страница 41

Kendskabet til middelalderens bybefæstninger stammer overvejende fra arkæologiske undersøgelser, men også det skriftlige kildemateriale bidrager til forståelsen af disse anlæg. Birgitta Fritz har gennemgået de middelalderlige kilder for udtryk, der henviser til et befæstningsanlæg med udgangspunkt i Vadstenas befæstning.⁶ En række af de udtryk, der i dag anses for ikke at henføre til et reelt befæstningsanlæg, vises i artiklen at gøre netop dette. En forvanskning af sproget har ført til, at et udtryk som “grøft” i vores øre giver nogle helt andre associationer, end de gjorde i middelalderen.

I det danske materiale er et af de mest omdiskuterede latinske udtryk “muros”. Udtrykket kan tolkes som en mur, men må antages også at være et udtryk for et omsluttende befæstningsanlæg uanset materiale eller udformning. Når Roskilde-krøniken fortæller om Lund, at byen blev ommuret i 1134,⁷ kan der altså meget vel være tale om en træpalisade.⁸ Ligeledes fortæller Erik Glipping i sit brev til Pavens udsending i 1266, at Ribe “ciuitas Ripensis murata non erat”.⁹ Her kan der heller ikke være tale om, at kongen ikke ville komme til Ribe, da byen ikke var “ommuret”. Det var der jo sandsynligvis ingen byer i landet, der var. Her må “murata” igen forstås som “befæstet”.

Ofte tages det med rette for givet, at en palisade har indgået i et befæstningsanlæg, selvom en sådan ikke kan påvises i det arkæologiske materiale. Dette kan retfærdiggøres ved anlægstypens hyppighed i de skriftlige kilder. Herfra har man kendskab til, at palisader, “planker” som de oftest omtales, har været til stede i Flensborg, Aalborg, Nyborg, Køge, København, Malmø og Halmstad.

Et af de vigtigste elementer i forståelsen af bybefæstninger er byens milits eller værn, der især kendes fra svenske skriftlige kilder.¹⁰ En bybefæstning har, uanset størrelsen på anlægget, ikke kunnet forsvare byen alene, og set i forhold til mange borgbyggerier krævedes der et ekstra stort mandskab for at kunne forsvare de ofte meget lange befæstningslinjer. Det har i hovedtræk været byens borgere, der stod for vagthold og forsvar ved byens befæstning, ligesom de også har stået for vedligeholdelse af anlæggene. Ved krigssituationer må man forestille sig, at byens eget forsvar ofte er blevet styrket af udefrakommende tropper.